1 Chronicles 13 Cross References - Danish

¹ Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over tusinde og over hundrede og med alle Fyrsterne. ² Og David sagde til hele Israels Forsamling: Dersom det synes godt for eder, og det er fra HERREN, vor Gud, saa lader os hastelig sende Bud til dem af vore Brødre, som ere blevne tilbage i alle Israels Lande, og ligervis til Præsterne og Leviterne i Stæderne paa deres Marker, at de kunne forsamle sig med os. ³ Og lader os flytte vor Guds Ark over til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage. ⁴ Da sagde den hele Forsamling, at man skulde gøre saa; thi den Ting syntes at være ret for hele Folkets Øjne. ⁵ Saa samlede David hele Israel fra Ægypten Sihor og til Hamath for at føre Guds Ark fra Kirjath-Jearim. ⁶ Og David og hele Israel drog op til Baalath, til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud HERRENS Ark op derfra, hans, som sidder paa Keruber, og hvis Navn paakaldes. ⁷ Og de førte Guds Ark paa en ny Vogn fra Abinada's Hus og Ussa og Ahio førte Vognen. ⁸ Og David og hele Israel legede for Guds Ansigt af al Magt baade med Sange og med Harper og med Psaltre og med Trommer og med Cymbler og med Basuner. ⁹ Og der de kom til Kidons Lade da udrakte Ussa sin Haand for at gribe fat paa Arken, thi Øksnene vege ud af Sporet. ¹⁰ Da optændtes HERRENS Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt. ¹¹ Da blev David ilde tilfreds, fordi HERREN havde gjort et Skaar paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag. ¹² Og David frygtede for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade Guds Ark komme til mig? ¹³ Og David vilde ikke føre Arken til sig i Davids Stad; men han lod den føre hen til Githiten Obed-Edoms Hus. ¹⁴ Og Guds Ark blev ved Obed-Edoms Hus, i hans Hus, i tre Maaneder, og HERREN velsignede Obed-Edoms Hus og alt det, han havde.

²⁷ Da sagde Laban til ham: Kære, maatte jeg have fundet Naade for dine Øjne! jeg har en Anelse om, at HERREN har velsignet mig for din Skyld.

³² Derfor æde Israels Børn ikke den Spændesene, som er paa Hofteskaalen, indtil denne Dag; thi han rørte Jakobs Hofteskaal paa Spændesenen.

⁵ Og det skete, fra den Tid han havde sat ham over sit Hus og over alt, hvad han havde, da velsignede HERREN Ægypterens Hus for Josefs Skyld og der var HERRENS Velsignelse i alt det, han havde i Huset og paa Marken.

²³ Dersom du vil gøre dette, og Gud befaler dig det, da formaar du at holde ud; ja ogsaa hele dette Folk skal komme med Fred til sit Sted.

²⁴ Et Alter af Jord skal du gøre mig, og derpaa skal du ofre dine Brændofre og dine Takofre, dine Faar og dine Øksne; paa hvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig, og velsigne dig.

²¹ Forvar dig for hans Ansiat og lyd hans Røst, fortørn ham ikke; thi han skal ikke forlade eder eders Overtrædelser, thi mit Navn er i ham.

²² Og der vil jeg komme til dig og tale rned dig oven fra Naadestolen, imellem de to Keruber, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, alt det, jeg vil byde dig angaaende Israels Børn.

¹ Og Arons Sønner, Nadab og Abihu toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi og lagde Røgelse derpaa, og de bragte fremmed Ild for HERRENS Ansigt, hvilket han ikke havde befalet dem. ² Da for en Ild ud fra HERRENS Ansigt og fortærede dem, og de døde for HERRENS Ansigt. ³ Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som HERREN har talet og sagt: Jeg vil helliggøres i dem, som staa mig nær, og jeg vil herliggøres for alt Folkets Aasyn; og Aron tav.

⁴ Dette skal være Kahaths Børns Tjeneste ved Forsamlingens Paulun ved de højhellige Ting. ⁵ Naar Lejren rejser, da skulle Aron og hans Sønner komme og nedtage Dækkets Forhæng, og de skulle skjule Vidnesbyrdets Ark derudi. ⁶ Og de skulle lægge et Dække af Grævlingeskind derover og ubrede et helt Klæde af blaat uldent ovenover og lægge dens Stænger derved. ⁷ Og de skulle brede et Klæde af blaa uldent over Skuebordet og lægge derpaa Fadene og Skaalern Bægerne og Kanderne til Drikoffer og det bestandige Brød skal være derpaa. ⁸ Og de skulle brede et Skarlagens Klæde over dem og det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dets Stænger derved. ⁹ Saa skulle de tage et Klæde af blaat uldent og skjule Lysningens Lysestage og dens Lamper og dens Sakse og dens Tandekar og alle densOliekar, med hvilken skulle betjene den. ¹⁰ Og de skulle lægge den og alt dens Redskab et Dække af Grævlingeskind, og skulle lægge det paa Bærestænger ¹¹ Og de skulle brede et Klæde af blaat uldent Klæde over Guldalteret og skjule det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dets Stænger derved. ¹² Og de skulle tage al Tjenestens Redskaber, med hvilke de tjente i Helligdommen, og lægge dem i et Klæde af blaat uldent og skjule dem med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dem paa Bærestænger. ¹³ De skulle og feje Asken af Alteret og brede et Purpurklæde derover. ¹⁴ Og de skulle lægge alle dets Redskaber, med hvilke de skulle betjene det, derpaa: Ildkarrene, Madkrogene og Skufferne og Skaalerne, alle Alterets Redskaber, og de skulle brede et Dække derover af Grævlingeskind og lægge dets Stænger derved. ¹⁵ Og naar og Aron og hans Sønner ere færdige med at tildække Helligdommen og Helligdommens Redskaber, naar Lejren rejser, saa skulle derefter Kathaths Børn komme at bære det, men ikke røre ved Helligdommen og dø. Dette er Kahaths Børns Byrde ved Forsamlingens Paulun.

