Psalms 4:2 Cross References - Danish

² Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!

³ Saa gik Mose og Aron ind til Farao og sagde til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe lærrer du dig ved at ydmyge dig for mit Ansigt: lad mit Folk fare, at de maa tjene mig.

¹¹ Og HERREN sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke tro paa mig, uagtet alle de Tegn, som jeg har gjort midt iblandt dem?

²¹ Og viger ikke af; thi saa følge I forfængelige Ting, sorn ej gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed.

¹ Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

³ Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. Sela.

⁶ Daarer skulle ikke bestaa for dine Øjne! du hader alle dem, som gøre Uret.

⁶ Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi HERREN er hans Tilflugt.

⁶ I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, HERRE, du sande Gud!

⁴ Han skal sende fra Himmelen og frelse mig den, som vilde opsluge mig, haaner: Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.

¹ Til Sangmesteren; "fordærv ikke" af David; "et gyldent Smykke".

³ Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.

¹¹ Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.

² at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.

²⁰ Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

²² Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spottere have Lyst til Spot, og Darrer hade Kundskab?

¹¹ Efterdi der ikke fældes en Dom, haster Ondskabens Gerning; derfor er Menneskenes Børns Hjerte inden i dem fuldt af at gøre ondt.

³ Ondt iblandt alt det, som sker; under Solen, er dette: At det samme hændes alle; og tillige er Menneskens Børns Hjerte fuldt af Ondskab, og der er Daarskaber i deres hjerte, saa længe de leve, og derefter fare de til de døde.

⁵ Og den skulle forfærdes og beskæmmes over Morland, som de saa op til, og over Ægypten, som var deres Stolthed.

¹⁷ Israel er frelst ved, HERREN med en evig Frelse; I skulle ikke beskæmmes, ej heller forhaanes i Evigheds Evigheder.

⁴ Der er ingen, som paakalder i Retfærdighed, og ingen, som gaar i Rette med Redelighed; man fordu lader sig paa Tomhed og taler Løgn, undfanger Uret og føder Udaad.

⁵ Saa siger HERREN: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfærlgelighed?

¹¹ Mon et Hedningefolk har skiftet Guder, som dog ikke vare Guder? men mit Folk har omskiftet sin Herlighed med det, som ikke kan gavne.

³ Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og ikke ved Troskab ere de blevne vældige i Landet; men de gaa fra det ene Onde til det andet; og mig kende de ikke, siger HERREN.

⁷ Jo mere de bleve mangfoldige, desto mere syndede de imod mig; deres Ære vil jeg omskifte til Skam.

⁸ Der min Sjæl i mit Indre forsmægtede, kom jeg HERREN i Hu; og min Bøn kom til dig i dit hellige Tempel.

³¹ saa at, som skrevet er: hvo sig roser, rose sig i Herren.

²⁵ Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.