Matthew 5:17 Cross References - Danish

¹⁷ Mener ikke, at jeg er kommen at opløfte Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen at opløfte men at fuldkomme.

⁶ HERRE, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem. ⁷ Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer. ⁸ Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

²¹ HERREN har Lyst for sin Retfærdigheds Skyld til at gøre Loven stor og herlig.

¹⁵ Men Jesus svarede og sagde til ham: tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme Alt, hvad Ret er. Da tilstedte han ham.

¹² Derfor, Alt hvad I ville, at Menneskene skulle gjøre imod Eder, det gjører I ogsaa mod dem; thi saadan er Loven og Profeterne.

¹⁷ Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaae, end at een Tøddel af Loven bortfalder.

⁵ Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?

¹³ og de fremstillede falske Vidner, som sagde: dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og imod Loven.

¹³ denne vil overtale Folket til en Gudsdyrkelse imod Loven.

²⁸ og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! Dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han og ført Græker ind i Templet og gjort dette hellige Sted ureent.

³¹ Afskaffe vi da Loven formedelst Troen? Det være langt fra! Nei, vi stadfæste Loven.

⁴ paa det Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.

⁴ Thi Christus er Lovens Ende, til Retfærdighed for hver den, som tror.

¹⁷ Dette vil jeg sige: den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christus, kan Loven, om blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rykke, at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet. ¹⁸ Thi er Arven ved Loven, da er den ikke mere ved Forjættelsen; men Gud skjenkede Abraham den ved Forjættelsen. ¹⁹ Hvad skal da Loven? Den blev føiet til for Overtrædelsers Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjældte), betjent af Engle, ved en Midlers Haand. ²⁰ Dog er Midleren ikke Eens, men Gud er een. ²¹ Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der givet en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven. ²² Men Skriften har indesluttet Alt under Synd, at Forjættelsen ved Jesu Christi Tro skulde blive given dem, som troe. ²³ Men førend Troen kom, bevogtedes vi, indesluttede under Loven, til den Tro, som skulde aabenbares. ²⁴ saa at Loven er vorden vor Tugtemester til Christus, at vi skulde blive retfærdiggjorte af Troen.

⁴ Men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven, ⁵ paa det han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse,

¹⁶ Derfor dømme Ingen Eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til Høitider eller Nymaaner eller Sabbater, ¹⁷ hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Christi.

³ Men ved Offrene skeer aarligen Syndernes Ihukommelse. ⁴ Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder. ⁵ Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagt-Offer og Mad-Offer vilde du ikke, menet Legeme beredte du mig; ⁶ Brænd-Offere og Synd-Offere havde du ikke Behagelighed til. ⁷ Da sagde jeg, see, jeg kommer, (der er skrevet om mig i Bogens Rolle,) for at gjøre, Gud! din Villie. ⁸ Men da han først havde sagt: Slagt-Offer og Mad-Offer og Brænd-Offere og Synd-Offere vilde du ikke havde ei heller Behagelighed til dem, (og disse frembæres efter Loven), ⁹ saa siger han: see, jeg kommer, for at gjøre, Gud! din Villie. (han ophæver det Første for at sætte det Andet.) ¹⁰ Ved hvilken Villie vi ere helliggjorte formedelst Jesu Christi Legemes Offrelse den ene Gang. ¹¹ Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder. ¹² Men han, der han havde offret eet Offer for Syndere, sidder han for stedse hos Guds høire Haand,