¹⁵ Og naar og Aron og hans Sønner ere færdige med at tildække Helligdommen og Helligdommens Redskaber, naar Lejren rejser, saa skulle derefter Kathaths Børn komme at bære det, men ikke røre ved Helligdommen og dø. Dette er Kahaths Børns Byrde ved Forsamlingens Paulun. ¹⁶ Og Eleasars, Præsten Arons Søns, beskikkede Embede er med Olien til Lysningen og Røgelsen af de vellugtende Urter og det bestandige Madoffer og Salveolien, hans beskikkede Embede er ved det ganske Tablernakel og alt, hvad deri er, og som hører til Helligdommen og til dens Redskaber. ¹⁷ Og HERREN talede til Aron og sagde: ¹⁸ Lader Kahahiternes Slægters Stamme ikke blive udryddet af Leviternes Midte ¹⁹ Og gører dette med dem, saa skulde de leve og ikke dø, naar de komme nær til det højhellige; og Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde. ²⁰ Men de skulde ikke gaa ind at se til, naar de hastelig skjule Helligdommen,

²⁷ Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.

⁸⁹ Og naar Mose kom til Forsamlingens Paulun for at tale med, ham, da hørte han Røsten tale til sig ovenfra Naadestolen, som var paa Vidnesbyrdets Ark, midt ud fra de to Keruber; og han talede til ham.

³⁵ Og en Ild for ud fra HERREN og fortærede de to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som ofrede Røgelse.

¹² Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: Se, vi maa opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme alle sammen! ¹³ Enhver som kommer nær den som kommer nær til HERRENS Tabernakel, han maa dø; mon det da skulde være forbi med os, og vi skulde opgive Aanden?

⁵ Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet. ⁶ Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten. ⁷ Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor. ⁸ Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.

² Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Ejendoms Arv Stæder at bo udi; dertil skulle I give Leviterne Mark til Stæderne trindt omkring dem. ³ Og de skulle have Stæderne til at bo udi, og deres Marker skulle være for deres Kvæg og for deres Gods og for alle deres Dyr. ⁴ Og Stædernes Marker, som I skulle; give Leviterne, skulle være fra Stadsmuren og udefter tusinde Alen trindt omkring. ⁵ Saa skulle I maale uden for Staden, den østre Side to Tusinde Alen, og den søndre Side to Tusinde Alen, og den vestre Side to Tusinde Alen, og den nordre Side to Tusinde Alen, og Staden skal være i Midten; dette skal være dem Stædernes Marker. ⁶ Og af Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle seks være Tilflugtsstæder, som I skulle give, at en Manddraber kan fly derhen; og foruden dem skulle I give dem to og fyrretyve Stæder. ⁷ Alle Stæderne, som I skulle give Leviterne skulle være otte og fyrretyve Stæder, de og deres Marker. ⁸ Og hvad de Stæder angaar, som I skulle give af Israels Børns Ejendom, da skulle I tage flere fra den, som har mange, og tage færre fra den, som har faa; hver efter sin Arvs Beskaffenhed, som de skulle arve, skal give Leviterne af sine Stæder. ⁹ Og HERREN talede til Mose og sagde:

⁶ Og han begrov ham i Dalen i Moabiternes Land, tværs over for BethPeor; og ingen ved hans Grav indtil denne Dag.

⁹ Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag.

⁶ Saa kaldte Josva, Nuns Søn, ad Præsterne og sagde til dem: Bærer Pagtens Ark, og lader syv Præster bære de syv fuldtonende Basuner foran HERRENS Ark.

³ Fra Sihon, som flyder foran Ægypten og indtil Ekrons Landemærke mod Norden, som regnes til Kananiterne; de fem Filisters Fyrster: Den Gaziter og den Asdoditer, den Asklonitel, den Gathiter og den Ekroniter, og Aviterne; ⁴ mod Sønden alt Kananiternes Land og Meara, som hører Zidonierne til, indtil Afek, indtil Amoriternes Landemærke; ⁵ og Gibliternes Land og det hele Libanon mod Solens Opgang fra Baal-Gad neden for Hermons Bjerg, indtil man kommer til Hamath; ⁶ alle de, som bo paa Bjergene, fra Libanon indtil de hede Kilder, alle Zidonier; jeg vil fordrive dem fra Israels Børns Ansigt; lad det ikkun falde Israel til Arv, som jeg befalede dig.

⁹ Og Landemærket bøjer sig fra Bjergets Top til Nefthoa Vandkilde og gaar ud til Stæderne paa Efrons Bjerg, og Landemærket bøjer sig til Baala, det er Kirjath-Jearim.

⁶⁰ Kirjath-Baal, det er Kirjath-Jearim, og Rabba; to Stæder og deres Landsbyer.

⁴ Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra HERREN Zebaoths Pagts Ark, han som sidder over Keruber; og de to Elis Sønner, Hofni og Pinehas, vare der med Guds Pagts Ark.

