Psalms 105:6 Cross References - Danish

⁶ I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!

⁶ Og han sagde: Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at se paa Gud.

⁶ Thi du er et helligt Folk for HERREN din Gud; HERREN din Gud har udvalg dig, at være ham til et Ejendoms Folk, fremrfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. ⁷ HERREN har ikke haft Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I ere det rnindste iblandt alle Folk. ⁸ Men fordi HERREN har elsket eder, og fórdi han vilde holde den Ed, som han svor eders Fædre, har HERREN udført eder med en stærk Haand, og han har frels dig, af Trælles Hus, af Faraos, Kongen af; Ægyptens, Haand.

⁴² Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.

⁵ at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, gleede mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

⁴ Thi HERREN har udvalgt sig Jakob, Israel til sin Ejendom.

⁸ Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!

¹⁴ Frygt ikke, du Orm, Jakob! du lille Hob, Israel! jeg hjælper dig, siger HERREN, og din Frelser er Israels Hellige.

¹ Og hør nu, Jakob, min Tjener! og Israel, som jeg udvalgte! ² Saa siger HERREN, som gjorde dig og dannede dig fra Modersliv, han, som hjælper dig: Frygt ikke, min Tjener Jakob! og du, Jeskurun, som jeg udvalgte!

¹⁶ I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt Eder og sat Eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og Eders Frugt skal blive ved; at hvadsomhelst I bede Faderen i mit Navn, skal han give Eder.

⁴ hvilke ere Israelitter, hvem den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og forjættelserne tilhøre, ⁵ hvem Fædrene tilhøre, og af hvilke Christus er efter Kjødet, han, som er Gud over Alting, højlovet i Evighed! Amen. ⁶ Ikke som om Guds Ord har feilet thi ikke Alle, som stamme fra Israel ere Israel; ⁷ ei hellere ere Alle Abrahams Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: i Isaak skal Sæden fremkaldes dig. ⁸ Det er: ikke de Samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds børn; men Forjættelsens Børn regnes til Sæden. ⁹ Thi dette er Forjættelsens Ord: ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn. ¹⁰ Saa skete det ikke alene den Gang, men ogsaa med Rebekka, der hun var frugtsommelig ved den Ene, Isak, vor Fader. ¹¹ Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, (paa det Guds Beslutning efter udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte), ¹² da blev der sagt til hende: den Ældre skal tjene den Yngre; ¹³ som skrevet er: Jakob elskede jeg men Esau hadede jeg. ¹⁴ Hvad skulle vi da sige? mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra! ¹⁵ Thi han siger til Moses: jeg vil være den miskundelig, hvilken jeg er miskundelig og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over. ¹⁶ Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed. ¹⁷ Thi Skriften siger til Pharao: til dette Samme har jeg ladet dig staae, at jeg vilde vise min Magt paa dig, og paa det mit Navn skulde forkyndes paa al Jorden. ¹⁸ Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil. ¹⁹ Derfor kunde du sige til mig: hvad klager han over endnu? hvor har imodstaaet hans Villie? ²⁰ Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: hvi gjorde du mig saaledes? ²¹ Eller har pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære? ²² Men hvad, om nu Gud, der han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse; ²³ og han nu vilde kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til herlighed, ²⁴ hvilke han og kaldte, os nemlig, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger! ²⁵ Som han og siger hos Hoseas: jeg vil kalde det mit Folk, som ikke var mit Folk, og hende den Elskede, som ikke var den Elskede; ²⁶ og det skal skee, at paa det Sted hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk der skulle de kaldes den levende Guds Børn. ²⁷ Men Esaias udraaber over Israel: om end Israels Børns Tal var som havets Sand, saa skal kun en Levning Frelses. ²⁸ Thi der er den, som fuldkommer sit Ord og hasteligen opfylder det i Retfærdighed; ja, et hasteligen opfyldt Ord skal Herren vise paa Jorden. ²⁹ Og som Esaias har sagt tilforn: dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og lige med Gomorra.

⁹ Men I ere en udvalgt Slægt, et kongelig Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte Eder fra Mørket til sit beundringsværdige Lys,