Acts 15:2 Cross References - Danish

² Da der herover opstod en heftig Strid og Paulus og Barnabas havde en ikke ringe Tvist med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlerne og de Ældste angaaende dette Spørgsmaal.

²³ Dersom du vil gøre dette, og Gud befaler dig det, da formaar du at holde ud; ja ogsaa hele dette Folk skal komme med Fred til sit Sted.

⁷ Og HERREN sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de talede til dig; thi ikke dig have de forkastet, men mig have de forkastet, at jeg ikke skal regere over dem.

²³ Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den anden Dag drog Peter ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.

¹² Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle. Men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.

³⁰ hvilket de og gjorde og sendte det til de Ældste, ved Barnabas' og Saulus' Haand.

⁴ Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort for dem.

⁶ Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overlægge denne Sag. ⁷ Men der man havde tvistet meget herom, opstod Peter og sagde til dem: I Mænd, Brødre! I vide, at Gud for lang Tid siden udvalgte mig iblandt os, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliums Ord og troe.

²² Da besluttede Apostlerne og de Ældste med al Menigheden at udvælge Mænd af dem, og sende dem til Antiochia tilligemed Paulus og Barnabas, nemlig Judas med Tilnavn Barsabas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene. ²³ Og de skreve saaledes med dem: Apostlerne og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiochia og Syrien og Cilicien.

²⁵ saa have vi, eendrægteligen forsamlede, besluttet at udvælge Mænd og sende dem til Eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus.

²⁷ Vi have derfor sendt Judas og Silas, hvilke og muntligen skulle forkynde det Samme.

⁴ Men som de droge igjennem Stæderne, overantvordede de dem de Anordninger at holde, som vare besluttede af Apostlerne og de Ældste i Jerusalem.

¹⁸ Men anden Dagen gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.

¹ Paulus' kaldet til Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, og Broderen Softhenes,

¹⁹ Thi omendskjøndt jeg er fri for Alle, har jeg dog gjort mig til en Tjener for Alle, paa det jeg kunde vinde des Flere. ²⁰ Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, at jeg kunde vinde Jøder; dem under Loven som den, der var under Loven, at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven; ²¹ dem uden Loven som den, der var unden Loven (enddog jeg er ikke uden Loven for Gud, men under Loven for Christus), at jeg kunde vinde dem, som ere uden Loven. ²² Jeg er bleven de Skrøbelige som en Skrøbelig, at jeg kunde vinde de Skrøbelige; jeg erbleven Alt for Alle, at jeg dog for Alting kunde frelse Nogle. ²³ Men dette gjør jeg for Evangeliums Skyld, at jeg kan blive meddeelagtig derudi.

⁵ Jeg mender dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler.

⁶ Jeg undrer paa, at I saa snart lade Eder afvende fra den, som kaldte Eder ved Christi Naade, til et andet Evangelium; ⁷ enddog der er intet andet, kun ere der Nogle, som forvilde Eder og ville forvende Christi Evangelium. ⁸ Men dersom endog vi eller en Engel af Himmelen prædiker Eder Evangelium anderledes, end vi have prædiket Eder det, han være en Forbandelse! ⁹ Som jeg sagde, saa siger jeg nu igjen: dersom Nogen prædiker Eder Evangelium anderledes, at I have annammet det, han være en Forbandelse. ¹⁰ Taler jeg vel nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Dersom jeg endnu tækkes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.

¹ Siden, efter fjorten Aar, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med. ² Men jeg drog op efter en Aabenbarelse og forelagde dem, men de Ansete i Særdeleshed, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, om jeg vel løber eller har løbet forkjeves.

⁵ hvilke vi ikke noget øieblik vege med underdanighed, paa det Evangeliums Sandhed maatte blive varig hos Eder.

⁸ Derfor, enskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christus befale dig det, som er tilbørligt, ⁹ saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, saadan som du kjender mig, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.

³ I Elskelige! da jeg alvorligen havde for at skrive Eder om den fælles Frelse, fandt jeg det fornødent at skrive Eder med Formaning om at stride for den Tro, som eengang er overanvordet de Hellige.