Colossians 1:28 Cross References - Danish

²⁸ Ham forkynde vi, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske i al Vissdom, at vi kunne fremstille hvert Menneske fuldkomment i Christus Jesus;

⁵ Se, jeg har lært eder Skikke og Bud, eftersom HERREN min Gud befalede mig, at I skulle gøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme for at eje det.

⁵ I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

⁹ Og forøvrigt, efterdi Prædikeren var en viis bland, saa lærte han fremdeles Folket Kundskab og hørte og ransagede og forfattede mange Ordsprog.

¹⁵ Og jeg vil give eder Hyrder, efter mit Hjerte; og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.

¹⁰ For hvem skal jeg tale og vidne, saa at de høre og se, deres Øren have Forhud, og de kunne ikke give Agt; se, HERRENS Ord blev dem til Spot, de have ikke Lyst til det.

¹⁷ Du Menneskesøn! jeg har sat dig til en Vægter for Israels Hus, og du skal høre Ord af. min Mund og advare dem paa mine Vegne. ¹⁸ Naar jeg sige til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler for at advare den ugudelige for hans ugudelige Vej, for at frelse hans Liv: Da skal den ugudelige selv dø i sin Misgerning, og jeg vil kræve hans. Blod af din Haand. ¹⁹ Men naar du har advaret den ugudelige, og han dog ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin ugudelige Vej, da skal han dø i sin Misgerning, men du har din Sjæl frelst. ²⁰ Og naar en retfærdig vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for hans Ansigt, skal han dø; fordi du ikke har advaret ham, skal han dø i sin Synd, og harls retfærdige Gerninger, som han har gjort, -skulle ikke ihukommes; og hans Blod vil jeg kræve af din Haand. ²¹ Men naar du har advaret den retfærdige, at den retfærdige ikke maa synde, og han ikke synder, da skal han visselig leve; thi han lod sig advare; og du har din Sjæl frelst.

¹⁰ Se Dagen! se, den kommer! Morgenen bryder frem, Riset blomstrer, Hovmodigheden skyder op.

⁴ og den, som da hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og sværet kom og tog ham bort: Saa skal hans Blod være over hans Hoved. ⁵ Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være over ham; men havde han ladet sig advare, vilde han have reddet sit Liv. ⁶ Men naar Vægteren saa Sværdet komme og ej blæste i Trompeten, og Folket ej advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem: Saa blev han vel borttagen for sin Misgernings Skyld, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Haand. ⁷ Og du, Menneskesøn! Jeg har sat dig til Vægter for Israels Hus, at, naar du hører det Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne. ⁸ Naar, jeg siger til den ugudelige: Du ugudelige skal visselig dø, og du ikke taler for at advare den ugudelige for hans Vej, da skal han den ugudelige, vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand. ⁹ Men naar du advarer den ugudelige for hans Vej, at han skal omvende sig derfra, og han dog ikke omvender sig fra sin Vej, da skal han dø for sin Misgerning, men du skal have din Sjæl frelst.

⁷ Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den kommende Vrede?

⁴⁸ Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen.

²⁰ og lærer dem at holde alt det, jeg har befalet Eder. Og see, jeg er med Eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen

³⁴ Og Jesus gik ud og saae meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem, thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

¹⁵ Thi jeg vil give Eder Mund og Viisdom, hvilke alle Eders Modstandere ikke skulle kunne modsige og ei modstaae.

²⁰ og han maa sende Eder den Eder forud forkyndte Jesus Christus,

⁴² Og de lode ikke af hver Dag at lære i Templet og Husene, og at forkynde Jesus Christus.

⁵ Da kom og Philippus til Samarias Stad og prædikede Christus for dem.

³⁵ Da oplod Phlippus sin Mund og begyndte fra dette Prophetens Sted at forkynde ham Jesus.

²⁰ Og strax prædikede han Christus i Synagogerne, at han er den Guds Søn.

³⁶ Hvad den Lære angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han lod forkynde Fred ved Jesus Christus, (han er Alles Herre!)

²⁰ Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til Hellenisterne og prædikede den Herre Jesus.

³⁸ Saa være det Eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres Eder Syndernes Forladelse;

³ Og han udlagde og forklarede, at det burde Christus at lide og opstaae fra de Døde, og sagde: denne Jesus, som jeg forkynder Eder, er den Christus.

