Exodus 20:7 Cross References - Norwegian

⁷ Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

¹² I skal ikke sverge på løgn ved mitt navn, så du vanhelliger din Guds navn; jeg er Herren.

¹¹ og den israelittiske kvinnes sønn spottet Herrens navn og bannet det, og de førte ham til Moses. Hans mor hette Selomit, Dibris datter, av Dans stamme. ¹² De satte ham fast, forat de kunde få avgjørelse ved et ord fra Herren. ¹³ Og Herren talte til Moses og sa: ¹⁴ Før spotteren utenfor leiren, og alle de som hørte det, skal legge sine hender på hans hode, og hele menigheten skal stene ham. ¹⁵ Og du skal tale til Israels barn og si: Når nogen banner sin Gud, skal han lide for sin synd. ¹⁶ Og den som spotter Herrens navn, skal late livet, hele menigheten skal stene ham; enten det er en fremmed eller en innfødt, skal han stenes når han spotter Herrens navn.

¹¹ Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

²⁰ Herren din Gud skal du frykte, ham skal du tjene, og ham skal du holde fast ved, og ved hans navn skal du sverge.

¹² Så sverg mig nu til ved Herren, siden jeg har vist barmhjertighet mot eder, at også I vil vise barmhjertighet mot min fars hus, og gi mig således et tegn på eders ærlighet,

¹⁷ Mennene svarte: Vi holder oss for å være løst fra denne ed som du tok av oss,

²⁰ Således vil vi gjøre med dem: Vi vil la dem få leve, forat det ikke skal komme vrede over oss for den eds skyld som vi har svoret dem.

¹ I Davids tid var det engang en hungersnød som varte i tre år efter hverandre. Da søkte David Herrens åsyn, og Herren svarte: Det er fordi det hviler blodskyld på Saul og hans hus, siden han drepte gibeonittene. ² Kongen lot da gibeonittene kalle og talte med dem. Gibeonittene hørte ikke til Israels barn, men var av de amoritter som var blitt tilbake i landet, og Israels barn hadde svoret dem en ed, men Saul søkte å slå dem ihjel i sin nidkjærhet for Israels og Judas barn.

⁹ Men la ham nu ikke bli ustraffet! Du er en vis mann og vil nok vite hvad du skal gjøre med ham, så du lar hans grå hår fare med blod ned i dødsriket.

¹⁴ Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt, ¹⁵ og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig. ¹⁶ Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?

² og sverger du: Så sant Herren lever! i sannhet, med rett og rettferdighet, da skal hedningefolk velsigne sig i ham og rose sig av ham.

³³ Atter har I hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke sverge falsk ed, men du skal holde dine eder for Herren. ³⁴ Men jeg sier eder at I aldeles ikke skal sverge, hverken ved himmelen, for den er Guds trone, ³⁵ eller ved jorden, for den er hans fotskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges stad. ³⁶ Heller ikke skal du sverge ved ditt hode; for du kan ikke gjøre ett hår hvitt eller sort. ³⁷ Men eders tale skal være ja, ja, nei, nei; det som er mere enn dette, er av det onde.

¹⁶ Ve eder, I blinde veiledere, som sier: Om nogen sverger ved templet, det er intet; men den som sverger ved gullet i templet, han er bundet! ¹⁷ I dårer og blinde! hvad er størst, gullet, eller templet som helliger gullet? ¹⁸ Og: Om nogen sverger ved alteret, det er intet; men den som sverger ved den offergave som ligger på det, han er bundet. ¹⁹ I blinde! hvad er størst, offergaven, eller alteret som helliger gaven? ²⁰ Derfor, den som sverger ved alteret, han sverger ved det og ved alt det som ligger på det, ²¹ og den som sverger ved templet, han sverger ved det og ved ham som bor i det, ²² og den som sverger ved himmelen, han sverger ved Guds trone og ved ham som sitter på den.

⁶³ Men Jesus tidde. Og ypperstepresten tok til orde og sa til ham: Jeg tar dig i ed ved den levende Gud at du sier oss om du er Messias, Guds Sønn. ⁶⁴ Jesus sa til ham: Du har sagt det. Dog, jeg sier eder: Fra nu av skal I se Menneskesønnen sitte ved kraftens høire hånd og komme i himmelens skyer.

²³ Men jeg kaller Gud til vidne for min sjel at det var for å skåne eder jeg ennu ikke er kommet til Korint;

¹⁶ For mennesker sverger jo ved den større, og eden er dem en ende på all motsigelse, til stadfestelse. ¹⁷ Derfor, da Gud vilde enn mere vise løftets arvinger hvor uryggelig hans vilje var, gikk han imellem med en ed,

¹² Men fremfor alt, mine brødre, sverg ikke, hverken ved himmelen eller ved jorden eller nogen annen ed! men eders ja være ja, og eders nei være nei, forat I ikke skal falle under dommen!