Danish(i)
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
5 Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget.
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 saa at du skal hyle paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,