Danish(i)
4 og bade os med megen Overtalelse at annamme deres Gave og Sammenskud til Hjælp for de Hellige.
5 Og de gjorde ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren og dernæst til os, efter Guds Villie.
6 Saa at vi have formanet Titus, at ligesom han havde begyndt, saa skulde han og fuldende os Eder, ogsa hvad angaaer denne Gave.
7 Men ligesom I ere rige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver og i Eders Kjærlighed til os: maatte I saaledes ogsaa være rige i denne Velgjørenhed!
8 Jeg siger det ikke somen Befaling, men efterdi Andre ere saa nidkjære, da vil jeg ogsaa prøve Eders Kjærligheds Oprigtighed.
9 I kjende jo vor Herrens Jesu Christi Naade, at han for Eders Skyld blev fattig, der han var rig, paa det I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
10 Og jeg giver min Mening herom tilkjende; thi det er Eder nyttigt, I som for et Aar siden allerførst begyndte, ikke alene at gjøre, men at ville.
11 Men fuldender nu og at gjøre det, at ligesom der var Redebonhed til at ville, der saaledes og maa være til at fuldende efter Evne.
12 Thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er Enhver velbehagelig, i Forhold til det, han har, ei i Forhold til det, han ikke har
13 Ikke at Andre skulle have Lettelse, og I byrde,
14 men efter Ligelighed, saa at paa nærværende Tid Eders Overlod maa komme deres Trang til hjælp, paa det og deres Overflod herefter maaa kommes trang til hjæl, faa der bliver Ligelighed;
15 ligesom skrevet er: den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.