Deuteronomy 4:9 Cross References - Danish

⁹ Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kungøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:

¹⁹ Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare HERRENS vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at HERREN skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.

⁸ Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: Dette sker for det, som HERREN gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten. ⁹ Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øjne, for at HERRENS Lov skal være i din Mund; thi HERREN udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.

¹⁴ Og det skal ske, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: HERREN udførte os af Ægypten, af Trælles Hus, med en vældig Haand. ¹⁵ Thi det skete, fordi Farao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, at HERREN ihjelslog alle førstefødte i Ægyptens Land, fra Menneskets førstefødte indtil Kvægets førstefødte; derfor ofrer jeg HERREN alt det, som aabner Moders Liv, og som er Han, og jeg skal løse hver førstefødt blandt mine Sønner. ¹⁶ Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øjne, at HERREN udførte os af Ægypten med en vældig Haand.

¹⁵ Saa bevarer eders Sjæle vel, fordi I saa slet ingen Skikkelse paa den Dag, der HERREN talede til eder paa Horeb midt ud af Ilden,

²³ Tager eder i Vare, at I ikke forglemme HERREN eders Guds Pagt, som han har gjort med eder, saa at I gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, hvad HERREN din Gud har forbudet dig.

⁷ Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.

¹⁹ Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen. Og naar du lægger dig, og naar du staa op,

²⁹ de skjulte Ting ere for HERREN vor Gud; men de aabenbare ere for os og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gøre efter alle denne Lovs Ord.

¹⁹ Saa skriver eder nu denne Sang og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, for at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.

⁴⁶ sagde han til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder i Dag, hvilke I skulle byde eders Børn at tage Vare paa, saa at de gøre efter alle denne Lovs Ord.

¹⁸ Hver den, som er genstridig mod din Mund og ikke hører dine Ord i alt det, du byder ham, han skal dø; vær ikkun frimodig og stærk.

⁶ at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn her efter spørger og sige: Hvad betyde eder disse Stene? ⁷ Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev af skaaret for HERRENS Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.

²¹ Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene

¹¹ De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søbe HERREN, skulle ikke have Mangel paa noget godt. ¹² Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder HERRENS Frygt. ¹³ Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som Ønsker sig Dage for at se godt? ¹⁴ Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig. ¹⁵ Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den! ¹⁶ HERRENS Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.

¹⁸ Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

³ dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os. ⁴ Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde HERRENS megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort. ⁵ Saadan oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hv ilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn, ⁶ paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn, ⁷ og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud; ⁸ og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

¹¹ Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa dem jeg ikke skulde synde imod dig.

⁸ Hør, min Søn! din Faders Undervisning; og forlad ikke din Moders Lov;

¹ Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. ² Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt. ³ Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;

²¹ Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.

¹ Hører, I Sønner! en Faders Undervisning over at for at faa Forstand; ² thi jeg har givet eder en god Lærdom; for lader ikke min Lov! ³ Thi jeg var min Faders Søn, min Moders ømme og eneste Barn. ⁴ Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde fast ved dit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve. ⁵ Køb Visdom, køb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Ord. ⁶ Forlad den ikke saa skal den bevare dig, elsk den, saa skal den bevogte dig. ⁷ Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand! ⁸ Ophøj den, saa skal den ophøje dig, naar du tager den i Favn, saa skal den ære dig. ⁹ Den skal sætte en yndig Krans paa dit Hoved, den skal give dig en dejlig Krone. ¹⁰ Hør, min Søn! og tag imod mine Ord, saa skulle dine Leveaar blive mange. ¹¹ Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier. ¹² Naar du gaar, skal din Gang ikke blive trang, og naar du løber, skal du ikke støde dig. ¹³ Hold fast ved Undervisning, lad den ikke fare, bevar den; thi den er dit Liv.

²⁰ Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøj dit Øre til min Tale. ²¹ Lad dem ikke vige fra dine Øjne, ²² bevar for hver den, som finder dem, og Lægedom for hans hele Legeme. ²³ Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

¹ Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.

²⁶ Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.

¹⁹ Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om dinTrofasthed.

¹⁸ Seer derfor til, hvorledes I høre; thi hvo som har, han skal gives; og hvo som ikke har, fra ham skal og tages det, han synes at have.

⁴ Og I Fædre! opirerer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

¹ Derfor bør det os des mere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.

³ hvorledes skulle vi da undflye, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed? hvilken, efterat den i Begyndelsen var forkyndet ved Herren, er kommen til os, stadfæstet af dem, som havde hørt ham,

²² Seer du, at Troen virkede ved hans Gjerninger, og at ved Gjerninger blev Troen fuldkommet,

³ Kom derfor ihu, hvorledes du har annammet og hørt, og bevar det og vend om. Dersom du da ikke vil vaage, skal jeg komme over dig som en Tyv, og du skal ikke vide, paa hvilken Stund jeg kommer over dig.