Genesis 3:19 Cross References - Danish

¹⁹ I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød, indtil du bliver til Jord igen, thi deraf er du tagen; thi du er Støv, og du skal blive til Støv igen.

⁷ Og Gud HERREN dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.

²⁷ Og Abraham svarede og sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, og jeg er Støv og Aske.

⁴ Jeg er en fremmed og Gæst hos eder, giver mig en Ejendom til en Begravelse hos eder, at jeg kan begrave min døde og bringe hende bort fra mit Ansigt.

²¹ og han sagde: Nøgen kom jeg af min Moders Liv, og nøgen vender jeg did tilbage; HERREN gav, og HERREN tog, HERRENS Navn være lovet!

¹³ Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. ¹⁴ Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster! ¹⁵ Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse - hvo skuer den? ¹⁶ Den skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet.

²⁶ Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,

²⁶ De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.

¹⁵ Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

¹⁵ Jeg er udøst som Vand, og alle ine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

²⁹ Thi Riget hører HERREN til, og han hersker over Hedningerne.

³ Du vender det med et Menneske, at han bliver knust og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!

¹⁴ Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.

²⁹ Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.

¹⁶ Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.

³ Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig under Solen?

¹³ Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.

²⁰ De fare alle til et Sted; de ere alle komne af Støv, og de vende alle tilbage til Støv:

¹⁵ Ogsaa dette er et slemt Onde, at han i alle Maader skal gaa bort, saaledes som han kom; hvad Fordel har han da deraf, at han har arbejdet hen i Vejret?

⁷ og Støvet kommer til Jorden igen, som det var før, og Aanden kommer til Gud igen, som gav den.

² Og mange af dem, som sove i Støvets Jord, skulle opvaagne, solnme til et evigt Liv, og somme til Skam, til evig Afsky.

¹² Altsaa, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og saaledes Døden trængte igjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle. ¹³ (Thi Synden var i Verden indtil Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd; ¹⁴ dog herskede Døden fra Adam til Moses ogsaa over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, hvilken er et Billede paa ham, som skulde komme. ¹⁵ Men det er ikke med Naadegaven som med Faldet; thi døde de Mange ved den Enes Fald, da har meget mere Guds Naade og Gave, ved det ene Menneskes Jesu Christi Naade udbredt sig overflødig over de Mange. ¹⁶ Og det er ikke mig gaven, som med den Ene, der syndede; thi Dommen var, efter det ene Fald, til Fordømmelse, men Naaden er, efter mange Fald, til Retfærdiggjørelse. ¹⁷ Thi dersom ved Eenes Fald Døden herskede formedelst den Ene, da skulle meget mere de, som annamme den overvættes Naade og Retfærdigheds Gave, herske i Livet ved den Ene, Jesus Christus.) ¹⁸ Altsaa, ligesom der ved Eenes Fald kom Fordømmelse over alle Mennesker, saaledes skal og ved Eenes Retfærdighed komme over alle Mennesker Retfærdigjørelse og Liv. ¹⁹ Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed Mange ere blevne Syndere, saa skulle og ved den Enes Lydighed Mange vorde retfærdige. ²⁰ Men Loven kom til, at Faldet kunde des fuldere kjendes; men hvor Synden blev fuldere kjendt, der viste naaden sig end overflødigere, ²¹ saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfæreighed til et evigt Liv, formedelst Jesus Christus, vor Herre.

²¹ Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. ²² Thi ligesom Alle døde i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christus.

²⁸ Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles med arbeide hellere og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele dem, som have behov.

⁹ I erindre jo, Brødre! vort Arbeide og vor Møie; thi Nat og Dag arbeidende for ikke at være nogen af Eder til Byrde, prædikede vi dog Guds Evangelium iblandt Eder.

¹⁰ Thi og der vi vare hos Eder, bøde vi Eder, at dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde.