Bible verses about "transition" | Danish

¹ Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid. ² Der er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det plantede; ³ en Tid til at ihjelslaa og en Tid til at læge; en Tid til at nedrive og en Tid til at opbygge; ⁴ en Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde; ⁵ en Tid til at bortkaste Stene og en Tid til at samle Stene; en Tid til at tage i Favn og en Tid til at holde sig fra Favntag; ⁶ en Tid til at søge og en Tid til at tabe; en Tid til at forvare og en Tid til at bortkaste en Tid til at sønderrive og en Tid til at sy sammen; ⁷ en Tid til at tie og en Tid til at tale; ⁸ en Tid til at. elske og en Tid til at hade; en Tid til Krig og en Tid til Fred.

¹ Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christus Jesus, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden. ² Thi Aandens Lov, der levendegjør i Christus Jesus, har frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov. ³ Thi det, som var Loven umuligt, efterdi den var kraftesløs formedelst Kjødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds lignelse og til et Synd-Offer, og straffede saaledes Synden paa Kjødet, ⁴ paa det Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden. ⁵ Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, det Aandelige. ⁶ Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred; ⁷ efterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud, thi den er ikke Guds Lov underdanig, ei heller kan den være det. ⁸ Men de, som ere kjødelige, skulle ikke tækkes Gud. ⁹ I derimod ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand, boer i Eder; men om nogen ikke har Christi Aand, denne er ikke hans. ¹⁰ Men om Christus er i Eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed. ¹¹ Men om hans Aand, der opreiste Jesus fra de Døde, boer i Eder, da skal han, som opreiste Christus fra de Døde, levendegjøre ogsaa Eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i Eder. ¹² Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, saa vi skulde leve efter Kjødet; ¹³ thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe, men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden skulle I leve. ¹⁴ Thi, saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn. ¹⁵ Og I annammer ikke en Trældoms Aand atter til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelsens Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader! ¹⁶ Denne Aand vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn. ¹⁷ Men dersom vi ere Børn, ere vi arvinger, nemlig Guds Arvinger og Christi Medarvinger, saafremt, vi lide med ham, at vi da ogsaa skulle herliggjøres med ham. ¹⁸ Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ere ikke at agte mod den Herlighed, som skal aabenbares paa os. ¹⁹ Derfor Venter og Skabningens Forlængsel paa Guds Børns Aabenbarelse. ²⁰ Thi Skabningen er underlagt Forfængelighed, (ikke med sin Villie, men efter hans, som lagde den derunder), ²¹ dog i det Haab, at Skabningen selv skal og blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns herlige Frihed. ²² Dog vi vide, at al Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu. ²³ Dog ikke det alene, men ogsaa de, som have Aanden Førstegrøde, ogsaa vi selv skulle i os selv, forventende en sønlig Udkaarelse, vort Legemes Forløsning. ²⁴ Thi vi ere frelste i Haabet, men det Haab, som sees, er ikke Haab; thi hvad Nogen seer, hvorledes kan han tillige haabe det? ²⁵ Men dersom vi haabe det, som vi ikke see, da forvente vi det med Taalmodighed. ²⁶ Desligeste kommer og Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som det sig bør, men Aanden selv træder frem for os med uudsigelige Sukke. ²⁷ Men han, som ransager Hjerterne, veed, hvad Aandens Sands er; thi den træder frem for de Hellige efter Guds Villie. ²⁸ Men vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldte. ²⁹ Thi hvilke han forud kjendte, dem har han og forud beskikket til at vorde dannede efter hans Søns Billede, paa det han skulle være den førstefødte af mange Brødre. ³⁰ Men hvilke han forud beskikkede, dem har han og kaldet; og hvilken han kaldte, dem har han og retfærdiggjort, men hvilke han retfærdiggjorde, dem har han og herliggjort. ³¹ Hvad skulle vi da hertil sige? er Gud for os, hvo kan da være imod os. ³² Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulle han ikke ogsaa skjenke os alle Ting med ham? ³³ Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør. ³⁴ Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som er oprejst, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os. ³⁵ Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd? ³⁶ (Som skrevet er: for din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.) ³⁷ Men i alt dette mere seire vi ved ham, som os elskede. ³⁸ Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstedømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende, ³⁹ ei heller det Høie, ei heller det Dybe. ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christus Jesus, vor Herre.

¹³ Men haabets Gud fylde Eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig Aands Kraft.

²² Jeg er bleven de Skrøbelige som en Skrøbelig, at jeg kunde vinde de Skrøbelige; jeg erbleven Alt for Alle, at jeg dog for Alting kunde frelse Nogle.

⁴ som os trøster i al vor Trængsel, at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, men den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud! ⁵ Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christus. ⁶ Hvad heller vi da trænges, skeer det er for Eders Trøst og Frelse, som viser sig kraftig deri, at i fordrage de samme Lidelser, som vi og lide; eller vi trøstes da skeer det for Eders Trøst og Frelse. ⁷ Og vort Haab er fast om Eder, efterdi vi vide, at ligesom I ere deelagtige i Lidelserne, saa skulle I og være det i Trøsten. ⁸ Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede og over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet. ⁹ Ja, vi havde endog hos os selv fældet vor Dødsdom, saa at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde;

²⁰ Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os, ²¹ han være Ære i Menigheden ved Christus Jesus, igjennem alle Slægter, i alle Evigheder! Amen.

⁵ ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed frelste han os ved Igjenfødselsens Bad og Fornyelsen i den Hellig Aand,

¹⁴ Og dette er den Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans villie, hører han os.

¹⁷ at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.

¹² Ikke at jeg har allerede grebet det, eller er allerede fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kan gribe det, efterdi jeg og er greben af Christus Jesus.

⁸ Og HERREN, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!

¹³ Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid, og de Vei er bred, som fører til Fordærvelsen, og de ere mange, som gaae ind igennem den; ¹⁴ thi den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den.

¹⁰ Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gjerninger, vi skulle vandre i dem.

⁵ Forlad dig paa HERREN af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

¹¹ Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger HERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab. ¹² Og I skulle paakalde mig og gaa hen og bede til mig, og jeg vil høre eder. ¹³ Og I skulle søge og finde mig; thi I ville søge mig af eders ganske Hjerte.

⁶ Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer formføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; ⁷ og Guds Fred som overgaaer al Forstand, skal bevare Eders hjerter og Eders tanker i Christus Jesus.

¹¹ Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger HERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

⁸ Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig. ⁹ Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm. ¹⁰ Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom. ¹¹ Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;

⁹ Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og rædde ikke; thi HERREN din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.