Luke 24:49 Cross References - Danish

⁴⁹ Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over Eder; men I skulle blive I Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft af det Høie.

¹⁵ indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;

³ Thi jeg vil udgyde Vand paa det tørstige og Strømme paa det tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd og min Velsignelse over dine Børn, ⁴ at de skulle opvokse midt i Græs, ligesom Pile ved Vandbække.

²⁰ Og der skal komme en Genløser for Zion og for dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger HERREN. ²¹ Og jeg - dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund, eller fra dine Børns Mund, eller fra dine Børnebørns Mund, siger HERREN, fra nu og indtil evig Tid.

^{28 29 30 31 32}

¹⁶ Og jeg vil bede Faderen, og han skal give Eder en anden Talsmand, at han skal blive hos Eder evindeligen, ¹⁷ den Sandheds Aand, hvilken Verden ikke kan annamme, thi den seer han ikke, kjender ham ei heller; men I kjende ham, thi han bliver hos Eder og skal være i Eder.

²⁶ Men Talsmanden, den Hellig Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, skal lære Eder alle Ting og minde Eder paa alle Ting, som jeg har sagt Eder.

²⁶ Men naar Talsmanden kommer, hvilken jeg skal sende Eder fra Faderen, den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen), han skal vidne om mig.

⁷ Men jeg siger Eder sandhed: det er Eder gavnligt, at jeg gaaer bort, thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaaer jeg bort saa vil jeg sende ham til Eder. ⁸ Og naar han kommer, skal han overbevise Verden og Synd og om Retfærdighed og om Dom, ⁹ om Synd, fordi de troe ikke paa mig; ¹⁰ men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere; ¹¹ men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. ¹² Jeg har endnu meget at sige Eder; men nu kunne I ikke bære det. ¹³ Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede Eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde Eder. ¹⁴ Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde Eder. ¹⁵ Alt hvad Faderen har, er Mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde Eder. ¹⁶ Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.

⁴ Og der han havde forsamlet dem, befoel han dem, at de skulde ikke vige fra Jerusalem, men oppebie Faderens Forjættelse, hvilken, sagde han, I have hørt af mig.

⁸ Men I skulle annamme den Hellig Aands Kraft, som skal komme over Eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.

¹ Og der Pintsefestens Dag var kommen, vare de alle eendrægtigen tilsammen. ² Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som af et fremfarende vældigt Veir, og fyldte det ganske Huus, hvor de sadde. ³ Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordeelt sig og satte sig paa enhver af dem. ⁴ Og de bleve alle opfyldte af den Hellig Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at udsige. ⁵ Men der var Jøder boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen. ⁶ Der denne Lyd hørtes, kom mængden tilsammen og blev bestyrtet thi Enhver havde hørt dem tale med sit eget Maal. ⁷ Men de forfærdedes alle og forundrede sig og sagde til hverandre: see, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer? ⁸ Og hvorledes høre vi dem tale, hver paa vort eget maal, hvorudi vi ere fødte? ⁹ Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotania, Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, ¹⁰ i Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Lybiens Egne ved Cyrene, og vi hver boende Romere, ¹¹ Jøder og Proselyter, Creter og Araber; vi høre dem forkynde Guds store Gjerninger med vore Tungemaal. ¹² Men de forfærdedes alle og tvivlede og sagde En til den Anden: hvad monne dette være? ¹³ Men Andre spottede og sagde: de ere fulde af sød Viin. ¹⁴ Da stod Peter frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være Eder vitterligt, og aabner Eders Øren for mine Ord. ¹⁵ Thi ikke ere disse drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen; ¹⁶ men dette er, hvad der er sagt ved Propheten Joel: ¹⁷ Og det skal skee i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød; og Eders Sønner og Eders Døttre skulle prophetere, og de Unge blandt Eder skulle see Syner, og de Gamle skulle have Drømme. ¹⁸ Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle prophetere. ¹⁹ Og jeg vil lade skee Under i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp. ²⁰ Solen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer. ²¹ Og det skal skee, hver den, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.