¹⁰ Da sendte de Guds Ark til Ekron; og det skete, der Guds Ark kom til Ekron, da raabte Ekroniterne og sagde: De have baaret Israels Guds Ark om til mig for at slaa mig og mit Folk ihjel. ¹¹ Saa sendte de hen og samlede alle Filisternes Fyrster og sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igen til sit Sted og ikke slaa mig og mit Folk ihjel; thi der var en døds Forstyrrelse i hele Staden; Guds Haand var der meget svar.

⁷ Saa tager nu og gører en ny Vogn og tager to nybære Køer, paa hvilke der ikke er kommen Aag; og I skulle spænde Køerne for Vognen og føre deres Kalve tilbage hjem fra dem.

¹⁹ Og han slog blandt Mændene i Beth-Semes, fordi de i HERRENS Ark, og han slog af Folket halvfjerdsindstyve Mænd, halvtredsindstyve Tusinde Mænd; sørgede Folket, fordi HERREN havde slaget blandt Folket med et stort Slag. ²⁰ Og Mændene af Beth-Seme sagde: Hvo kan bestaa for HERRENS, denne hellige Guds, Ansigt? og til hvem skal han drage op fra os? ²¹ Og de sendte Bud til Indbyggerne Kirjath-Jearim og lode sige: Filisterne have ført HERRENS Ark tilbage, kommer ned og henter den op til eder!

¹ Og Mændene af Kirjath-Jearim kom og hentede HERRENS Ark op og førte den til Abinadabs Hus paa Højen; og de helligede hans Søn Eleasar til at tage Vare paa HERRENS Ark. ² Og fra den Dag, at Arken blev i Kirjath-Jearim, forløb lang Tid, saa at det blev tyve Aar, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN.

⁵ Derefter skal du komme til Guds Høj, hvor Filisternes Besætninger ere; og det skal ske, naar du kommer der til Staden, da skal du møde en Hob Profeter, som komme ned fra Højen, og foran dem skal være Salter og Tromme og Pibe og Harpe, og de skulle profetere.

¹⁸ Da sagde Saul til Ahia: Lad Guds Ark komme hid; thi Guds Ark var paa den samme Dag hos Israels Børn.

³⁶ Og Saul sagde: Lader os drage ned efter Filisterne i Nat og gøre Bytte iblandt dem, indtil det bliver lys Morgen, saa at vi ikke lade en Mand af dem blive tilovers; og de sagde: Gør alt det, som er godt for dine Øjne; men Præsten sagde: Lader os her holde os nær til Gud.

²⁰ Men Mikal, Sauls Datter, elskede David, og de gave Saul det til Kende, og den Sag var ret for hans Øjne.

¹⁰ og denne adspurgte HERREN for ham og gav ham Tæring; og Filisteren Goliaths Sværd gav han ham.

¹⁵ Har jeg begyndt i Dag at spørge Gud for ham? det være langt fra mig; Kongen lægge ikke sin Tjener eller min Faders ganske Hus den Sag til Last; thi din Tjener vidste intet af alt dette, hverken lidet eller stort.

² Da spurgte David HERREN ad og sagde: Skal jeg gaa og slaa disse Filisterne? Og HERREN sagde til David: Gak, og du skal slaa Filisterne og frelse Keila.

⁹ Der David fornam at Saul hemmeligen optændte det onde imod ham, da sagde han til Præsten Abjathar: Bring Livkjortlen hid! ¹⁰ Og David sagde: HERRE, Israels Gud! Din Tjener har hørt for vist, at Saul søger at komme til Keila for at ødelægge Staden for min Skyld. ¹¹ Mon Mændene af Keila skulde overantvolde mig i hans Haand? mon Saul skal komme ned, saaledes som din Tjener har hørt? HERRE, Israels Gud! Kære, forkynd din Tjener det; og HERREN sagde: Han skal komme ned. ¹² Da sagde David: Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig og mine Mænd i Sauls Haand? og HERREN sagde: De skulle overantvorde dig.

¹ Og Filisterne strede imod Israel, og Israels Mænd flyede for Filisternes Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboas Bjerg.

³⁶ Da forstod alt Folket det, og det syntes godt for deres Øjne; ligesom alt, hvad Kongen gjorde, syntes godt for alt Folkets Øjne.

³ Og Beerothiterne vare ftygtede til Gitthajim og vare der som fremmede indtil denne Dag.

¹ Derefter samlede David atter alle udvalgte i Israel, tredive Tusinde. ² Og David gjorde sig rede og gik hen, han og alt Folket, som var hos ham, fra Baale-Juda, for derfra at føre Guds Ark op, over hvilken der nævnes et Navn, den HERRE Zebaoths Navn, som sidder over Keruber. ³ Og de førte Guds Ark paa en ny Vogn og toge den fra Abinadabs Hus, som var paa Højen; men Ussa og Ahio, Abinadabs Sønner, førte den nye Vogn.

³ Og de førte Guds Ark paa en ny Vogn og toge den fra Abinadabs Hus, som var paa Højen; men Ussa og Ahio, Abinadabs Sønner, førte den nye Vogn. ⁴ Saa toge de den fra Abinadabs Hus, som var paa Højen, og fulgte med Guds Ark; men Ahio gik foran Arken. ⁵ Da legede David og alt Israels Hus for HERRENS Ansigt med alle Haande Strengeleg af Fyrretræ, med Harper og med Citere og med Trommer og med Bjælder og med Gymbler.

