Bible verses about "teenagers" | Danish

⁷ Er det ikke saa, at dersom du gør godt, da er du behagelig, og dersom du ikke gør godt, da ligger Synden for Døren, og til dig er dens Attraa men du skal herske over den.

¹ Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, førend de onde Dage komme, og de Aar nærme sig, om hvilke du skal sige: Jeg har ikke Lyst til dem:

¹ Da blev Jesus ført af Aanden i Ørken, at fristes af Djævelen. ² Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider. ³ Og Fristeren gik til ham og sagde: er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød. ⁴ Men han svarede og sagde: der er skrevet: Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund. ⁵ Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad og satte ham paa tindingen af Templet og sagde til ham: ⁶ er du Guds Søn, da kast dig selv herned; thi der er skrevet: han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen. ⁷ Da sagde Jesus til ham: der er atter skrevet: du skal ikke friste Herren din Gud. ⁸ Atter tog Djævelen ham op med sig paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres herlighed, og sagde til ham: ⁹ Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig. ¹⁰ Da sagde Jesus til ham: vig bort, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. ¹¹ Da forlod Djævelen ham, og see, Englene gik til ham og tjente ham. ¹² Men der Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, veg han hen til Galilæa. ¹³ Og han forlod Nazareth og kom og boede i Capernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Naphtalis Grændser, ¹⁴ at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger: ¹⁵ Sebulons Land og Naphatalis Land, langs Søen paa denne Side Jordan, HedningernesGalilæa, ¹⁶ det folk, som sad i Mørke, har seet et stort Lys, og dem, som sadde i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys. ¹⁷ Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: omvender Eder thi Himmerigets Rige er kommet nær. ¹⁸ Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen; (thi de vare Fiskere). ¹⁹ Og han sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere. ²⁰ Men de forlode strax Garnene og fulgte ham. ²¹ Og der han gik frem derfra, saae han to andre Brødre, Jakobus, Zebedæus' Søn, og Johannes, hans Broder, i Skribet med deres Fader Zebedæus, at de bødte deres Garn; og han kaldte dem. ²² Men de forlode strax Skibet og deres Fader og fulgte ham. ²³ Og Jesus gik omkring i det ganske Galilæa, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredede al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket. ²⁴ Og hans Rygte kom ud over al Syria; og de førte ham alle dem, som lede ilde, som med adskillige Sygdomme og Piner vare behæftede, Besatte og Maanesyge og Værkbrudne; og han helbredede dem. ²⁵ Og der fulgte ham meget Folk fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra hiin Side Jordan.

³ Ussia var seksten Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jekolia fra Jerusalem.

⁷ Thi Gud har ikke givet os Feigheds Aand, men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand.

⁷ Kaster al Eders Sorg paa ham, thi han har Omhu for Eder.

² Han var seksten Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Jekolia fra Jerusalem.

¹³ Derfor omgjorder Eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætter Eders Haab aldeles til den Naade, som bliver Eder til Deel i Jesu Christi Aabenbarelse. ¹⁴ Som lydige Børn, skikker Eder ikke efter de forrige Lyster i Eders Vankundighed, ¹⁵ men efter den Hellige, som Eder kaldte, vorder og I hellige i al Omgængelse. ¹⁶ Derfor er der skrevet: vorder hellige, thi jeg er hellig. ¹⁷ Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i Eders Udlændigheds Tid, ¹⁸ vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra Eders forfængelige Omgængelse, som Fædrene have overantvordet Eder, ¹⁹ men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams, ²⁰ som vel forud var bestemt, førend Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for Eder, ²¹ som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde og gav ham herlighed, saa Eders Tro og Haab maa være til Gud.

³⁰ De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat. ³¹ Men de, som forvente HERREN, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vingel som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

¹³ Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale.

²² Fly Ungdoms-Begjeringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent hjerte. ²³ Undfly dig for daarlige og uforstandige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig. ²⁴ Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, bekvem til at lære, istand til at taale Ondt, ²⁵ med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandhes Erkjendelse, ²⁶ og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gjøre hans Villie.

¹² Lad ingen foragte dig for din Ungdoms Skyld, men vær et Exempel for dem, som troe, i Tale, i Omgængelse, i Kjærlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed.