Jeremiah 42:10 Cross References - Danish

¹⁰ Dersom I fremdeles blive boende i dette Land, der vil jeg bygge og ikke nedbryde eder og plante og ikke oplykke eder, thi jeg har angret det onde, som jeg har gjort eder;

² Da aabenbaredes HERREN for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg iger dig. ³ Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader.

¹⁴ Saa fortrød HERREN det onde, som han havde talet om at ville gøre sit Folk.

³⁶ Thi HERREN skal dømme sit Folk og han vil forbarme sig over sine Tjenere, naar han ser, at deres Magt er borte, og at det er forbi baad med den bundne og den løsladte

¹⁸ Og naar HERREN oprejste dem Dommere da var HERREN med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders; Haand, saa længe den Dommer levede; thi HERREN ynkedes over dem for deres Suk som trængte dem, og fortrykte dem.

¹⁶ Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at ødelægge den, da angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og HERRENS Engel var da ved Jebusiteren Aravnas Tærskeplads.

³ Forlad dig paa HERREN og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

³⁵ Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!

¹⁶ Og Hedningerne skulle frygte HERRENS Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

⁴⁵ Og Han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, at det angrede ham efter hans store Miskundhed.

⁷ I eet Øjeblik taler jeg imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at ødelægge det; ⁸ men naar dette Folk, imod hvilket jeg har talt, omvender sig fra sin Ondskab, da skal jeg angre det onde, som jeg havde tænkt at gøre ved det. ⁹ Og i eet Øjeblik taler jeg om et Folk og om et Rige til at bygge og til at plante det; ¹⁰ men naar det gør, hvad der er ondt for mine Øjne, saa at det ikke hører min Røst, da skal jeg angre det gode, med hvilket jeg havde sagt at ville gøre vel imod det.

⁶ Og jeg vil fæste mit Øje paa dem til det gode og føre dem tilbage til dette Land; og jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, og jeg vil plante og ikke oprykke dem.

¹⁹ Mon Ezekias, Judas Konge, og al Juda straks dræbte ham frygtede han ikke HERREN og bad ydmygt for HERRENS Ansigt, saa at HERREN angrede det Onde, som han havde talt imod dem? og vi, vi bringe en stor Ulykke over vore Sjæle.

²⁸ Og det skal ske, at ligesom jeg var aarvaagen over dern til at oprykke og til at nedrive og til at nedbryde og til at ødelægge og til at handle ilde med dem: Saaledes vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger HERREN.

⁷ Og jeg vil omvende Judas Fangenskab og Israels Fangenskab, og jeg vil bygge dem som i Begyndelsen.

³⁶ Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg HERREN, jeg har bygget det nedbrudte, beplantet det ødelagte, jeg HERREN, jeg har talt og gjort det.

⁸ Dog, hvorledes skal jeg kunne hengive dig, Efraim? og lade dig fare, Israel? hvorledes skal jeg kunne gøre ved dig som ved Adma, behandle dig som Zeboim? mit Hjerte har vendt sig i mig, og min Medtidenhed er i heftig Bevægelse.

¹³ og sønderriver eders Hjerte, og ikke eders Klæder, og vender om til HERREN, eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og stor af Miskundhed og angrer det onde.

³ HERREN angrede dette; det skal ikke ske, sagde HERREN.

⁶ HERREN angrede dette; heller ikke det skal ske, sagde den Herre, HERRE.

¹⁰ Og Gud saa deres Gerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vej; og Gud angrede det onde, som han havde talt om at ville gøre dem, og han gjorde det ikke.

² Og han bad til HERREN og sagde: Ak, HERRE! var dette ikke mit Ord, der jeg endnu var i mit Land? derfor har jeg villet forekomme det ved at fly til Tharsis; thi jeg ved, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det onde.

¹⁶ derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids nedfaldne Paulun, og det Omkastede deraf vil jeg atter opbygge og oprette det igjen,