Psalms 128 Cross References - Danish

¹ Sang paa Trapperne. Lyksalig hver den, som frygter HERREN, som gaar paa hans Veje! ² Thi du skal æde rugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel. ³ Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord. ⁴ Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter HERREN. ⁵ HERREN skal velsigne dig fra Zion, og du skal se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage. ⁶ Og du skal se Børn Morgenen. af dine Børn! Fred være over Israel!

¹⁹ I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød, indtil du bliver til Jord igen, thi deraf er du tagen; thi du er Støv, og du skal blive til Støv igen.

²² Josef er en Kvist paa det frugtbare Træ, en Kvist paa det frugtbare Træ ved Kilden; Grenene gaa op over Muren.

²³ Og Josef saa Efraims Sønner i tredje Led; desligeste Makirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josefs Knæ.

⁴ Velsignet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt og dit Kvægs Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel.

¹¹ Og, HERREN skal give Overflod, dig til Gode, af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt i det Land, som HERREN tilsvor dine Fædre at give dig.

³⁹ Du skal plante og dyrke Vingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke indsamle; thi Ormen skal fortære den.

⁵¹ Og det skal fortære dit Kvægs Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke efterlade dig Korn, ny Vin eller Olie, dine Øksnes Affødning eller dit smaa Kvægs Yngel, indtil det faar dig tilintetgjort.

³ Og det skete, naar Israel havde saaet, da kom Midianiterne og Amalekiterne op og de Folk af Østen, de kom op over dem. ⁴ Og de lejrede sig imod dem, og de ødelagde Landets Grøde, indtil man kommer til Gaza; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, ej heller Faar eller Okse eller Asen. ⁵ Thi de kom op med deres Kvæg og deres Telte; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der ikke var Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet at ødelægge det. ⁶ Og Israel blev forarmet for Midianiternes Ansigt, og Israels Børn raabte til HERREN?

¹⁶ Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar og saa sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.

¹ Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde; ² men som har Lyst til HERRENS Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat. ³ Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til.

² HERREN bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøje dig!

⁸ Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

¹³ Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

¹ Af David. Min Sjæl! lov HERREN, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.

¹³ Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer HERREN sig over dem, som frygte ham.

¹⁷ Men HERRENS Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,

¹¹ Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han hor, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.

¹ Halleluja! Salig den Mand, som frygter HERREN, som har stor Glæde ved hans Bud.

¹³ Han skal velsigne dem, som frygte HERREN, de smaa med de store.

²⁶ Velsignet være den, som kommer i HERRENS Navn; vi velsigne eder fra HERRENS Hus.

¹ I Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i HERRENS Lov.

³ og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.

¹ En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til HERREN i min Nød, og han bønhørte mig.

¹ En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

¹ En Sang paa Trapperne; af David. Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til HERRENS Hus.

⁶ Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.

¹ En Sang paa Trapperne. Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!

¹ En Sang paa Trapperne; af David. Dersom HERREN ikke havde været med os - saa sige Israel! -

¹ En Sang paa Trapperne. De som forlade sig paa HERREN, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

⁵ Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal HERREN lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!

¹ En Sang paa Trappernerne Der HERREN hjemførte Zions Folk, som vendte tilbage, da vare vi som drømmende,

¹ En Sang paa Trapperne; af Salemo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom HERREN ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

⁵ Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

³ HERREN velsigne dig fra Zion, han, som gjorde Himmel og Jord.

²¹ Lovet være HERREN fra Zion, han, som bor i Jerusalem. Halleluja!

¹² at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;

¹¹ Behag har HERREN til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

¹⁵ Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde ¹⁶ Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne? ¹⁷ Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig. ¹⁸ Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

⁶ Børnebørn ere de, gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

¹⁸ og naar der er et Menneske, som Gud har givet Rigdom og Gods og givet ham Magt at æde deraf og at modtage sin Del og at glæde sig i sit Arbejde: Da er dette en Guds Gave. ¹⁹ Thi han vil ikke tænke meget paa sit Livs Dage, efterdi Gud bønhører ham, i hvad der er hans Hjertes Glæde.

¹² Lad endog en Synder gøre hundrede Gange ondt og leve længe! thi jeg ved dog, at det skal gaa dem vel, som frygte Gud, og som frygte for hans Ansigt.

³ Og mange Folkeslag skulle komme og sige: Kommer, og lader os gaa op til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, at vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal ud aa Lov og HERRENS Ord fra Jerusalem.

¹⁰ Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

²⁰ Besku Zion, vor Forsamlings Stad; dine Øjne skulle se Jerusalem som en sikker Bolig, som et Telt, der ikke skal flyttes, hvis Pæle ikke skulle oprykkes evindelig, og hvis Reb ikke skulle rives over.

⁸ HERREN svor ved sin højre Haand og ved sin Magts Arm: Jeg vil ikke mere give dine Fjender dit Korn til Spise, ej heller skulle Udlændinge drikke din Vin, som du har arbejdet for.

¹³ Derfor, saa siger den Herre, HERRE: Se, mine Tjenere skulle æde, men I skulle hungre; se, mine Tjenere skulle drikke, men I skulle tørste; se, mine Tjenere skulle glædes, men I skulle beskæmmes;

²¹ Og de skulle bygge Huse og bo deri og plante Vingaarde og æde deres Frygt. ²² De skulle ikke bygge, at en anden skal bo deri, og ikke plante, at en anden skal æde det; thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine udvalgte skulle til fulde nyde deres Hænders Gerning: ²³ De skulle ikke have Møje forgæves og ej føde Børn til brat Død; thi de ere den Sæd, som er velsignet af HERREN og deres Afkom skal blive hos dem.

¹² Thi saa siger HERREN: Se, til hende bøjer jeg Fred som en Flod og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres paa Arm og forlyste eder paa Skød.

¹⁶ HERREN kaldte dit Navn et grønt Olietræ, smukt ved dejlig Frugt; med stort Bulders Lyd har han antændt en Ild om det, og de have sønderbrudt dets Grene.

¹⁵ Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? har din Fader ikke spist og drukket og øvet Ret og Retfærdigned? da gik det ham vel.

¹⁰ Da du var stille, var din Moder som et Vintræ, plantet ved Vand, det var frugtbart og løvrigt af det meget Vand.

⁶ Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lillien og slaa sine Rødder som Libanon. ⁷ Hans Skud skulle brede sig ud, og hans Herlighed skal være som Olietræet, og han skal dufte som Libanon.

⁶ Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger

⁵⁰ og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

³¹ Saa havde da Menighederne Fred over ganske Judæa og Galilæa og Samaria og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Hellig Aands Ledelse formeredes de.

²⁴ Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen er indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen Olietræets Grene, indpodes i deres eget Træ?

⁵⁸ Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, frugtbare altid i Herrens Gjerning, vidende, at Eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.

¹⁶ at aabenbare sin Søn i mig, paa det jeg skulde forkynde ham i blandt Hedningerne: da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

³ Lovet være Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske, i Christus!

³ at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.

¹ Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi Eder i den Herre Jesus, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør Eder at omgaaes og tækkes Gud, I derudi maatte ydermere tiltage.