Psalms 24:8 Cross References - Danish

⁸ Hvo er denne Ærens Konge? HERREN, stærk og mægtig, HERREN, mægtig i Strid.

³ HERREN er en Krigsmand, "HERRE" er hans Navn.

³ Du er meget dejligere end Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig evindelig. ⁴ Bind dit Sværd ved din Side, du vældige! Min Majestæt og din Herlighed; ⁵ og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandhed og Mildhed med Retfærdighed, og din høre Haand skal lære dig forfærdelige Ting. ⁶ Dine Pile ere skærpede; Folkene skulle falde under dig, Kongens Fjenders Hjerte rammes.

¹ En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud HERREN har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

³ og hans Paulun var i Salem, og hans Bolig i Zion. ⁴ Der sønderbrød han Buens Lyn, Skjold og Sværd og Krig. Sela. ⁵ Du straaler i Glans og Hellighed fra de paa Bytte rige Bjerge. ⁶ De stolte af Hjerte bliv plyndrede, de slumre deres Søvn; og ingen af Stridsmændene fandt Magt i deres Hænder.

¹ HERREN regerer, han har iført sig Højhed; HERREN, han har iført sig, han har ombundet sig med Styrke; ja, Jorderige er befæstet, det skal ikke rokkes.

⁶ Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;

²⁴ Paa denne Dag skal Israel være selv tredje med Ægypterne og Assyrerne, en Velsignelse midt paa Jorden, ²⁵ hvilke den HERRE Zebaoth har velsignet, sigende: Velsignet være mit Folk, Ægypterne, og mine Hænders Gerning, Assyrerne, og min Arv, Israel!

¹ Hvo er denne, som kommer fra Edom, i højrøde Klæder fra Bozra, han, som er saa prægtig i sit Klædebon, han, som skrider frem i sin store Kraft? Det er mig, som taler Retfærdighed, mig, som er mægtig til at frelse! ² Hvorfor er der rødt paa dit Klædebon og dine Klæder som dens, der træder Vinpersen? ³ Jeg traadte Persekarret, jeg alene, og der var intet af Folkene med mig; saa traadte jeg dem i min Vrede og stampede dem ned i min Harme; da sprudlede deres Blod op paa mine Klæder, og jeg fik alle mine Klæder besudlede. ⁴ Thi Hævnens Dag var besluttet i mit Hjerte, og mit Genløsningsaar var kommet. ⁵ Og jeg saa mig om, og der var ingen Hjælper, og jeg undrede mig over, at der ingen var, som holdt med mig; men min Arm hjalp mig, og min Harme stod mig, bi. ⁶ Og jeg nedtraadte Folkene i min Vrede og gjorde dem drukne i min Harme og lod deres Blod rinde til Jorden.

¹⁵ og Afvæbnede Fyrstendømmer og Magter og viste den aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumf ved ham.

² Og jeg saae, og see, en hvid Hest, og den, som sad paa den, havde en Bue; og han blev given en Krone, og han drog ud seirende og til Seir.

¹¹ Og jeg saae himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes Sanddru og Trofast, og han dømmer og strider med Retfærdighed. ¹² Men hans Øine vare som Ildslue, og der var mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv; ¹³ og han var iført et Klæde, dybbet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord. ¹⁴ Og hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent Lindklæde. ¹⁵ Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, de Almægtiges, Vredes og Fortærnelses Viins Persekar. ¹⁶ Og han har et Navn skrevet paa Klædebonnet paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre. ¹⁷ Og jeg saae en Engel staaende i Solen, og han raabte med høi røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: kommer og forsamles til den store Guds Nadvere, ¹⁸ for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Vældiges Kjød og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaa og Store. ¹⁹ Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden og deres Hære, forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten og imod hans Hær. ²⁰ Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovl. ²¹ Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilken udgik af hans Mund, og alle Fugle blev mættede af deres Kjød.