Ecclesiastes 2:22 Cross References - Danish

²² Thi hvad har dog Mennesket for alt sit Arbejde og for sit Hjertes Stræben; hvormed han har arbejdet under Solen?

² Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

²⁶ Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.

³ Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig under Solen?

⁹ Hvad Fordel har den, som udfører noget af det, han arbejder paa?

⁶ En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.

⁸ Der er den, som er ene og ikke har nogen anden og har hverken Søn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Øjne mættes ikke af Rigdom; og: "For hvem arbejder jeg og lader min Sjæl fattes det gode? ogsaa dette er Forfængelighed og en slem Møje.

¹⁰ Hvor Godset bliver meget, bliver der mange, som fortære det; hvad Fordel er der da for dem som eje det, uden det, at deres Øjne se derpaa? ¹¹ Hvo der arbejder, ham er Søvnen sød, hvad heller han æder lidet eller meget; men den riges Mættelse tillader ham ej at sove.

¹⁷ Se her, hvad jeg ar set det er godt og smukt at æde og drikke og at se godt af alt sit Arbejde, som man arbejder med under Solen i alle sine Levedage, som Gud har givet en; thi det er hans Del;

⁷ Alt Menneskets Arbejde er for hans Mund; men Sjælen kan dog ikke fyldes. ⁸ Thi hvad Fortrin har den vise fremfor Daarren hvad har den fattige, som forstaar at vandre for de levende?

¹⁵ Og jeg prisede Glæden efterdi et Menneske intet bedre har under Solen end at æde og at drikke og at være glad; og saadant følger ham for hans Arbejde i hans Livsdage, som Gud har givet ham under Solen.

¹¹ giv os i Dag vort daglige Brød;

²⁵ Derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for Eders legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end maden, og legemet mere end klæderne?

³⁴ Bekymrer Eder derfor ikke for den anden Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sit Eget. Hver Dag haver nok i sin Plage.

²⁶ Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

²² Men han sagde til sine Disciple: derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.

²⁹ Derfor spørger og I ikke med Bekymring om, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke; og værer ikke vankelmodige.

⁶ Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer formføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

⁸ Men naar vi have Føde og Klæder, skulle vi dermed lade os nøie.

⁷ Kaster al Eders Sorg paa ham, thi han har Omhu for Eder.