⁵ Da legede David og alt Israels Hus for HERRENS Ansigt med alle Haande Strengeleg af Fyrretræ, med Harper og med Citere og med Trommer og med Bjælder og med Gymbler. ⁶ Og der de kom til Nakons Lade, da udrakte Ussa Haanden til Guds Ark og greb fat paa den; thi Øksnene vege ud af Sporet.

⁶ Og der de kom til Nakons Lade, da udrakte Ussa Haanden til Guds Ark og greb fat paa den; thi Øksnene vege ud af Sporet.

⁶ Og der de kom til Nakons Lade, da udrakte Ussa Haanden til Guds Ark og greb fat paa den; thi Øksnene vege ud af Sporet. ⁷ Da optændtes HERRENS Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, og han døde der ved Guds Ark.

⁷ Da optændtes HERRENS Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, og han døde der ved Guds Ark.

⁷ Da optændtes HERRENS Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, og han døde der ved Guds Ark. ⁸ Da blev David ilde tilfreds, fordi HERREN havde gjort et Skaar paa Ussa, og man kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.

⁸ Da blev David ilde tilfreds, fordi HERREN havde gjort et Skaar paa Ussa, og man kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag. ⁹ Og David frygtede for HERREN samme Dag og sagde: Hvorledes skal HERRENS Ark komme til mig?

⁹ Og David frygtede for HERREN samme Dag og sagde: Hvorledes skal HERRENS Ark komme til mig?

⁹ Og David frygtede for HERREN samme Dag og sagde: Hvorledes skal HERRENS Ark komme til mig? ¹⁰ Og David vilde ikke føre HERRENS Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Githiteren Obed - Edoms Hus.

¹⁰ Og David vilde ikke føre HERRENS Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Githiteren Obed - Edoms Hus. ¹¹ Og HERRENS Ark blev tre Maaneder i Githiteren Obed -Edoms Hus, og HERREN velsignede Obed-Edom og alt hans Hus.

¹¹ Og HERRENS Ark blev tre Maaneder i Githiteren Obed -Edoms Hus, og HERREN velsignede Obed-Edom og alt hans Hus. ¹² Og det blev Kong David tilkendegivet, idet der sagdes: HERREN har velsignet Obed-Edoms Hus og alt det, han har, for Guds Arks Skyld; da gik David hen og førte Guds Ark op af Obed-Edoms Hus til Davids Stad med Glæde. ¹³ Og det skete, naar de, som bare HERRENS Ark, vare gaaede seks Trin, da ofrede man Øksne og fedt Kvæg. ¹⁴ Og David dansede af alle Kræfter for HERREN Ansigt, og David var iført en linnet Livkjortel. ¹⁵ Saa førte David og alt Israels Hus HERRENS Ark op med Frydeskrig og med Basuns Lyd. ¹⁶ Og det skete, der HERRENS Ark kom i Davids Stad, da saa Mikal, Sauls Datter, ud igennem Vinduet og saa Kong David springe af alle Kræfter for HERRENS Ansigt, og hun foragtede ham i sit Hjerte. ¹⁷ Og de førte HERRENS Ark ind og satte den paa sit Sted midt i Paulunet, som David havde opslaaet til den; og David ofrede Brændofre og Takofre for HERRENS Ansigt. ¹⁸ Der David var færdig med at ofre Brændofre og Takofre, da velsignede han Folket i den HERRE Zebaoths Navn. ¹⁹ Og han uddelte til alt Folket og til al Israels Mangfoldighed, baade Mand og Kvinde, til hver en Brødkage og et godt Stykke Kød og en Rosinkage; da gik alt Folket bort, hver til sit Hus. ²⁰ Der David kom tilbage for at velsigne sit Hus, da gik Mikal, Sauls Datter, ud imod David og sagde: Hvor æret var Israels Konge i Dag, som blottede sig i Dag for sine Tjeneres Tjenestepigers Øjne, ligesom en af løse Folk ubluelig blotter sig! ²¹ Da sagde David til Mikal: Det gjorde jeg for HERRENS Ansigt, hans, som mig udvalgte mig fremfor din Fader og fremfor alt hans Hus, saa han befalede mig at være en Fyrste over HERRENS Folk, over Israel, og jeg har leget for HERRENS Ansigt. ²² Og jeg vil endnu blive ringere end saa og ydmyge mig i mine egne Øjne; og deTjenestepiger, som du talede om, med dem vil jeg æres. ²³ Men Mikal, Sauls Datter, fik ikke noget Barn indtil sin Dødsdag.

² da sagde Kongen til Nath an, Profeten: Kære, jeg bor i et Hus af Cedertræ, Guds Ark bor inden for Tæpper. ³ Og Nathan sagde til Kongen: Gak, gør alt det, som er i dit Hjerte; thi HERREN er med dig. ⁴ Men det skete i den samme Nat, at HERRENS Ord skete til Nathan og sagde: ⁵ Gak og sig til min Tjener til David: Saaledes sagde HERREN Skulde du bygge mig et Hus, som jeg skulde bo udi?

²¹ Og Salomo var en Herre over alle Rigerne fra Floden til Filisternes Land og indtil Ægyptens Landemærke; de bragte ham Skænk og tjente Salomo alle hans Livsdage.

¹⁶ Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel at Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Hus, for at mit Navn skulde være der; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.

²⁷ Thi sandelig, monne Gud skulde bo paa Jorden? Se, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget.

