Job 24:15 Cross References - Danish

¹⁵ Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.

¹⁴ Da lagde hun sine Enkeklæder; sig og skjulte sig med et Slør og bedækkede sig og satte sig ved Indgangen til Enaim, som er paa Veje til Thimnat; thi hun saa, at Sel var bleven stor, og hun blev ikk given ham til Hustru. ¹⁵ Der Juda saa hende, tænkte han, at det var en Skøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.

¹⁴ Du skal ikke bedrive Hor.

⁴ Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laa han hos hende; men hun rensede sig efter sin Urenhed, og hun vendte tilbage til sit Hus. ⁵ Og Kvinden blev frugtsommelig og hun sendte hen og lod det kundgøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig. ⁶ Da sendte David til Joab og lod sige: Send Hethiteren Uria til mig; og Joab sendte Uria til David. ⁷ Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det stod vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen. ⁸ Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Hus og to dine Fødder. Der Uria gik ud af Kongens Hus, da fulgte kongelig Skænk ud efter ham. ⁹ Men Uria lagde sig ved Døren af Kongens Hus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Hus. ¹⁰ Og de gave David det til Kende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Hus. Da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Rejsen? hvi gik du ikke ned i dit Hus? ¹¹ Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have lejret sig paa Marken, skulde jeg da gaa ind i mit Hus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? saa vist som du lever, og din Sjæl lever, jeg gør ikke denne Gerning. ¹² Da sagde David til Uria: Bliv her og i Dag, saa vil jeg i Morgen lade dig fare. Saa blev Uria i Jerusalem den Dag og den næste Dag. ¹³ Og David indbød ham, at han aad og drak for hans Ansigt, og han gjorde ham drukken. Og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Hus.

¹² Thi du har gjort det i Løndom; men jeg vil gøre denne Gerning for al Israel og for Solens Lys.

¹³ Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket? ¹⁴ Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.

¹¹ Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.

¹⁸ Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

¹¹ Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

⁷ Og de sagde: HERREN ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

³² Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjeel, han, ja han gør sligt. ³³ Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes. ³⁴ Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag; ³⁵ han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skræk.

⁹ i Tusmørket om Aftenen efter Dagen midt i Natten og Mørket. ¹⁰ Og se, en Kvinde mødte ham i Horestykke og underfundig i Hjertet,

¹² Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du hvad de Ældste af Israels Hus gøre i Mørket, hver i sine Billedkamre? thi de sige: HERREN ser os ikke, HERREN har forladt Landet.

⁹ Og han sagde til mig: Israels og Judas Hus's Misgerning er over al Maade stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af Retskrænkelse; thi de sige: HERREN har forladt Landet, og HERREN ser det ikke.