1 Chronicles 21:30 Cross References - Danish

³⁰ Og David kunde ikke gaa hen foran den for at søge Gud; thi han var forfærdet for HERRENS Engels Sværd.

¹² Og nu, Israel! hvad begærer HERREN din Gud af dig uden det: At frygte HERREN din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene HERREN din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;

⁹ Og David frygtede for HERREN samme Dag og sagde: Hvorledes skal HERRENS Ark komme til mig?

¹² Og David frygtede for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade Guds Ark komme til mig?

¹⁶ Der David opløftede sine Øjne og saa HERRENS Engel staa imellem Jorden og imellem Himmelen og det dragne Sværd i hans Haand udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sæk, paa deres Ansigt.

²¹ Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!

⁶ Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.

¹⁵ Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.

¹¹ Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?

¹²⁰ Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.

²² Ville I ikke frygte mig, siger HERREN, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.

⁷ Hvo skulde ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi dig tilkommer det; thi iblandt alle Hedningernes vise og i alt deres Rige er ingen som du.

²⁸ Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunde tjene Gud velbehagligen, med Undseelse og Ærefrygt. ²⁹ Thi og vor Gud er en fortærende Ild.

¹⁷ Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:

⁴ Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Dommere ere aabenbarede.