⁶⁵ Og Salomo holdt paa den samme Tid Højtiden og al Israel med ham, en stor Forsamling fra Strækningen mellem Hamath og Ægyptens Bæk, for HERRENS vor Guds Ansigt i syv Dage og atter i syv Dage, det var fjorten Dage.

⁷ Og de sagde til ham saaledes: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste i Dag, og tjene dem og svare dem vel og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.

¹⁵ Saa henter mig nu en Harpespiller; og det skete, der Harpespilleren legede paa Harpen, da kom HERRENS Aand over ham.

¹⁵ Men Kong Joram var kommen tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Saar, som Syrerne sloge ham, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Jehu sagde: Dersom det er efter eders Sind, da skal ingen undkomme og slippe ud af Staden for at gaa bort, og kundgøre det i Jisreel.

¹⁵ Og Ezekias bad for HERRENS Ansigt og sagde: HERRE! Israels Gud du som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himmelen og Jorden.

¹ Og Kongen sendte hen, og alle de Ædste i Juda og Jerusalem samlede sig om ham.

²¹ Og Kongen af Babel slog dem ihjel og dræbte dem i Ribla, i Hamaths Land; saa blev Juda bortført fra sit Land.

⁵⁴ Og disse vare deres Boliger efter deres Byer i deres Landemærke, for Arons Børn, efter Kahathiternes Slægt; thi denne Lod faldt for dem. ⁵⁵ Og de gave dem Hebron i Judas Land og dens Marker trindt omkring den. ⁵⁶ Og Stadens Jord og dens Landsbyer gave de Kaleb, Jefunnes Søn. ⁵⁷ Saa gave de til Arons Børn Tilflugtsstæderne Hebron og Libna og dens Marker og Jathir og Esthemoa og dens Marker ⁵⁸ og Hilen og dens Marker, Debir og dens Marker ⁵⁹ og Asan og dens Marker og Bethsemes og dens Marker ⁶⁰ og af Benjamins Stamme: Geba og dens Marker, Allemeth og dens Marker og Anathoth og dens Marker; alle deres Stæder vare tretten Stæder for deres Slægter. ⁶¹ Men de øvrige, Kahaths Børn, af Stammens Slægt tilfaldt af den halve Manasses Stammes Halvdel ved Lod ti Stæder ⁶² Og Gersoms Børn i deres Slægter havde af Isaskars Stamme og af Asers Stamme og af Nafthalis Stamme og af Manasses Stamme i Basan tretten Stæder. ⁶³ Meraris Børn i deres Slægter havde af Ruben Stamme og af Gads Stamme og af Sebulons Stamme ved Lod tolv Stæder. ⁶⁴ Saa gave Israels Børn Liviterne Stæderne og deres Marker. ⁶⁵ Og de gave ved Lod af Judas Børns Stamme og af Simeons Børns Stamme og af Benjamins Børns Stamme disse Stæder, som de nævnede ved Navn. ⁶⁶ Og de af Kahaths Børns Slægter fik Ejendoms Stæder af Efraims Stamme. ⁶⁷ Thi de gave dem Tilflugtsstæderne Sikem og dens Marker paa Efraims Bjerg og Geser og dens Marker ⁶⁸ og Jokmeam og dens Marker og Beth-Horon og dens Marker ⁶⁹ og Ajalon og dens Marker og Gath-Rimmon og dens Marker ⁷⁰ og af den halve Manasses Stamme: Aner og dens Marker og Bileam og dens Marker. Dette var for de øvrige, Kahaths Børns Slægt. ⁷¹ Gersoms Børn gave de af den halve Manasses Stammes Slægt: Golan i Basan og dens Marker og Astharoth og, dens Marker ⁷² og af Isaskars Stamme: Kedes og dens Marker, Dobrath og dens Marker ⁷³ og Ramoth og dens Marker og Anem og dens Marker ⁷⁴ og af Asers Stamme: Masal og dens Marker og Abdon og dens Marker, ⁷⁵ og Hukok og dens Marker og Rekob og dens Marker ⁷⁶ og af Nafthalis Stamme: Kedes i Galilæa og dens Marker og Hammon og dens Marker og Kirjathaim og dens Marker. ⁷⁷ De øvrige, Meraris Børn, gave de af Sebulons Stamme Rimono og dens Marker, Thabor og dens Marker. ⁷⁸ Og paa hin Side Jordanen ved Jeriko, Østen for Jordanen, gave de dem af Rubens Stamme: Bezer i Ørken og dens Marker og Jahza og dens Marker ⁷⁹ og Kedemoth og dens Marker og Mefat og dens Marker ⁸⁰ og af Gads Stamme Ramoth i Gilead og dens Marker og Mahanaim og dens Marker ⁸¹ og Hesbon og dens Marker og Jaeser og dens Marker.

⁷ Der alle Israels Mænd som vare i Dalen, saa, at de flyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de deres Stæder og flyede, og Filisterne kom og boede i dem.

¹⁴ Disse vare af Gads Børn, Øverster for Hæren; den ringeste af dem var mere end hundrede, og den største mere end tusinde.

²⁰ Der han drog til Ziklag, gik over til ham af Manasse: Adna og Josabad og Jedial og Mikael og Josabad og Elihu og Zilthaj, Øverster over de tusinde, som hørte til Manasse.

