Genesis 46:11 Cross References - Danish

¹¹ og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari;

³⁴ Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Nu denne Sinde skal min Mand holde sig til mig, thi jeg har født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi

⁵ Simeon og Levi ere Brødre; Volds Vaaben ere deres Sværd. ⁶ Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke folenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen. ⁷ Forbandet være deres Vrede, thi den var streng, og deres Hastighed, thi den var haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel:

¹⁶ Og disse vare Levi Børns Navne efter deres Slægter: Gerson og Kahath og Merari; men Levi blev hundrede og syv og tredive Aar gammel.

¹⁷ Og disse vare Levi Børn efteres Navne: Gerson og Kahath og Merari. ¹⁸ Og disse vare Gersons Børns Navne efter deres Slægter: Libni og Simei. ¹⁹ Og Kahaths Børn efter deres Slægter: Amram og Jizehar, Hebron og Ussiel. ²⁰ Og Merari Børn efter deres Slægter: Mahli og Musi. Disse ere Levi Slægter, efter deres Fædrenehus. ²¹ Til Gerson hører Libniternes Slægt og Simeiternes Slægt; disse ere Gersoniternes Slægter. ²² De talte af dem efter Mandtal, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, de talte af dem vare syv Tusinde og fem Hundrede.

¹ Og HERREN talede til Mose og Aron og sagde: ² Tag Hovedsum af Kahaths Børn midt iblandt: Levi Børn, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, ³ fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halv tredsindstyve Aar gamle, hver som kan uddrage i Strid, til at gøre Arbejde ved Forsamlingens Paulun ⁴ Dette skal være Kahaths Børns Tjeneste ved Forsamlingens Paulun ved de højhellige Ting. ⁵ Naar Lejren rejser, da skulle Aron og hans Sønner komme og nedtage Dækkets Forhæng, og de skulle skjule Vidnesbyrdets Ark derudi. ⁶ Og de skulle lægge et Dække af Grævlingeskind derover og ubrede et helt Klæde af blaat uldent ovenover og lægge dens Stænger derved. ⁷ Og de skulle brede et Klæde af blaa uldent over Skuebordet og lægge derpaa Fadene og Skaalern Bægerne og Kanderne til Drikoffer og det bestandige Brød skal være derpaa. ⁸ Og de skulle brede et Skarlagens Klæde over dem og det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dets Stænger derved. ⁹ Saa skulle de tage et Klæde af blaat uldent og skjule Lysningens Lysestage og dens Lamper og dens Sakse og dens Tandekar og alle densOliekar, med hvilken skulle betjene den. ¹⁰ Og de skulle lægge den og alt dens Redskab et Dække af Grævlingeskind, og skulle lægge det paa Bærestænger ¹¹ Og de skulle brede et Klæde af blaat uldent Klæde over Guldalteret og skjule det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dets Stænger derved. ¹² Og de skulle tage al Tjenestens Redskaber, med hvilke de tjente i Helligdommen, og lægge dem i et Klæde af blaat uldent og skjule dem med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dem paa Bærestænger. ¹³ De skulle og feje Asken af Alteret og brede et Purpurklæde derover. ¹⁴ Og de skulle lægge alle dets Redskaber, med hvilke de skulle betjene det, derpaa: Ildkarrene, Madkrogene og Skufferne og Skaalerne, alle Alterets Redskaber, og de skulle brede et Dække derover af Grævlingeskind og lægge dets Stænger derved. ¹⁵ Og naar og Aron og hans Sønner ere færdige med at tildække Helligdommen og Helligdommens Redskaber, naar Lejren rejser, saa skulle derefter Kathaths Børn komme at bære det, men ikke røre ved Helligdommen og dø. Dette er Kahaths Børns Byrde ved Forsamlingens Paulun. ¹⁶ Og Eleasars, Præsten Arons Søns, beskikkede Embede er med Olien til Lysningen og Røgelsen af de vellugtende Urter og det bestandige Madoffer og Salveolien, hans beskikkede Embede er ved det ganske Tablernakel og alt, hvad deri er, og som hører til Helligdommen og til dens Redskaber. ¹⁷ Og HERREN talede til Aron og sagde: ¹⁸ Lader Kahahiternes Slægters Stamme ikke blive udryddet af Leviternes Midte ¹⁹ Og gører dette med dem, saa skulde de leve og ikke dø, naar de komme nær til det højhellige; og Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde. ²⁰ Men de skulde ikke gaa ind at se til, naar de hastelig skjule Helligdommen, ²¹ Og HERREN talede til Mose og sagde: ²² Tag Hovedsum af Gersons Børn, ja af dem, efter deres Fædrenehus, efter deres Slægter. ²³ Fra tredive Aar gamle og derover, indtil halvtredsindstyve Aar gamle, skal du tælle dem, hver den, som kan drage ud til at stride i Strid, til at besørge Tjenesten ved Forsamlingens Paulun. ²⁴ Dette skal være Gersoniternes Slægters Tjeneste med at tjene og at bære. ²⁵ Og de skulle bære Tabernaklets Tæpper og Forsamlingens Paulun, nemlig Dækket dertil og Dækket af Gr ævlingeskind, som er ovenover, og Dækket for Forsamlingens Pauluns Dør ²⁶ og Forgaardens Omhæng og Dækket for Indgangen til Forgaardens Port, som er for Tabernaklet, og for Alteret trindt omkring, og Snorene dertil og alt Redskab, som hører til Tjenesten derved; og alt det, som skal gøres ved disse Ting, derved skulle de gøre Tjeneste; ²⁷ al Gersons Børns Tjeneste, al deres Byrde og al deres Tjeneste, skal være efter Arons og hans Sønners Ord; og I skulle beskikke dem til at tage Vare paa alt, hvad de have at bære. ²⁸ Dette skal være Gersons Børns Slægters Tjeneste ved Forsamlingens Paulun; og hvad de have at tage Vare paa, skal være under Ithamars, Præsten Arons Søns Tilsyn. ²⁹ Merari Børn: Dem skal du tælle efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, ³⁰ fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, skal du tælle dem, hver den, som kan drage i Strid, til at besørge Tjenesten ved Forsamlingens Paulun. ³¹ Og dette er, hvad de skulle varetage at bære efter al deres Tjeneste ved Forsamlingens Paulun: Tabernaklets Fjæle og dets Stænger og dets Støtter og dets Fødder ³² og Støtterne til Forgaarden trindt omkring og deres Fødder og deres Nagler og Snorene dertil, med alle deres Redskaber, og med alt det, som hører til deres Tjeneste; og I skulle ved Navn tiltælle dem Redskaberne, som de skulle varetage at bære. ³³ Dette skal være Merari Børns Slægters Tjeneste efter al deres Tjeneste ved Forsamlingens Paulun, under Tilsyn af Ithamar, Præsten Arons Søn. ³⁴ Og Mose og Aron og Menighedens Fyrster talte Kahathiternes Børn, efter deres Slægter og efter deres Fædrenehus, ³⁵ fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den, som kunde drage i Strid, til Tjenesten ved Forsamlingens Paulun, ³⁶ og de talte af dem, efter deres Slægter, vare to Tusinde, syv Hundrede og halvtredsindstyve. ³⁷ Disse vare de talte af Kahathiternes Slægter, hver som tjente ved Forsamlingens Paulun, hvilke Mose og Aron talte efter HERRENS Mund ved Mose. ³⁸ Og de talte af Gersons Børn efter deres slægter og efter deres Fædrenehus, ³⁹ fra tredive Aar gamle og derover og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den som kunde drage i Strid, til Tjenesten ved Forsamlingens Paulun, ⁴⁰ og de talte af dem, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, vare to Tusinde og seks Hundrede og tredive. ⁴¹ Disse vare de talte af Gersons Børns Slægter, hver som tjente ved Forsamlingens Paulun, hvilke Mose og Aron talte efter HERRENS Mund. ⁴² Og de talte af Merari Børns Slægter, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, ⁴³ fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den som kunde drage i Strid, til Tjenesten ved Forsamlingens Paulun, ⁴⁴ og de talte af dem, efter deres Slægter, vare tre Tusinde og to Hundrede. ⁴⁵ Disse vare de talte af Merari Børns Slægter, hvilke Mose og Aron talte efter HERRENS Mund ved Mose. ⁴⁶ Alle de talte, som Mose og Aron og Israels Fyrster talte, nemlig Leviterne, efter deres Slægter, og efter deres Fædrenehus, ⁴⁷ fra tredive Aar gamle og derover og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den som kunde komme at gøre Tjeneste med at tjene, og Tjeneste med at bære ved Forsamlingens Paulun, ⁴⁸ og de talte af dem vare otte Tusinde og fem Hundrede og firsindstyve. ⁴⁹ Og Han talte dem efter HERRENS Mund ved Mose, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde; og de, han talte, vare de, som HERREN havde befalet Mose,

