Leviticus 4:22 Cross References - Danish

²² Dersom en Fyrste synder, og gør noget imod eet af HERRENS sin Guds Bud, hvad der ikke skulde ske, af Vanvare, og bliver skyldig:

²¹ Og du skal udse dig af Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade ulovlig Vinding, og sætte disse over dem til Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.

² Tal til Israels Børn og sig: Naar nogen synder af Vanvare imod noget af HERRENS Bud, hvad der ikke skulde ske, og handler imod eet af dem,

¹³ Og dersom al Israels Menighed forser sig, og Gerningen er skjult for Forsamlingens Øjne, at de have gjort noget imod i eet af HERRENS Bud, hvad der ikke skulde ske, og ere blevne skyldige,

²⁷ Men dersom nogen af Folket i Landet synder af Vanvare, saa at han gør noget mod eet af HERRENS Bud, hvad der ikke skulde ske, og bliver skyldig:

² Og de stode op for Mose Ansigt tillige med to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte blandt Forsamlingen, navnkundige Mænd.

¹³ Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik dem i Møde uden for Lejren.

¹ Og der var en Hungersnød i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte HERRENS Ansigt, og HERREN sagde: Det er for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog Gibeoniterne. ² Da lod Kongen kalde ad Gibeoniterne og sagde til dem: (Men Gibeoniterne vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde tilsvoret dem, men Saul søgte efter at slaa dem ihjel, fordi han var nidkær for Israels og Judas Børn) ³ og David sagde til Gibeoniterne: Hvad skal jeg gøre for eder? og hvormed skal jeg sone det, at I ville velsigne HERRENS Arv?

¹⁰ Da slog Davids Hjerte ham, efter at han havde talt Folket, og David sagde til HERREN: Jeg har saare syndet, at jeg har gjort det, og nu, HERRE, kære, borttag din Tjeners Misgerning; thi jeg har handlet meget daarligt. ¹¹ Og der David stod op om Morgenen, da skete HERRENS Ord til Gad, Profeten, Davids Seer, og han sagde: ¹² Gak og sig til David: Saa sagde HERREN: Jeg lægger dig tre Ting for, udvælg dig en af dem, den vil jeg gøre dig. ¹³ Og Gad kom til David og gav ham det til Kende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land? eller skal du fly tre Maaneder for din Fjendes Ansigt. og han skal forfølge dig? eller skal der være tre Dage Pest i dit Land? vid nu og se, hvad Svar jeg skal sige den ig en, som sendte mig. ¹⁴ Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; kære, lad os falde i HERRENS Haand, thi hans Barmhjertighed er stor, men jeg vil nødig falde i Menneskens Haand. ¹⁵ Saa lod HERREN Pest komme i Israel fra Morgenen indtil den bestemte Tid, og der døde halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd af Folket fra Dan og indtil Beersaba. ¹⁶ Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at ødelægge den, da angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og HERRENS Engel var da ved Jebusiteren Aravnas Tærskeplads. ¹⁷ Og David sagde til HERREN, der han saa Engelen, som slog iblandt Folket, og han sagde: Se, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde; men disse Faar, hvad have de gjort? Kære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Hus.