³² Og af Isaskars Børn, som vare kyndige og forstandige paa Tiderne, saa at de vidste, hvad Israel skulde gøre, var der to Hundrede Øverster, og alle deres Brødre fulgte deres Ord.

⁶ Og David og hele Israel drog op til Baalath, til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud HERRENS Ark op derfra, hans, som sidder paa Keruber, og hvis Navn paakaldes.

² Da sagde David: Ingen skal bære Guds Ark uden Leviterne; thi HERREN har udvalgt dem til at bære Guds Ark og at tjene ham indtil evig Tid.

² Da sagde David: Ingen skal bære Guds Ark uden Leviterne; thi HERREN har udvalgt dem til at bære Guds Ark og at tjene ham indtil evig Tid. ³ Derfor samlede David hele Israel til Jerusalem for at føre HERRENS Ark op til sit Sted, som han havde beredt til den.

³ Derfor samlede David hele Israel til Jerusalem for at føre HERRENS Ark op til sit Sted, som han havde beredt til den. ⁴ Og David samlede Arons Børn og Leviterne; ⁵ af Kahaths Børn: Uriel den Øverste og hans Brødre, hundrede og tyve; ⁶ af Meraris Børn: Asaja den Øverste og hans Brødre, to Hundrede og tyve; ⁷ af Gersoms Børn: Joel den Øverste og hans Brødre, hundrede og tredive; ⁸ af Elisafans Børn: Semaja den Øverste og hans Brødre, to Hundrede; ⁹ af Hebrons Børn: Eliel den øverste og hans Brødre, firsindstyve; ¹⁰ af Ussiels Børn: Amminadab den Øverste og hans Brødre, hundrede og tolv.

¹⁰ af Ussiels Børn: Amminadab den Øverste og hans Brødre, hundrede og tolv. ¹¹ Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab,

¹¹ Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab, ¹² og han sagde til dem: I ere Øverster for Fædrenehuse iblandt Leviterne, helliger eder og eders Brødre og fører HERRENS, Israels Guds, Ark op til det Sted, som jeg har beredt til den.

¹² og han sagde til dem: I ere Øverster for Fædrenehuse iblandt Leviterne, helliger eder og eders Brødre og fører HERRENS, Israels Guds, Ark op til det Sted, som jeg har beredt til den. ¹³ Thi fordi I ikke første Gang vare med, har HERREN, vor Gud, gjort et Skaar iblandt os, fordi vi ikke søgte ham, saaledes som ret var.

¹³ Thi fordi I ikke første Gang vare med, har HERREN, vor Gud, gjort et Skaar iblandt os, fordi vi ikke søgte ham, saaledes som ret var.

¹³ Thi fordi I ikke første Gang vare med, har HERREN, vor Gud, gjort et Skaar iblandt os, fordi vi ikke søgte ham, saaledes som ret var. ¹⁴ Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at føre HERRENS, Israels Guds, Ark op.

¹⁴ Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at føre HERRENS, Israels Guds, Ark op. ¹⁵ Og Levi Børn opløftede Guds Ark, saaledes som Mose havde befalet efter HERRENS Ord, paa deres Skuldre, med Stængerne over den.

¹⁵ Og Levi Børn opløftede Guds Ark, saaledes som Mose havde befalet efter HERRENS Ord, paa deres Skuldre, med Stængerne over den. ¹⁶ Og David sagde til Leviternes Øverster, at de skulde stille deres Brødre, Sangerne, frem med Sangens Instrumenter, Psaltre og Harper og Gymbler, for at de skulde lade sig høre ved at opløfte Røsten med Glæde. ¹⁷ Da fremstillede Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf, Berekias Søn, og af Meraris Børn, deres Brødre: Ethan, Kusajas Søn. ¹⁸ Og med dem vare deres Brødre af anden Rang: Sakaria, Ben og Jaesiel og Semiramoth og Jehiel og Unni, Eliab og Benaja og Maeseja og Mathithja og Elifeleja og Mikneja og Obed-Edom og Jeiel, Portnerne.

¹⁸ Og med dem vare deres Brødre af anden Rang: Sakaria, Ben og Jaesiel og Semiramoth og Jehiel og Unni, Eliab og Benaja og Maeseja og Mathithja og Elifeleja og Mikneja og Obed-Edom og Jeiel, Portnerne. ¹⁹ Og Sangerne, Heman, Asaf og Ethan, lode sig høre med Kobbercymbler. ²⁰ Og Sakaria og Asiel og Semiramoth og Jehiel og Unni og Eliab og Maeseja og Benaja lode sig høre med Psaltre efter Alamoth. ²¹ Og Mathithja og Elifeleja og Mikneja og Obed-Edom og Jeiel og Asasia anførte dem, som spillede paa Harper efter Skeminith. ²² Og Kenanja, Leviternes Øverste, var over dem, som vare satte til at bære; han vejledede dem i at bære, thi han var forstandig. ²³ Og Berekia og Elkana vare Dørvogtere ved Arken. ²⁴ Men Sebanja og Josafat og Nethaneel og Amasaj og Sakaria og Benaja og Elieser, Præsterne, som blæste i Basunerne, gik foran Guds Ark; og Obed-Edom og Jehia vare Dørvogtere ved Arken.

²⁸ Saa førte hele Israel HERRENS Pagts Ark op med Frydeskrig og med Trompeters Lyd og med Basuner og med Cymbler, og de lode sig høre med Psaltre og Harper.

⁵ Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria;- Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;

⁴² Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.

