Deuteronomy 21:7 Cross References - Danish

⁷ Og de skulle vidne og sige: Vore Hænder have ikke udøst dette Blod, og vore Øjne have ikke set det.

¹⁹ Og Præsten skal besværge hende og sige til Kvinden: Dersom ingen Mand har ligget hos dig, og dersom du ikke har unddraget dig fra at være under din Mand, saa du er bleven uren, da vær uskadt af dette beske Vand, som gør Forbandelse. ²⁰ Men du, om du har unddraget dig fra at være under din Mand, og om du er bleven uren, og nogen Mand har ligget hos dig foruden din Mand, ²¹ saaledes skal Præsten besværge Kvinden ved Forbandelsens Ed, og Præsten skal sige til Kvinden -. Saa sætte HERREN dig til en Forbandelse og til en Ed midt iblandt dit Folk, idet HERREN lader dine Lænder svinde og din Bug svulme op! ²² Saa komme nu dette Vand, som gør Forbandelse, i dine Indvolde, at gøre, at din Bug svulmer op og dine Lænder svinde; og Kvinden skal sige: Amen! Amen! ²³ Og Præsten skal skrive disse Forbandelser i en Bog og vaske dem ud i det beske Vand. ²⁴ Og han skal give Kvinden at drikke af det beske Vand, som gør Forbandelse; og det Vand, som gør Forbandelse, skal komme i hende til Beskhed. ²⁵ Og Præsten skal tage Nidkærhedens Madoffer af Kvindens Haand, og han skal røre Madofret for HERRENS Ansigt og føre det frem til Alteret. ²⁶ Og Præsten skal tage en Haandfuld af Madeofret hendes Ihukommelses Offer, og gøre et Røgoffer paa Alteret, og der efter skal han give Kvinden Vandet at drikke. ²⁷ Naar han har givet hende Vandet at drikke, da skal det ske, om hun er bleven uren og har været troløs imod sin Mand, at det Vand, som gør Forbandelse, kommer i hende til Beskhed; saa at hendes Bug skal svulme op og hendes Lænder svinde; og den Kvinde skal være til en Forbandelse midt iblandt sit Folk. ²⁸ Og dersom den Kvinde ikke er bleven uren, men hun er ren, da skal hun være fri og faa Afkom.

⁸ HERREN har betalt dig alt Sauls Huses Blod, hans i hvis Sted du er bleven Konge, HERREN har givet Riget i din Absaloms Haand, og se, du er i din Ulykke, thi du er en blodgerrig Mand.

²¹ Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude? ²² Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje? ²³ Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;

³¹ Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham ³² Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde. ³³ I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal. ³⁴ Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.

³ at han ikke som en Løve skal slide min Sjæl, ja, rive den bort, uden at der er nogen, som redder. ⁴ HERRE, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder;