Jeremiah 32:18 Cross References - Danish

¹⁸ du, som gør Miskundhed imod tLrsinde og som betaler Fædrenes Misgerning i deres Børns Barm efter dem, du store, du vældige Gud, hvis Navn er HERREN Zebaoth,

²⁴ Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme smidige; det kom fra Jakobs mægtiges Hænder, hist fra, fra Hyrden, fra Israels Klippe.

⁵ Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, HERREN din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig; ⁶ og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.

⁷ som bevarer Miskundhed nod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, Og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger ædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

¹⁸ HERREN er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børnene, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

⁹ Du skal ikke tilbede dem, ej heller tjene det; thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig; ¹⁰ og, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske rnig, og mod dem, som holde mine Bud.

⁹ Sa i skal du vide, at HERREN din, Gud, han er Gud, den trofaste, Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som elske ham, og mod dem, sorn holde hans Bud, til tusinde Led. ¹⁰ Og han betaler dem, som ham hade, øjensynligen, ved at lade dem omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham øjensynligen.

²¹ Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi HERREN din Gud er midt iblandt dig, en stor og forfærdelig Gud.

¹⁷ Thi HERREN eders Gud er en Gud over Guderne og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som ikke anser Personer og ikke tager Gave,

²⁴ Saa tog Josva og al Israel med ham Akan, Seras Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen og hans Sønner og hans Døtre og hans Øksne og hans Asener og hans Faar og hans Telt, og alt det han havde, og de førte ham op i Akor Dal. ²⁵ Og Josva sagde: Hvi har du forstyrret os? HERREN skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel stenede ham med Stene og opbrændte dem med Ild og kasted Stene over dem. ²⁶ Og de opkasted en stor Stenhob over ham indtil denne Dag, og HERREN vendte om fra sin strenge Vrede; derfor kaldt man det samme Steds Navn Akors Dal; den er der indtil denne Dag

¹ Og der var en Hungersnød i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte HERRENS Ansigt, og HERREN sagde: Det er for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog Gibeoniterne. ² Da lod Kongen kalde ad Gibeoniterne og sagde til dem: (Men Gibeoniterne vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde tilsvoret dem, men Saul søgte efter at slaa dem ihjel, fordi han var nidkær for Israels og Judas Børn) ³ og David sagde til Gibeoniterne: Hvad skal jeg gøre for eder? og hvormed skal jeg sone det, at I ville velsigne HERRENS Arv? ⁴ Og Gibeoniterne sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld at gøre hos Saul og hos hans Hus, og det er os ikke om at gøre at ihjelslaa nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gøre for eder. ⁵ Og de sagde til Kongen: Den Mand, som udryddede os, og som tænkte det imod os, at vi skulde ødelægges, at vi ikke skulde bestaa inden al Israels Landemærke: ⁶ Af hans Sønner lad der gives os syv Mænd, at vi kunne hænge dem op for HERREN i Sauls Gibea, den HERRENS udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg vil give eder dem. ⁷ Men Kongen sparede Mefiboseth, en Søn af Sauls Søn Jonathan, for HERRENS Eds Skyld, som var imellem dem, imellem David og Jonathan, Sauls Søn. ⁸ Og Kongen tog de to Sønner af Rizpa, Ajas Datter, hvilke hun havde født Saul, nemlig: Armoni og Mefiboseth, og Mikals, Sauls Datters, fem Sønner, hvilke hun havde født Adriel, Meholathiteren Barsillajs Søn; ⁹ og han gav dem i Gibeoniternes Haand, Og de hængte dem op paa Bjerget for HERRENS Ansigt, og de faldt alle syv og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byg høstens, Begyndelse.

⁹ men du har gjort ilde fremfor alle, som have været før dig, og du er gaaet hen og har gjort dig andre Guder og støbte Billeder til at opirre mig og har kastet mig bag din Ryg: ¹⁰ Se, derfor vil jeg føre Ulykke over Jeroboams Hus, og jeg vil udrydde af Jeroboams enhver, som er af Mandkøn, baade den bundne og den løsladte i Israel, og borttage Jeroboams Hus's Efterkommere, ligesom man borttager Skarnet, indtil det er aldeles ude med ham.

¹ Og HERRENS Ord skete til Jehu, Hananis Søn, imod Baesa saaledes: ² Fordi jeg ophøjede dig af Støvet og satte dig til en Fyrste over mit Folk Israel, og du vandrede i Jeoboarns Vej og kom mit Folk Israel til at synde, til at op irre mig med deres Synder: ³ Se saa borttager jeg Baesas Efterkommere og hans Hus's Efterkommere og jeg vil gøre ved dit Hus ligeson ved Jeroboams, Nebats Søns, Hus

²¹ Se, jeg vil føre Ulykke over dig og borttage dine Efterkommere og udrydde af alt Akabs Hus enhver af Mandkøn og den bundne og den løsladte i Israel. ²² Og jeg vil gøre dit Hus som Jeroboams, Nebats Søns, Hus, og som Baesas, Ahias Søns, Hus, for den Opirrelses Skyld, som du har opirret mig med, og fordi du kom Israel til at synde. ²³ Og om Jesabel har HERREN ogsaa talt og sagt: Hundene skulle æde Jesabel inden Jesreels Mure. ²⁴ Hvo som dør i Staden af Akabs Hus, skulle Hundene æde, og hvo som dør paa Marken, skulle Fuglene under Himmeler æde.

²⁶ Mon jeg ikke i Gaar saa Naboth Blods og hans Sønners Blod, siger HERREN, og skal betale dig paa den Ager? siger HERREN. Saa tag ham nu op og kast ham paa Ageren efter HERRENS Ord?

⁵ Og jeg sagde: Ak HERRE, Himmelens Gud! den store og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundlleden med dem, som ham elske og holde hans Bud!

¹ En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud HERREN har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

³ HERREN er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig. ⁴ En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde. ⁵ Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger. ⁶ Og der skal tales om dine forfærdelige, Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.

⁶ Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;

²¹ De overblevne skulle omvende sig, de overblevne af Jakob, til den vældige Gud.

¹⁵ Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbejede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de søderknustes Hjerter levene.

¹⁶ Ikke som disse er Jakobs Del; thi han er den, som har dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; HERRE Zebaoth er hans Navn.

³⁵ Saa siger HERREN som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse, HERRE Zebaoth er hans Navn:

¹² Er du ikke fra fordums Tid HERREN, min Gud, min Hellige! vi skulle ikke dø; HERRE! du har sat det til Dom; o Klippe! du har grundfæstet det til at straffe os.

³² Saa fylder og I Eders Fædres Maal! ³³ I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom? ³⁴ Derfor, see, jeg sender til Eder Propheter og Vise og Skriftkloge; og nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i Eders Synagoger, og forfølge dem fra en Stad til en anden, ³⁵ at alt det retfærdige Blod skal komme over Eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sacharias' Barachias' Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. ³⁶ Sandelig siger jeg Eder, alt dette skal komme over denne Slægt.

²⁵ Og det ganske Folk svarede og sagde: hans Blod komme over os og over vore Børn.