⁵ og fire Tusinde til Portnere og fire Tusinde til at love HERREN med Instrumenterne, som jeg har gjort til Lovsangen.

¹ Og David og Stridshøvedsmændene udtoge til Tjeneste af Asafs og Hemans og Jeduthuns Børn dem, som skulde profetere med Harper og med Psaltre og med Cymbler, og Tallet paa Mændene efter deres Embedsgerning var: ² Af Asafs Børn: Sakur og Josef og Nathania og Asareela, Asafs Sønner, under Asaf, som profeterede efter Kongens Anvisning; ³ af Jeduthun: Jeduthuns Sønner vare: Gedalja og Zeri og Jesaja og Hasabja og Mathithja, i alt seks, med Harper, under deres Fader Jeduthun, som profeterede ved at takke og love HERREN; ⁴ af Heman: Hemans Sønner vare: Bukkija, Mathanja, Ussiel, Sebuel og Jerimoth, Hananja, Hanani, Eliatha, Giddalthi og Romamthi-Eser, Josbekasa, Mallothi, Hothir, Mahasioth. ⁵ Alle disse vare Sønner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord, de skulde lade Hornet lyde; og Gud havde givet Heman fjorten Sønner og tre Døtre. ⁶ Alle disse vare under deres Fædre ved Sangen i HERRENS Hus, med Cymbler, Psaltre og Harper til Guds Hus's Tjeneste, efter Kongens, Asafs og Jeduthuns og Hemans Anvisning.

⁴ Og Obed-Edom havde Sønner: Semaja den førstefødte, Josabad den anden, Joa den tredje og Sakar den fjerde og Nethaneel den femte,

⁴ Og Obed-Edom havde Sønner: Semaja den førstefødte, Josabad den anden, Joa den tredje og Sakar den fjerde og Nethaneel den femte, ⁵ Ammiel den sjette, Isaskar den syvende, Peulthaj den ottende; thi Gud havde velsignet ham.

⁸ Alle disse vare af Obed-Edoms Sønner, de med deres Sønner og deres Brødre, duelige Mænd og stærke til Tjenesten; der var to og tresindstyve af Obed-Edom.

¹⁶ Men der han var bleven stærk, ophøjede hans Hjerte sig, indtil han handlede fordærveligt, og han forgreb sig imod HERREN sin Gud og gik ind i HERRENS Tempel for at gøre Røgelse paa Røgofferalteret. ¹⁷ Men Asaria, Præsten, og firsindstyve HERRENS Præster med ham, duelige Folk, gik ind efter ham. ¹⁸ Og de stode Kong Ussia imod og sagde til ham: Ussia! at gøre Røgoffer for HERREN hører ikke dig til, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gøre Røgoffer; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og det bliver dig ikke til Ære for Gud HERREN. ¹⁹ Da blev Ussia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gøre Røgoffer; og som han blev vred paa Præsterne, da brød Spedalskheden frem i hans Pande i Præsternes Paasyn i HERRENS Hus ved Røgofferalteret. ²⁰ Og Asaria, den Ypperstepræst, og alle Præsterne vendte Ansigtet imod ham, og se, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra; ja, han skyndte sig selv ogsaa at gaa ud, thi HERREN havde slaget ham.

²⁰ Da stod Kong Ezekias tidligt op og samlede de Øverste i Staden og gik op til HERRENS Hus.

⁴ Og den Sag syntes ret for Kongens Øjne og for den ganske Forsamlings Øjne.

⁴ Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne deres Del, paa det de kunde holde fast ved HERRENS Lov. ⁵ Og der det Ord kom ud, gave Israels Børn meget af Førstegrøden af Korn, Most og Olie og Honning og af alt, hvad der kom ind af Marken, og de bragte Tiende af alt i Mangfoldighed: ⁶ Og Israels og Judas Børn, som boede i Judas Stæder, de bragte ogsaa Tiende af stort Kvæg og smaat Kvæg og Tiende af de hellige Ting, som vare helligede HERREN deres Gud; de bragte dette og lagde Hob ved Hob. ⁷ I den tredje Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned bleve de færdige med dem. ⁸ Og der Ezekias og de Øverste kom og saa Hobene, da velsignede de HERREN og hans Folk Israel. ⁹ Og Ezekias spurgte Præsterne og Leviterne angaaende Hobene. ¹⁰ Og Asaria, den Ypperstepræst af Zadoks Hus, sagde til ham: Siden man begyndte med at bringe Gaven til HERRENS Hus, have vi ædt og ere blevne mætte, og vi have levnet i Mangfoldighed; thi HERREN har velsignet sit Folk, saa at denne Hob er bleven tilovers. ¹¹ Daa sagde Ezekias, at man skulde indrette Kamre i HERRENS Hus, og de indrettede dem. ¹² Og de bragte Gaven og Tienden og de hellige Ting trolig derind; og Kanania, Leviten, var den første Opsynsmand over dem, og Simei, hans Broder, var den anden. ¹³ Men Jehiel, Asasia og Nahath og Asahel og Jerimoth og Josabad og Eliel og Jismakia og Mabath og Benaja vare Tilsynsmænd under Kanania og Simei, hans Broder, efter Befaling af Kong Ezekias og Asaria, Guds Hus's Fyrste. ¹⁴ Og Kore, Jimnas Søn, Leviten, Portneren imod Østen, var sat over de frivillige Gaver til Gud for at uddele Gaven, som bragtes HERREN, tillige ned de højhellige Ting. ¹⁵ Og næst ham var Eden og Minjamin og Jesua og Semaja, Amaria og Sekanja ansatte i Præsternes Stæder paa Tro og Love for at uddele til deres Brødre i Skifterne, til den mindste som til den største, ¹⁶ undtagen til dem, som vare opførte i Slægtregisteret over Mandkønnet, fra tre Aar gamle og derover, nemlig alle dem, som gik i HERRENS Hus til den daglige Gerning, til deres Tjeneste, hvad de havde at varetage, efter deres Skifter. ¹⁷ Og Præsterne, som vare opførte i Slægtregisteret efter deres Fædrenehuse, og Leviterne fra tyve Aar gamle og derover, vare paa deres Vagter, i deres Skifter. ¹⁸ Og i Slægtregisteret vare opførte alle deres smaa Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døtre, den hele Forsamlings; thi de skulde hellige sig til det, som var dem betroet, i Hellighed. ¹⁹ Og for Arons Børn, Præsterne, som boede paa Markerne til deres Stæder, til hver Stad især, var der Mænd, som vare nævnede ved Navn, som skulde uddele til alt Mandkøn iblandt Præsterne og til alle dem, som vare opførte i Slægtregisteret over Leviterne. ²⁰ Og paa denne Maade gjorde Ezekias i hele Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for HERRENS hans Guds Ansigt. ²¹ Og i al den Gerning, som han begyndte i Guds Hus's Tjeneste og i Loven og i Budet, idet han søgte sin Gud, handlede han af sit ganske Hjerte og havde Lykke.