¹⁸ Men nogle af de epikuræiske og storiske Philisopher indlode sig med ham; og nogle sagde: hvad vil denne Ordgyder sige? men andre: det synes, han vil forkynde fremmede Guder; fordi han forkyndte dem Jesus og Opstandelsen.

²⁷ thi jeg forholdt ikke, at jeg jo forkyndte Eder alt Guds Raad. ²⁸ Saa giver Agt paa Eder selv og den ganske Hjord, blandt hvilken den Hellig Aand satte Eder som Tilsyndmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.

³¹ Derfor vaager og kommer ihu, at jeg har ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde enhver af Eder med Taarer.

²⁵ Men ham, som er mægtig til at styrke Eder efter mit Evangelium og Jesu Christi Prædiken, efter Aabenbaringen af den Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,

²³ men vi prædike den korsfæstede Christus, som er Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed;

³⁰ Men ved ham ere I udi Christus Jesus, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud, og Retfærdighed, og Helliggjørelse, og Forløsning;

⁶ Men Viisdom tale vi iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, hvilke skulle beskæmmes;

¹⁵ Men den Aandelige dømmer vel alle Ting, selv derimod dømmes han af Ingen.

¹⁴ Dette skriver jeg ikke for at beskæmme Eder; men jeg paaminder Eder som mine elskelige Børn.

⁸ Thi En gives Viisdoms-Tale formedelst Aanden; en Anden kundskabs-Tale ved den samme Aand;

¹² Men naar da Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle i blandt Eder, at der ikke er Dødes Opstandelse?

⁵ Thi ikke os selv prædike vi, men Christus Jesus, Herren; os derimod være Eders Tjenere for Jesu Skyld.

¹⁴ Thi vi overskride ikke vor Grændse som de, der ei have naaet til Eder; thi ogsaa indtil Eder ere vi komne i Christi Evangelium;

² Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg har trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru.

⁸ Mig, den Allerringeste af alle Hellige, er denne Naade given, at prædike for HeningerneChristi uransagelige Rigdom,

¹¹ Og han beskikkede Nogle til Apostler, Nogle til Propheter, Nogle til Evangelister, Nogle til Hyrder og Lærere, ¹² til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse, ¹³ indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder,

²⁷ at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke har Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.

¹⁵ Nogle prædike vel og Christus for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening. ¹⁶ Hine, som søge Trætte, forkynde Christus ikke reent, men i den Tanke at føie Trængsel til mine Lænker; ¹⁷ men disse gjøre det af Kjærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangelium. ¹⁸ Men hvad? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig.

²² har han dog nu forligt i sit kjødelige Legeme ved Døden, for at fremstille Eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;

¹⁰ Og I have al Fylde i ham, som er Hovedet for al Fyrstendømme og Magt.

¹⁶ Lader Christi ord boe rigeligen iblandt Eder i al Viisdom, saa I lære og paamindre hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndeligen i Eders Hjerte for Herren.

⁶ At Ingen skal undertrykke eller forfordele sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for Eder.

¹² Men vi bede Eder, Brødre! at i skjønne paa dem, som arbeide iblandt Eder og ere Eders Forstandere i Herren og paaminde Eder, ¹³ og agte dem høiligen i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes. ¹⁴ Men vi formane Eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Kleinmodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.

² Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, en Kvindes mand, aarvaagen, sindig, tugtig, gjestfri, bekvem til at lære Andre;

¹⁶ og uden Modsigelse stor er den Gudfrygtigheds hemmelighed: Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle. prædiket iblandt Heninger, troet i Verden, optagen i herlighed.

²⁴ Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, bekvem til at lære, istand til at taale Ondt, ²⁵ med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandhes Erkjendelse,

¹⁴ Thi med eet Offer har han for stedse fuldkommen forsonet dem, som helliggjøres.

²¹ han befæste Eder i al god Gjerning til at gjøre hans Villie, og han virke i Eder det, som er velbehageligt for ham selv, ved Jesus Christus: ham være Ære i al Evighed! Amen.

¹⁵ og agter vor Herres Langmodighed for en Frelse; ligesom og vor elskelige Broder Paulus, efter den ham givne Viisdom, har skrevet Eder,