Ezekiel 18:17 Cross References - Danish

¹⁷ og holdt sin Haand tilbage fra den elendige og tog ikke Aager og Overgivt, gjorde efter mine Bud, vandrede efter mine Skikke: Han, han skal ikke dø for sin Faders Misgernings Skyld, han skal visselig leve.

⁴ I skulle gøre efter mine Bud og holde mine Skikke, saa at I vandre i dem; jeg er HERREN eders Gud.

²⁶ Og I skulle holde mine Skikke og mine Bud og ikke gøre nogen af alle disse Vederstyggeligheder, hverken den indfødte eller den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder;

³⁰ Saa holder det, jeg vil have holdt, at I ikke gøre nogen af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte før eder, at I ikke skulle gøre eder urene ved dem; jeg er HERREN eders Gud.

¹⁶ Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.

³¹ Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som for barmer sig over den fattige, eerer ham.

⁷ En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.

¹⁴ En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.

¹¹ da skal du sige til dem: Det er, fordi eders Fædre forlode mig, siger HERREN, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade dem, men mig forlode de, og min Lov holdt de ikke. ¹² Og I have gjort det værre end eders Fædre, og se at vandre hver efter sit onde Hjertes Stivhed for ikke at ville høre mig: ¹³ Men jeg vil kaste eder ud af dette Land til et Land, som I ikke kende, hverken I eller eders Fædre; og der skulle I tjene andre Guder Dag og Nat, thi jeg vil ikke give eder Naade.

¹⁹ HERRE, min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! til dig skulle Hedningerne komme fra Jordens Ender og sige Vore Fædre arvede kun Løgn, Forfængelighed, hvori der intet var sam kunde gavne dem.

¹⁶ Han antog sig den elendiges og den fattiges Sag, da gik det vel til; er dette ikke "at kende mig?" siger HERREN.

²¹ Men naar du har advaret den retfærdige, at den retfærdige ikke maa synde, og han ikke synder, da skal han visselig leve; thi han lod sig advare; og du har din Sjæl frelst.

⁸ ikke laaner Penge ud imod Aager og ikke tager Overgivt, men vender sin Haand fra Uret og gør Ret i Sandhed imellem Mand og Mand ⁹ og vandrer i nine Skikke og holder mine Bud or at øve Sandhed: Han, den etfærdige, skal visselig leve, siger den Herre, HERRE.

¹³ laaner Penge ud imod Aager og tager Overgivt: Skulde han vel leve? Han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig dødes, hans Blod skal være over ham.

¹⁹ Og sige I: "Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgerning med"? Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed og har holdt alle mine Skikke og gjort derefter, han skal visselig leve. ²⁰ Den Sjæl, som synder, den skal dø; en Søn skal ikke bære Faderens Misgerning med, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgerning med; den retfærdiges Retfærdighed skal komme over ham selv, og den ugudeliges Ugudelighed skal komme over ham selv. ²¹ Men naar den ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han har gjort, og holder alle mine Skikke og gør Ret og Retfærdighed: Da skal han visselig leve, han skal ikke dø.

²⁸ Fordi han ser det og vender sig bort fra alle sine Overtrædelser, som han har gjort, skal han visselig leve, han skal ikke dø.

¹⁸ Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: Vandrer ikke efter eders Fædres Skikke, og holder ikke deres Bud, og besmitter eder ikke ved deres Afguder!

³⁰ Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, HERRE: Besmitte I eder paa eders Fædres Vej, og bole I efter deres Vederstyggeligheder?

¹³ Naar jeg siger om den retfærdige: Han skal visselig leve, og han forlader sig paa sin Retfærdighed og gør Uret, da skal ingen af hans retfærdige Gerninger ihukommes; men han skal dø i sin Uretfærdighed, som han gjorde.

¹⁵ saa at den ugudelige giver Pant tilbage, betaler det, han har røvet, vandrer efter Livets Bud og ikke gør Uret, da skal han visselig leve, han skal ikke dø. ¹⁶ Ingen af, hans Synder, som han har begaaet, skal kommes haln i Hu; han har gjort Ret og Retfærdighed, han skal visselig leve.

²⁷ Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed og dine Misgerninger ved Barmhjertighed imod de elendige, dersom din Fred skal have Varighed.

⁷ Fra eders Fædres Dage ere I afvegne fra mine Skikke og have ikke bevaret dem; vender om til mig, og Jeg vil vende om til eder, siger den HERRE Zebaoth; men I sige: Hvori skulle vi vende om?

²⁷ Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og forlod ham Gjælden. ²⁸ Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Penninge skyldig; og han greb fat paa ham og vilde kvæle ham, og sagde betal mig det, du er skyldig. ²⁹ Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen. ³⁰ Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig. ³¹ Men der hans Medtjenere saae det, som skeet var, bleve de sare bedrøvede og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som skeet var. ³² Da kaldte hans Herre ham for sig og sagde til ham: du onde Tjener! al den Gjæld forlod jeg dig, fordi du bad mig. ³³ Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og har forbarmet mig over dig? ³⁴ Og hans Herre blev vred, og overantvordede ham til Bødlerne, indtil han betlate det, han var ham skyldig. ³⁵ Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod Eder, og I ikke forlade Eders hjerter hver sin Broder hans Brøst.

²⁹ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige: ³⁰ have vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod. ³¹ Saa være I da Vidnesbyrd om Eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne. ³² Saa fylder og I Eders Fædres Maal! ³³ I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?

⁸ Men Zachæus blev staaende og sagde til Herren: see, Herre! Halvdelen af mit Gods giver jeg de Fattige; og dersom jeg har forfordelet Nogen, da giver jeg det firefold igjen.