²⁹ Da sendte Kongen hen og lod alle de Ældste samles i Juda og Jerusalem. ³⁰ Og Kongen gik op i HERRENS Hus og alle Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem, Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade store og smaa, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i HERRENS Hus.

⁵ Og hun sagde: Dersom det saa synes Kongen godt, og dersom jeg har fundet Naade for hans Ansigt, og den Sag er ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øjne: Saa lad der skrives, for at tilbagekalde Brevene, det Anslag af Agagiten Haman, Ham-Medathas Søn, hvilke han har skrevet om at udrydde Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber;

⁵ Se, selv Maanen skinner ikke klar, og Stjernerne ere ikke rene for hans Øjne. ⁶ Hvor meget mindre Mennesket, den Orm, og Menneskets Barn, den Maddike.

⁵ Han udvælger til os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elsker. Sela.

²⁵ Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed. ²⁶ Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme. ²⁷ Lover Gud i Forsamlingerne; lover HERREN, I, som ere af Israels Kilde!

¹ Til Sangmesteren; til "Lillierne"; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

¹ HERREN regerer, Folkene bæve; han sidder over Keruber, Jorden ryster.

¹²⁰ Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.

⁶ Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.

³ Lover ham med Basuns Klang, lover ham med Psalter og Harpe! ⁴ Lover ham med Tromme og Dans, lover ham med Strenge og Fløjte! ⁵ Lover ham med lydende Cymbler, lover ham med klingende Cymbler!

⁹ Ær HERREN af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde: ¹⁰ Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.

²² HERRENS Velsignelse bør rig, og han føjer kke Smerte til den.

²² Anslag, blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er rnange Raadgivere, der bestaa de.

⁵ Da sagde jeg: Ve mig! thi jeg forgaar; thi jeg har urene Læber og bor midt iblandt et Folk, som har urene Læber; thi mine Øjne have set Kongen, den HERRE Zebaoth.

⁴ Maaske HERREN din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhaane den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har hørt; saa opløft en Bøn for de overblevne, som findes.

¹⁶ HERRE Zebaoth, Israels Gud du, som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himlene og Jorden.

¹⁸ Og nu, hvad har du at gøre med Vejen til Ægypten for at drikke Sihors Vand? og hvad har da at gøre med Vejen til Assur for at drikke Flodens Vand?

⁵ paa den Tid, I høre Lyden af Hornet, Fløjten, Citharen; Harpen, Psalteren, Sækkepiben og alle Slags Spil, skulle I falde ned og tilbede Guldbilledet, som Kong Nebukadnezar har oprejst. ⁶ Og hvo som ikke falder ned og tilbeder, skal i den samme Time kastes midt i den brændende Ilds Ovn. ⁷ Derfor paa den Tid, da alle Folkene hørte Lyden af Flornet, Fløjten, Citharen, Harpen, Psalteren og alle Slags Spil, faldt alle Folk, Stammer og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebukadnezar havde oprejst.

²³ Tag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre.

⁵ som fremkunstle Toner efter Psalteren og, som David, optænke sig Strengeleg;

⁴ Og HERREN sagde: Mon det er det, at din Vrede optændes?

⁹ Men Gud sagde til Jonas: Mon det er ret, at din Vrede optændes for dette Kikajons Skyld? og han sagde: Ja, det er ret, at min Vrede er optændt indtil Døden.

¹⁰ Fører al Tienden til Forraadshuset at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den HERRE Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal. ¹¹ Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marker skal ikke slaa eder fejl, siger den HERRE Zebaoth.

²⁴ Men den traadte frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre! jeg kjendte dig, at du er en haard mand, som høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte;

⁸ Men der Simon Peter saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre! gak ud fra mig, thi jeg er en syndig Mand. ⁹ thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, for den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre;

³⁰ Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede. ³¹ Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke. ³² Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.

⁸ Derfor, enskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christus befale dig det, som er tilbørligt, ⁹ saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, saadan som du kjender mig, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.