Danish(i)
27 Johannes svarede og sagde: et Menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen.
28 I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: jeg er ikke den Christus, men at jeg er udsendt for ham.
29 Den, som har Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen.
30 Ham bør at voxe, men mig at forringes.
31 Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle.
32 Og det, som han har seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd.
33 Den, som annammer hans Vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru.
34 Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden over al Maade.
35 Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand.
36 Hvo som troer paa Sønnen, har et evigt Liv; men hvo som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.