Deuteronomy 16:18 Cross References - Danish

¹⁸ Du skal sætte dig Dommere og Fogeder i alle dine Porte, som HERREN din Gud giver dig, for dine Stammer; og de skulle dømme Folket med retfærdig Dom.

²⁵ Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti. ²⁶ Og de dømte Folket til enhver Tid; hver svar Sag skulde de føre for Mose, og hver liden Sag skulde de selv dømme.

⁶ Da skal hans Herre føre ham frem for Gud og holde ham op til Dør en eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gennemstikke hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham bestandig.

¹⁵ Saa tog jeg eders Stammers Høvedsmænd, vise og forsøgte Mænd, og satte dem til Høvedsmænd over eder: Til Øverster over Tusinder og Øverster over Hundreder og Øverster over halvtredssindstyve og Øverster over ti og til Fogeder for eders Stammer. ¹⁶ Og jeg bød eders Dommere paa samme Tid og sagde: Hører Sagerne imellem eders Brødre og dømmer med Retfærdighed imellem en Mand og hans Broder og imellem den fremmede hos ham. ¹⁷ I skulle i Dommen ikke anse Personen, I skulle høre den mindste med den største, I skulle ikke frygte for nogen, thi Dommen hører Gud til; men den Sag, som bliver eder for svar, lader den komme frem til mig, saa vil jeg høre den.

⁹ Og du skal komme til Præsterne, Leviterne og til den Dommer, som mon være i de samme Dage; og du skal forespørge dig, saa skulle de give dig Rettens Ord til Kende.

¹² Men den Mand, som gør noget i Hovmodighed, at han ikke vil høre Præsten, som staar til at tjene der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal dø, og du skal borttage den onde af Israel,

¹⁷ Da skulle de to Mænd, som have Trætte, staa frem for HERRENS Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, dem som ere i de Dage, ¹⁸ og Dommerne skulle ransage; og se, er det Vidne et falsk Vidne, som har vidnet falskeligen imod sin Broder,

² Da skulle dine Ældste og dine Dómmere gaa ud, og de skulle maale til de Stæder, som ere rundt omkring den ihjelslagne.

⁴ Af dem skal der til at forestaa Gerningen ved HERRENS Hus være fire og tyve Tusinde, og til Fogeder og Dommere seks Tusinde;

²⁹ Af Jizehariterne vare Kenanja og hans Sønner beskikkede over Israel, til den udvortes Gerning, som Fogeder og som Dommere.

⁵ Og han beskikkede Dommere i Landet, i alle Judas faste Stæder, i hver Stad. ⁶ Og han sagde til Dommerne: Ser til, hvad I gøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for HERREN; og han er med eder i Dommens Handel. ⁷ Derfor lader nu HERRENS Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos HERREN vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse. ⁸ Tilmed beskikkede Josafat ogsaa i Jerusalem nogle af Leviterne og Præsterne og af Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel til at dømme i HERRENS Sager og i Tvistigheder. Og de vendte tilbage til Jerusalem. ⁹ Og han bød dem og sagde: Gører saa i HERRENS Frygt, trolig og med et retskaffent Hjerte! ¹⁰ Og ved alle Tvistigheder, som komme for eder og fra eders Brødre, som bo i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Forskrifter, skulle I paaminde dem, at de ikke blive skyldige for HERREN, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gører saa, da skulle I ikke blive skyldige. ¹¹ Og se, Ypperstepræsten Amaria er over eder i alle HERRENS Sager og Sebadja, Ismaels Søn, Fyrsten i Judas Hus, i alle Kongens Sager, saa ere og Leviterne Fogeder for eders Ansigt; værer frimodige og gører dette, og HERREN skal være med den gode.

² Hvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? Sela. ³ Straffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!

¹ Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, har Gud beskikket, ² saa at hvo som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Anordning; men de, som modstaae, skulle faae deres Dom. ³ Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Roes af den. ⁴ Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig; thi den bærer ikke Sværdet forgjeves, den er Guds Tjener, en hævner, til Straf over den, som gjør det Onde. ⁵ Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens. ⁶ Derfor betale I dem ogsaa Skat; thi de ere Gods Tjenere, som just skulle tage vare paa dette.