¹ Og HERREN talede til Mose og sagde: ² Tal til Aron, og du skal sige til ham: Naar du sætter Lamperne op, skulle de syv Lamper lyse lige imod Lysestagens modsatte Side, ³ Og Aron gjorde saaledes: Lige imod den modsatte Side af Lysestagen satte han dens Lamper op, som HERREN havde befalet Mose. ⁴ Og Lysestagen var saaledes gjort: Den var af drevet Arbejde af Guld, endog dens Fod og dens Blomster vare af drevet Arbejde; efter det Syn, som HERREN havde vist Mose, saaledes havde han gjort Lysestagen. ⁵ Og HERREN talede til Mose og sagde: ⁶ Tag Leviterne midt ud af Israels Børn, og du skal rense dem. ⁷ Og saaledes skal du gøre ved dem, til at rense dem: Stænk Sonevand paa dem, og de skulle lade Ragekniven gaa over hele deres Legeme og to deres Klæder og rense sig. ⁸ Saa skulle de tage en ung Tyr og Madofret dertil, Mel, blandet med Olie, og du skal tage en anden ung Tyr til et Syndoffer. ⁹ Og du skal lade Leviterne komme nær til, foran Forsamlingens Paulun, og du skal lade hele Israels Børns Menighed samle sig. ¹⁰ Og du skal lade Leviterne komme frem for HERRENS Ansigt, og Israels Børn skulle lægge deres Hænder paa Leviterne. ¹¹ Og Aron skal røre Leviterne, udtagne af Israels Børn, med en Rørelse for HERRENS Ansigt, og de skulle være til at besørge HERRENS Tjeneste. ¹² Og Leviterne skulle lægge deres Hænder paa Tyrenes Hoved; og gøre saa den ene til et Syndoffer og den anden til et Brændoffer for HERREN, til at gøre Forligelse for Leviterne. ¹³ Og du skal stille Leviterne for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt, og du skal røre dem med en Rørelse for HERREN. ¹⁴ Og du skal udskille Leviterne midt ud af Israels Børn; thi Leviterne skulle være mine. ¹⁵ Og derefter skulle Leviterne komme til at tjene ved Forsamlingens Paulun, naar du har renset dem og ladet dem røre med en Rørelse. ¹⁶ Thi de ere mig givne, ja, givne midt ud af Israels Børn; jeg har taget mig dem i Stedet for hver, som aabner Moders Liv, for alle førstefødte af Israels Børn. ¹⁷ Thi alt det førstefødte blandt Israels Børn hører mig til, baade af Mennesker og af Dyr; paa den Dag jeg slog, alle førstefødte i Ægyptens Land, helligede jeg mig dem. ¹⁸ Og jeg tog Leviterne i Stedet for alle førstefødte iblandt Israels Børn. ¹⁹ Og jeg gav Aron og hans Sønner Leviterne til en Gave, midt ud af Israels Børn, til at besørge Israels Børns Tjeneste ved Forsamlingens Paulun og til at gøre Forligelse for Israels Børn, at der ikke skal komme Plage over Israels Børn, naar Israels Børn nærme sig til Helligdommen. ²⁰ Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde saa ved Leviterne; efter alt det, som HERREN havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem. ²¹ Og Leviterne rensede sig fra Synd og toede deres Klæder, og Aron rørte dem med en Rørelse for HERRENS Ansigt; og Aron gjorde Forligelse for dem til at rense dem. ²² Og derefter kom Leviterne til at besørge deres Tjeneste ved Forsamlingens Paulun, for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt; som HERREN havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde de ved dem. ²³ Og HERREN talede til Mose og sagde: ²⁴ Dette er det, som vedkommer Leviterne: Fra fem og tyve Aar gamle og derover skal hver af dem komme til at gøre Arbejdet i Forsamlingens Pauluns Tjeneste. ²⁵ Men fra det halvtredsindstyvende Aar skal han vende tilbage fra Tjenestens Arbejde; og han skal ikke tjene ydermere. ²⁶ Dog maa han tjene sine Brødre ved Forsamlingens Paulun, med at tage Vare paa, hvad der er at varetage, men Tjenesten skal han ikke besørge. Saaledes skal du gøre med Leviterne, i hvad de have at varetage.

⁵⁷ Og disse ere de talte af Leviterne efter deres Slægter: Af Gerson Gersoniternes Slægt; af Kahath Kahathiternes Slægt; af Merari Merariternes Slægt. ⁵⁸ Disse ere Leviternes Slægter: De Libniters Slægt, de Hebroniters Slægt, de Maheliters Slægt, de Musiters Slægt, de Koraiters Slægt; og Kahath avlede Amram.

⁸ Og han sagde om Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvem du fristede i Massa, med hvem du kivedes ved Meribas Vand, ⁹ ham, som sagde til sin Fader og til sin Moder: Jeg saa ham ikke, og han kendte ikke sine Brødre og vidste ikke af sine Sønner. Thi de holdt dit Ord og bevarede din Pagt; ¹⁰ de skulle lære Jakob dine Bud og Israel din Lov de skulle sætte Røgelse for dit Ansigt og Heloffer paa dit Alter, ¹¹ HERRE! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gerning behage dig knus deres Lænder, som rejse sig imod ham, og deres, som hade ham saa at de ikke kunne staa op.

¹ Disse vare Israels Sønner: Ruben, Simeon, Levi og Juda, Isaskar og Sebulon,

¹¹ Og Nahesson avlede Salma, og Salma avlede Boas.

¹⁶ Og deres Søstre vare: Zeruja og Abigail; og Zerujas Sønner vare: Abisaj og Joab og Asael, de tre.

¹ Levis Sønner vare: Gersom, Kahath og Merari. ² Men Kahaths Sønner vare: Amram, Jizehar og Hebron og Ussiel. ³ Og Amrams Børn vare: Aron og Mose og Maria; og Arons Sønner vare: Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar:

¹⁶ Levis Sønner vare: Gersom Kahath og Merari.

¹ Og David sagde: Her skal den HERRE Guds Hus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være. ² Og David befalede at samle de fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Stenhuggere for at tildanne hugne Sten til at bygge Guds Hus. ³ Og David skaffede Jern i Mangfoldighed til Søm til Dørene i Portene og til Kramper og Kobber i Mangfoldighed, saa at der vidstes ingen Vægt derpaa, ⁴ og Cedertræ uden Tal; thi Zidonierne og Tyrierne førte Cedertræ i Mangfoldighed til David. ⁵ Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung Mand og blødhjertet, og Huset, som skal bygges HERREN, skal være overmaade stort, navnkundigt og berømmeligt i alle Lande; jeg vil forberede det for ham. Saa forberedte David saare meget før sin Død. ⁶ Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham bygge HERRENS, Israels Guds, Hus. ⁷ Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig angaar, da stod mit Hjerte til at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; ⁸ men HERRENS Ord skete til mig og sagde: Du har udøst meget Blod ført store Krige, du skal ikke bygge mit Navn et Hus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt. ⁹ Se, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en Rolighedens Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn; og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage. ¹⁰ Han skal bygge mit Navn et Hus, og han skal være mig en Søn, og! jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadf æste hans Riges Trone over Israel til evig Tid. ¹¹ Nu, min Søn, HERREN skal være med dig, og du skal blive lykkelig og bygge HERREN din Gud et Hus, som han talte om, ¹² Visselig, HERREN skal give dig Klogskab og Forstand og give dig Befaling over Israel; men du skal holde HERREN din Guds Lov. ¹³ Da skal du være lykkelig, naar du beflitter dig paa at gøre efter de Skikke og Love, som HERREN bød Israel ved Mose; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes. ¹⁴ Og se, jeg har beredt til HERRENS Hus i min Trængsel hundrede Tusinde Gentner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv; dertil Kobber og Jern, som ej er til at veje, thi der er meget deraf; jeg har og beredt Træ og Sten, og dertil maa du lægge mere. ¹⁵ Saa har du og mange hos dig, som kunne gøre Arbejdet, Stenhuggere og Mestre til at arbejde i Sten og Træ og alle Haande kløgtige Mænd til alle Haande Gerning. ¹⁶ Paa Guldet, paa Sølvet og paa Kobberet og paa Jernet er intet Tal; gør dig rede og udfør det, og HERREN være med dig! ¹⁷ Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn: ¹⁸ Er ej HERREN eders Gud med eder og har skaffet eder Rolighed trindt omkring thi han har givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er undertvunget for HERRENS Ansigt og for hans Folks Ansigt. ¹⁹ Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl hen til at søge HERREN eders Gud, og gører eder rede og bygger Gud HERRENS Helligdom for at indføre HERRENS Pagts Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges for HERRENS Navn.