Judges 1:16 Cross References - Danish

¹⁶ Og Keniterens, Mose Svigerfaders, Børn droge op fra Palmestaden med Judas Børn til Judas Ørk, som er Sønden for Arad, og gik hen og boede der hos Folket.

¹ Og I fose vogtede Kvæg hos Jetro, sin Svigerfader, Præsten i Midian, og han drev Kvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.

¹⁸ Og Mose gik og kom igen til Jetro, sin Svigerfader, og sagde til ham: Kære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og se, om de endnu leve; og Jetro sagde til Mose: Gak i Fred.

¹ Og Jetro, Præsten i Midian, Mose at Folket Svigerfader, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at HERREN havde udført Israel af Ægypten.

⁷ Da gik Mose ud imod sin Svigerfader og bøjede sig og kyssede ham, og den ene hilsede den anden, og de gik ind i Teltet.

¹² Og Jetro, Mose Svigerfader, tog Brændoffer og Slagtoffer til Gud; saa kom Aron og alle Israels ældste for at faa Mad med Mose Svigerfader for Guds Ansigt.

¹⁴ Der Mose Svigerfader saa alt det, han havde for med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Sag, som du har for med Folket hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staar for dig fra Morgen til Aften? ¹⁵ Mose sagde til sin Svigerfader: Fordi Folket kommer til mig for at adspørge Gud. ¹⁶ Naar de have nogen Sag, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans næste; og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love. ¹⁷ Da sagde Mose Svigerfader til ham: Det er ikke godt, hvad du her gør.

²⁷ Og Mose lod sin Svigerfader fare, og denne gik til sit Land.

²⁹ Og Mose sagde til Hobab, Reuels den Midianiters Søn, Mose Svigerfader: Vi rejse til det Sted, om hvilket HERREN sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gøre vel imod dig, fordi HERREN har talet godt over Israel. ³⁰ Og denne sagde til ham: Jeg vil ikke gaa med, men jeg vil gaa til mit Land og til min Slægt. ³¹ Og han sagde: Kære, forlad os ikke; thi du ved, hvor vi kunne lejre os i Ørken, og du skal ære vort Øje. ³² Og det skal ske, du gaar med os, da skulle vi med det samme Gode, hvormed HERREN gør vel imod os, gøre vel imod dig.

¹ Der Kananiten, Arads Konge, som boede i Sydlandet, hørte, at Israel kom ind ad Spejdernes Vej, da stred han imod Israel og førte nogle af dem bort i Fangenskab.

²¹ Og der han saa Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og bygget paa Klippen er din Rede. ²² Thi mon Kain skal hjemfalde til Undergang, indtil Assur fører dig i Fangenskab?

³ og Sydlandet og Sletten, Dalen ved Jeriko, Palmestaden, indtil Zoar.

¹⁴ Kongen af Horma een; Kongen af Arad een;

¹³ Og han samlede til sig; Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel; og de indtoge Palmestaden.

¹¹ Og Keniteren Heber havde skilt sig fra Keniterne, Hobabs, Mose Svigerfaders, Børn; og han slog sit Telt op indtil Lunden i Zaannaim, som er ved Kedes.

¹⁷ Men Sisera flyede til Fods til Jaels, Keniteren Hebers Hustrus, Telt, thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Keniteren Hebers Hus.

⁶ Og Saul sagde til Keniten: Gak hen, vig bort, drag ned fra Amalek, at jeg ikke skal lægge dig øde med ham; thi du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.

¹⁵ Ozem den sjette, David den syvende.

¹⁶ Paa den samme Tid sendte Kong Akas til Kongerne af Assyrien, at de skulde hjælpe ham.

² Gak til Rekabiternes Hus og tal med dem, og før dem til HERRENS Hus til et af Kamrene, og giv dem Vin at drikke!