1 Corinthians 9:1 Cross References - Danish

¹ Er jeg ikke en Apostel? er jeg ikke fri? har jeg ikke seet vor Herre Jesus Christus? ere I ikke min Gjerning i Herren?

³ Men idet han reiste og kom nær til Damascus, omskinnede han hasteligen et Lys fra Himmelen.

⁵ Men han sagde: hvo er du, Herre? Men Herren sagde; jeg er Jesus, den du forfølger; det vil blive dig haardt at stampe mod Braadden.

¹⁵ Men Herren sagde til ham: gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab at bringe mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;

¹⁷ Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, at hvilken du kom, at du skal vorde seende igjen, og fyldes med den Hellig Aand.

² Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig Aand: udtager mig Barnabas og Saulus til den Gjerning, hvortil jeg har kaldet dem.

⁴ Men Mængden i Staden blev splidagtig, og Nogle holdt med Jøderne, men Nogle med Apostlerne.

¹⁴ Men da Apostlerne, Barnabas og Paulus, hørte det, Sønderreve de deres Klæder og sprang ind blandt Folket,

¹⁷ Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: disse Mennesker ere den høieste Guds tjenere, som forkynder Eder saliggørelsens Vei. ¹⁸ Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus fortrød derpaa, og han vendte sig og sagde til Aanden: jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende. Og den foer ud i den samme Stund.

⁸ Men Crispus, Synagog-Forstanderen, troede paa Herren med sit ganske Huus, og mange Corinthier, som hørte til, troede og bleve døbte. ⁹ Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten; frygt ikke, men tal, og ti ikke, ¹⁰ fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig og gjøre dig Ondt; thi jeg har meget Folk i denne Stad. ¹¹ Og han blev der et Aar og sex Maaneder, og lærte Guds Ord iblandt dem.

⁶ Men det skete mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen hasteligen omskinnede mig. ⁷ Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? ⁸ Men jeg svarede: hvo er du, Herre? Og han sagde til mig: jeg er Jesus den Nazaræer, som du forfølger.

¹⁴ Men han sagde: vore Fædres Gud har beskikket dig, at du skal kjende hans Villie, og see den Retfærdige, og høre en Røst af hans Mund. ¹⁵ Thi du skal være ham et Vidnes for alle Menneske om de Ting, som du har seet og hørt. ¹⁶ Og nu, hvad tøver du? Staae op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte og paakald Herrens Navn. ¹⁷ Og det skete mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg faldt i Henrykkelse, ¹⁸ og saae ham, sigende: skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, thi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig. ¹⁹ Og jeg sagde: Herre! de vilde selv, at jeg fænglede og hudslettede i Synagogerne dem, som troede paa dig. ²⁰ og der Stephanus', dit Vidnes Blod blev udøst, som jeg og selv hos og havde Behagelighed i hans Mord, og forsvarede deres Klæder, som ihjelsloge ham. ²¹ Og han sagde til mig: reis hen; thi jeg vil udsende sig langt bort til Hedningerne.

¹¹ Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: vær frimodig, Paulus! thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes bør dig og at vidne i Rom.

¹⁶ Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg aabenbaret mig for dig, at udkaare dig til en Tjener og et Vidne, baade om det, som du har seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig, ¹⁷ idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig, ¹⁸ at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.

¹ Paulus, Jesu Christi Tjener, kaldet til Apostel, beskikket til at forkynde Guds Evangelium,

⁵ ved hvem vi have faaet Naade og Apostelembedet til at oprette Troens Lydighed iblandt alle Hedninger formedelst hans Navn,

¹³ Thi jeg taler til Eder, I af Hedningerne! saavidt jeg er Hedningernes Apostel, ærer jeg mit Embede,

¹ Paulus' kaldet til Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, og Broderen Softhenes,

⁶ Jeg plantede, Apollos vandede men Gud gav Væxt.

¹⁴ Dette skriver jeg ikke for at beskæmme Eder; men jeg paaminder Eder som mine elskelige Børn. ¹⁵ Thi om I end havde ti tusinde Tugtemestre i Christus, have I dog ikke mange Fædre; men jeg avlede Eder i Christus Jesus ved Evangelium,

² Er jeg end ikke Andre en Apostel, Eder er jeg det dog; thi I ere mit Apostels-Embedes Besegling i Herren. ³ Dette er mig Forsvar mod den, som mig bedømme.

¹⁹ Thi omendskjøndt jeg er fri for Alle, har jeg dog gjort mig til en Tjener for Alle, paa det jeg kunde vinde des Flere.

⁸ Derefter blev han seet af Jacobus, dernæst af alle apostlerne. ⁹ Men sidst af Alle blev han seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes Apostle, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

¹ Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjeves maae have modtaget Guds Naade;

⁵ Jeg mender dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler.

¹¹ Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af Eder, efterdi jeg er ikke ringere end hine høie Apostler, alligevel jeg er Intet. ¹² En Apostels Tegn bleve jo gjort iblandt Eder med al Taalmodighed, ved Tegn og under og kraftige Gjerninger.

¹ Paulus, Apostel ( ikke af Mennesker og ikke ved noget Menneske, men ved Jesus Christus og Gud Fader, som han opreiste fra de Døde),

¹⁵ Men der det behagede Gud, som fra Moders Liv havde udseet mig, og som kaldte mig ved sin Naade, ¹⁶ at aabenbare sin Søn i mig, paa det jeg skulde forkynde ham i blandt Hedningerne: da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod, ¹⁷ drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før jeg vare Apostler, men drog bort til Arabien, og kom atter tilbage til Damascus.

⁷ Men tvertimod, der de saae, at mig var betroet at prædike Evangelium for de Uomskaarne, ligesom Petrus for de Omskaarne, ⁸ (thi han, som gav Petrus Kraft til sit Apostel-Embede hos de Omskaarne, gav ogsaa mig Kraft dertil hos Hedningerne;

¹ Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.

⁶ Vi søgte og ikke Ære af Menneske, hverken af Eder eller af Andre, enddog vi kunde have været Eder til Byrde som Christi Apostler; ⁷ for hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel, (jeg siger Sandhed i Christus, jeg lyver ikke,) en Hedningernes Lærer i Tro og Sandhed.

¹¹ hvor hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel for Hedningers Lærer;

¹ Paulus, Guds Tjener, og Jesu Christi Apostel og Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af Sandheden til Gudfrygtighed, ² i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider, ³ men haver nu til sin Tid aabenbaret sit Ord ved den Prædiken, som mig er betroet, efter Guds vor Frelsers Befaling: