Bible verses about "smile" | Danish

³⁰ Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.

¹⁶ Hilser hverandre med et helligt Kys. Christi Menigheder hilse Eder.

⁹ Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og rædde ikke; thi HERREN din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

¹ Synger for HERREN en ny Sang, ² Synger for HERREN, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag! ³ Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag. ⁴ Thi HERREN er stor og saare priselig, han er forfærdelig fremfor alle Guder. ⁵ Thi alle Folkenes Guder ere Afguder; men HERREN har skabt Himmelen. ⁶ Majestæt og Herlighed ere for hans Ansigt, Magt og Prydelse ere i hans Helligdom. ⁷ Giver HERREN, I Folkeslægter! giver, HERREN Ære og Magt! ⁸ Giver HERREN hans Navns Ære, frembærer Skænk og kommer til hans Forgaarde! ⁹ Tilbeder HERREN i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden! ¹⁰ Siger iblandt Hedningerne: HERREN regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished. ¹¹ Himlene glæde sig, og Jorden fryde sig; Havet bruse og dets Fylde! ¹² Marken fryde sig og alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd ¹³ for HERRENS Ansigt; thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med sin Sandhed.

¹¹ Og HERRENS forløste skulle vende tilbage. og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde; Sorg og Suk skulle fly.

⁷ tjenende med Velvillighed Herren, og ikke Mennesker;

¹ Til Sangmesteren; af David; en Psalme. HERRE! du har ransaget mig og kender mig. ² Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra. ³ Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle rnine Veje ⁴ Thi der er ikke et Ord paa rnin tunge, se, HERRE! du kender det jo alt sammen. ⁵ Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand. ⁶ Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det. ⁷ Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt? ⁸ Dersom jeg farer op til Himrnelen, da er du der og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! ⁹ Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav, ¹⁰ saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast. ¹¹ Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig. ¹² Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset. ¹³ Thi du ejede mine Nyrer, du skærmede om mig i Moders Liv. ¹⁴ Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel. ¹⁵ Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb. ¹⁶ Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af den var kommen. ¹⁷ Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine ranker; hvor stor er dog deres Sum! ¹⁸ Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er da jeg endnu hos dig. ¹⁹ Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig. ²⁰ Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt. ²¹ Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o HERRE! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig? ²² Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender. ²³ Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker! ²⁴ Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

²⁵ HERREN lade lyse sit Ansigt over dig og være dig naadig!

²⁷ Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,

²⁵ Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.

¹³⁵ Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!

¹³ Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.

⁵ Jeg søgte HERREN, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.

²² Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.

¹³ Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet. ¹⁴ Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.