Ezekiel 20:17 Cross References - Danish

¹⁷ Men mit Øje sparede dem, saa at jeg ikke ødelagde dem; og jeg gjorde ikke Ende paa dem i Ørken.

¹⁰ Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du paa de Menneskers Ord, som sige: Se, David søger efter din Ulykke?

¹⁹ Og du forlod dem ikke i Ørken efter din megen Barmhjertighed; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, at den jo ledte dem paa Vejen, eller Ildstøtten om Natten, at den jo lyste for dem paa Vejen, som de skulde gaa paa.

³⁷ Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt. ³⁸ Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

²⁷ Thi saa siger HERREN: Alt Landet skal være aldeles øde: Dog vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa det.

¹⁸ Men ogsaa i disse Dage, siger HERREN, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.

² Og du Menneskesøn! saa siger den Herre, HERRE om Israels Land: Der er Ende; Enden; kommer over Landets fire Hjørner.

¹⁸ Derfor vil jeg ogsaa gaa frem med Harme, mit Øje skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høj Røst, og jeg vil ikke høre dem.

¹⁰ Og jeg! mit Øje skal heller ikke spare, og jeg vil ikke skaane; men jeg vil lade deres Vej falde tilbage paa deres Hoved.

¹³ Og det skete, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og faldt ned paa mit Ansigt og raabte med høj Røst og sagde: Ak, Herre, HERRE! du gør det jo aldeles af med det overblevne af Israel!

⁸ Men med en Oversvømmelse drager han forbi og gør Ende paa dens Sted, og Mørke skal forfølge hans Fjender. ⁹ Hvad tænke I om HERREN? Tilintetgørelse bringer han; Nøden skal ikke komme to Gange.