Haggai 2:6 Cross References - Danish

⁶ Thi saa siger den HERRE Zebaoth: Endnu en Gang, om en liden Stund, vil jeg ryste Himlene og Jorden og Havet og det tørre Land.

¹⁰ Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt pari hans Sted, da er han borte.

²⁵ Thi endnu et lidet, en føje Tid, saa skal Fortørnelsen endes, og min Vrede komme for at fortære dem.

¹⁷ Er der ikke endnu en saare liden Tid, saa skal Libanon blive til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?

⁴ Og Himmelens Hær skal svinde hen, og Himlene skulle rulles sammen som en Bog; og al deres Hær skal visne som et vissent Blad af et Vintræ og ligesom vissent Løv af et Figentræ:

²³ Jeg saa Landet, og se, det var øde og tomt, og jeg saa til Himlene, og deres Lys var der ikke mere. ²⁴ Jeg saa Bjergene, og se, de bævede, og alle Højene skælvede. ²⁵ Jeg saa, og se, der var intet Menneske mere, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløjne. ²⁶ Jeg saa, og se, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for HERRENS Ansigt, for hans brændende Vrede.

³³ Thi saa siger den HERRE Zebaoth Israels Gud: Babels Datter er ligesom et Logulv til den Tid, man træder det fast; endnu en liden Stund, og dens Høsts Tid skal komme.

²⁰ Og Fiskene i Havet og Fuglene under Himlene og de vilde Dyr paa Marken og alt Krybet, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden, skulle bæve for mit Ansigt, og Bjergene skulle omkastes og Taarnene falde, og hver Mur skal falde til Jorden:

^{30 31 32}

¹⁶ Skynder eder og kommer, alle Hedninger, trindt omkring fra, og samler eder! did lade du, o HERRE, dine vældige stige ned!

²¹ Sig til Serubabel, Judas Landshøvding: Jeg vil ryste Himmelen og Jorden, ²² og jeg vil omkaste Rigernes Troner og Ødelægge Hedningernes Rigers Styrke; og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Heste, og de, som ride paa dem, skulle styrte, den ene ved den andens Sværd.

²⁹ Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres. ³⁰ Og da skal Menneskenes Søns Tegn aabenbares i Himmelen; og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle se Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

²⁴ Men i de Dage efter den Trængsel skal solen formørkes, og Maanen ikke give sit skin, ²⁵ og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de kræfter, som ere i Himlene, skulle røres. ²⁶ Og da skulle de see Menneskens Søn kommme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

²⁵ Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene Ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse, ²⁶ naar Menneskene forsmægte af Frygt og de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres. ²⁷ Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed.

¹⁹ Og jeg vil lade skee Under i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp.

³⁷ Thi der er endnu kun en liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.

²⁶ hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: endnu een Gang ryster jeg, ikke aleneste Jorden, men og Himmelen. ²⁷ Men dette "endnu een Gang" giver tilkjende, at de Ting, der bevæges, skulle omskiftes, efterdi de ere gjorte, paa det de, der ikke bevæges, skulle blive ved. ²⁸ Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunde tjene Gud velbehagligen, med Undseelse og Ærefrygt.

² Og jeg saae, og see, en hvid Hest, og den, som sad paa den, havde en Bue; og han blev given en Krone, og han drog ud seirende og til Seir. ³ Og der det oplod det andet Segl, hørte jeg det andet Dyr sige: kom og see! ⁴ Og der fremgik en anden Hest, som var rød; og han, som sad derpaa, blev givet at tage Fred fra Jorden, og at de skulde flygte hverandre; og han blev givet et stort Sværd. ⁵ Og der det oplod det tredie Segl, hørte jeg det tredie Dyr sige: kom og see! Og jeg saae, og see, en sort Hest, og den, der sad paa den, havde en Vægt i sin Haand. ⁶ Og jeg hørte en Røst midt iblandt de fire Dyr, som sagde: en Maade Hvede for en Penge og Tre Maader Byg for en Penge, og du skal ikke gjøre Olien og Vinen Skade. ⁷ Og der det oplod det fjerde Segl, hørte jeg det fjerde Dyrs Røst sige: kom og see! ⁸ Og jeg saae, og see, en blegguul Hest, og den, som sad derpaa, hans Navn var Døden, og Helvede fulgte med ham; og ham blev givet Magt over den fjerde Deel af Jorden, at ihjelslaae med Sværd og med Hunger og med pest og ved Jordens vilde Dyr. ⁹ Og der det oplod det femte Segl, saae jeg under Alteret deres Sjæle som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de bare. ¹⁰ Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden? ¹¹ Og dem bleve givne, hver især, lange hvide Kjortler, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile sig endnu en liden Tid, indtil Tallet af deres medtjenere og deres Brødre blev fuldt, hvilke herefter skulde ihjelslaaes ligesom de. ¹² Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skete et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod. ¹³ Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af et stærkt Veir. ¹⁴ Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttes af deres Steder. ¹⁵ Og Kongerne paa Jorden og Fyrsterne og de Rige og Øversterne og de Vældige og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter. ¹⁶ Og de sagde til Bjergene og Klipperne: styrter over os og skjulter for hans Ansigt, som sidder paa Thronen og for Lammets Vrede! ¹⁷ Thi hans Vredes den store Dag er kommen; og hvo kan bestaae?

⁵ Og Englen tog Røgelseskarret og fyldte det med Ilden og Alteret og kastede det paa Jorden; og der kom Røster og Torden og Lys og Jordskjælv. ⁶ Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune. ⁷ Og den første Engel basunede, og der kom Hagel og Ild, blandet med Blod, og blev kastet paa Jorden; og den tredie Deel af Træerne opbrændtes, og alt grønt Græs opbrændtes. ⁸ Og den anden Engel basunede, og der blev ligesom et stort Bjerg, brændende i Lue, kastet i Havet; og den tredie Deel af Havet blev Blod. ⁹ Og Trediedelen af Skabningerne i havet, som havde Liv, døde; og Trediedelen af Skibene blev ødelagt. ¹⁰ Og den tredie Engel basunede, og fra Himmelen faldt en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt paa Trediedelen af Floderne paa Vandkilderne. ¹¹ Og Stjernernes Navn kaldtes Malurt; og den tredie Deel af Vandene blev til Malurt, og mange Menensker døde af Vandene, fordi de vare blevne beske. ¹² Og en fjerde Engel basunerede, og den tredie Deel af Solen blev ramt og den tredie Deel af Maanen og den tredie Deel af Stjernerne, saa at Trediedelen af dem blev formørket, og at Dagen fattedes Trediedelen af sit Skin og Natten desligeste.

⁹ Og nogle af Folkeslagene og Stammerne og Tungemaalene og Hedningerne skulle see deres Legemer tre Dage og en halv og ikke tilstede deres legemer at lægges i Graven.