Bible verses about "reward" | Danish

¹⁰ Jeg HERREN er den, som ransager Hjertet og prøver Nyrer, og det for at give hver efter sine Veje; efter sine Idrætters Frugt.

³³ Men søger først Guds Rige og hans retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges Eder.

¹⁰ Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme Eders Gjerning og den Kjærlighedens Møie, som I viste for hans Navn, idet I have tjent og tjene de Hellige.

⁸ Vidende, at hvad Godt enhver gjør, det skal han gjengældes af Herren, hvad heller han er Tjener eller Fri.

¹² men dersom Nogen bygger paa denne Grundvold Guld, Sølv, dyrebare Stene, træ, hø, straa, ¹³ da skal hvers Gjerning blive aabenbar; thi Dagen skal gjøre det klart, ved Ild skal det aabenbares, og Ilden skal prøve, hvordan hvers Gjerning er. ¹⁴ Dersom Nogens gjerning, som han byggede derpaa, bliver fast, da skal han faae Løn; ¹⁵ dersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog som igjennem Ild.

¹⁰ Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol, at hver kan faae efter det, som skeet er ved legemet, efter det, som han har gjort, enten Godt eller Ondt.

¹⁶ Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele, thi saadanne Offere behage Gud vel.

¹² Og see, jeg kommer snart, og min Løn er med mig til at betale Hver, som hans Gjerning monne være.

⁴ og forlyst dig i HERREN, saa skal han blive dig dit Hjertes Begæring.

³³ Sølger hvad I have, og giver Almisse! Gjører Eder Poser, som ikke bliver gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, hvor ingen Tyv kommer til, og intet Møl fordærver. ³⁴ Thi hvor Eders Liggendefæ er, der vil og Eders Hjerte være.

¹⁷ Forkynd dem, som ere rige i den nævværende Verden, at de ikke hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde; ¹⁸ at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele, ¹⁹ samle sig selv et Liggendefæ, en god Grundvold for det Tilkommende, at de kunne gribe det evige Liv.

¹ Vogter Eder, at I ikke gjøre Eders Almisse for Menneskene for at ansees af dem ellers have I ikke Løn hos Eders Fader, som er i Himlene. ² Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øijskalkene gjøre i Synagoger og paa Gader, paa det de kunne æres af Mennesker; Sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte. ³ Men naar du gjør Almisse, lad din Venstre Haand ikke vide, hvad din høire gjør, ⁴ paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare. ⁵ Og naar du beder, skal du ikke være som Øienskalkene; thi de staae gjerne og bede i Synagoger og paa Hjørner af Gader. paa det de kunne ansees af Menneskene; sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte. ⁶ Men du, naar du beder, gak ind i dit Kammer, og luk din Dør, og beder til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare. ⁷ Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de blive bønhørte for deres mange Ord. ⁸ Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi Eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham. ⁹ Derfor skulle I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; ¹⁰ komme dit Rige; skje din Villie som i Himmelen, saa og paa Jorden; ¹¹ giv os i Dag vort daglige Brød; ¹² og forlad os vor Skyld, som vi Forlade vore Skyldnere; ¹³ og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen. ¹⁴ Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders himmelske Fader og forlade Eder; ¹⁵ men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders Fader ikke heller forade Eders Overtrædelser. ¹⁶ Naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, paa det Menneskene kunne se dem faste; sandelig siger jeg Eder: de havde deres Løn borte. ¹⁷ Men naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt, ¹⁸ at ikke Menneskene skulle see dig faste, men din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare. ¹⁹ Samler Eder ikke Liggendefæ paa Jorden hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igennembryde og stjæle; ²⁰ samler Eder Liggendefæ i Himmelen, hvor hverken Møl, ei heller Rust fordærver, og hvor Tyve ikke igennembryde, ei heller stjæle. ²¹ Thi hvor Eders Liggendefæ er, der vil Eders Hjerte være. ²² Øiet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øie er sundt, bliver dit ganske Legeme lyst; ²³ men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt. Dersom derfor det Lys der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket! ²⁴ Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne ikke tjene Gud eller Mammon. ²⁵ Derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for Eders legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end maden, og legemet mere end klæderne? ²⁶ Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere end de? ²⁷ Men hvo iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, endog han bekymrer sig derfor? ²⁸ Og hvi bekymre I Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde ikke; ²⁹ men jeg siger Eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt som een af dem. ³⁰ Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder, I lidet troende? ³¹ Derfor skulle I ikke bekymre Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller: hvad skulle vi drikke? eller: hvormed skulle vi klæde os? ³² Efter alt saadant søge Hedningerne; thi Eders Himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov. ³³ Men søger først Guds Rige og hans retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges Eder. ³⁴ Bekymrer Eder derfor ikke for den anden Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sit Eget. Hver Dag haver nok i sin Plage.

⁹ Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.

⁶ Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.

²³ Og Alt, hvad I foretage Eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene, ²⁴ vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christus.