Ephesians 4:25 Cross References - Danish

²⁵ Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

¹¹ I skulle ikke stjæle, og I skulle ikke lyve, ej heller skal nogen af eder handle falskeligen mod sin Næste.

¹⁸ Og han sagde til ham: Jeg er og en Profet som du, og en Engel talte med mig ved HERRENS Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit Hus, at han æder Brød og drikker Vand. men han løj for ham.

³ Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.

²⁹ Vej fra mig, og skænk mig Naade

¹⁷ Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;

⁷ Thi min Gane taler Sandhed, og Sandelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

¹⁷ Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.

¹⁹ Sundheds Læbe bestaar altid; men men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.

²² Falske Læber ere HERREN en Vederstyggelighed; men de, som handle rolig, ere ham en Velbehagelighed.

⁶ At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.

¹⁵ Den gamle og den ansete, han er Hovedet; men en Profet, som lærer Løgn, han er Halen.

³ Thi eders Hænder ere besmittede med Blod og eders Fingre med Misgerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret. ⁴ Der er ingen, som paakalder i Retfærdighed, og ingen, som gaar i Rette med Redelighed; man fordu lader sig paa Tomhed og taler Løgn, undfanger Uret og føder Udaad.

⁸ Og han sagde: Kun de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke ville handle falskelig; og han blev dem en Frelser.

³ Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og ikke ved Troskab ere de blevne vældige i Landet; men de gaa fra det ene Onde til det andet; og mig kende de ikke, siger HERREN. ⁴ Forvarer eder hver for sin Ven, forlaaer eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder er fuld af List, og hver Ven vandrer om som en Bagvadsker. ⁵ Og de handle bedragelig hver imod sin Ven og tale ikke Sandhed, de have lært deres Tunge at tale Løgn, de have trættet sig med at handle forvendt.

² Sværgen og Lyven og Myrden og Stjælen og Bolen! man bryder ind, og Blodskyld rører ved Blodskyld.

¹⁶ Disse ere de Ting, som I skulle gøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Fredens Dom i eders Porte!

¹⁹ Saa siger den HERRE Zebaoth: Fasten i den fjerde Maaned og Fasten i den femte og Fasten i den syvende og Fasten i den tiende skal blive Judas Hus til Fryd og til Glæde og til gode Højtider; men elsker Sandheden og Freden!

⁴⁴ I ere af en Fader Djævelen og ville gjøre Eders Faders Begjerninger. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af og blev ikke bestaaende i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

³ Men Peter sagde: Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig Aand og forbeholde dig noget af Agerens Værdi? ⁴ Var den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi har du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du har ikke løiet for Menneskene, men for Gud.

⁵ ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christus, men hver for sig ere vi hverandres Lemmer.

¹⁷ Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.

¹² Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, endog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes ogsaa Christus. ¹³ Vi ere jo alle døbte i een Aand, til at være eet Legeme, hvad heller vi ere Jøde eller Græker, eller Trælle eller Frie; og vi have alle drukket af Kalken til at være den samme Aand. ¹⁴ Ogsaa Legemet er ikke et Lem men mange. ¹⁵ Dersom foden vilde sige: fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke høre til Legemet? ¹⁶ Og dersom Øret vilde sige: fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til legemet? ¹⁷ Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? Dersom det ganske Legeme var Hørelse, hvor blev da Lugten? ¹⁸ Men nu har Gud sat Lemmer, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde. ¹⁹ Dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet? ²⁰ Men nu ere der vel mange Lemmer, dog kun eet Legeme. ²¹ Øiet kan ikke sige til Haanden: jeg har dig ikke behov, eller atter Hovedet til Fødderne: jeg har Eder ikke behov. ²² Meget mere ere de Lemmer paa Legemet fornødne, som synes at være de skrøbeligste; ²³ og de, som synes os at være de anseeligste, dem tillægge vi des mere Ziir; og de, som lade os ilde, dem pryde vi des mere; ²⁴ de derimod, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud har saaledes sammenføiet Legemet, at han tillagde de ringere Dele mere Ære; ²⁵ paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre; ²⁶ saa at, enten eet Lem lider lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdet i Ære, glæde alle Lemmerne sig med. ²⁷ Men I ere Christi Legeme og Lemmer enhver i sær.

¹⁴ Thi dersom jeg har roest Eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til Eder, saaledes er og vor Roes for Titus bleven Sandhed.

¹⁵ men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,

³⁰ Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.

⁹ Lyver ikke mod hverandre, I som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,

¹⁰ Skjørlevnere, Syndere imod naturen, Mennesketyve, Løgnere, Meenedere, og hvad Andet der er imod den sunde Lærdom,

² ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed,

² i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider,

¹² En af dem, deres egen Prophet, har sagt: Creter ere stedse Løgnere, onde Dyr, lade Buge.

⁸ Men de Feige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddraberne og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død.

¹⁵ Men udenfor ere Hundene og Troldkarlene og Skjørlevnerne og Manddraberne og Afgudsdyrkerne og hver som elsker og øver Løgn.