Bible verses about "reflecting" | Danish

Romans 12:1-2

1 Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille EdersLegemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse. 2 Og skikke Eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Eders Sinds Fornyelse, at I maa skjønne, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.

Luke 14:10-11

10 Men naar du er buden, gak hen og sæt dig nederst, at, naar han kommer, som indbød dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig høiere, op; og da skal du have Ære for dem, som sidde med dig tilbords. 11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres; og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

1 Corinthians 13:12

12 Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da skulle vi see Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg i stykkeviis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og er kjendt.

2 Corinthians 3:18

18 Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra herlighed til Herlighed, og det af Herren, som er Aanden.

1 Corinthians 11:1-34

1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi! 2 Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig i hu og bevare Anordningerne, saasom jeg har overantvordet Eder. 3 Men jeg vil, at I skulle betænke, at Christus er enhver Mands Hoved; men Gud er Christi Hoved. 4 Hver mand, som beder eller propheterer og har Noget paa Hovedet, beskæmmer sit Hoved. 5 Men hver Kvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget. 6 Thi dersom en Kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade haaret afklippe; men er det Kvinden usømmeligt at klippes eller rages, da bedække hun sig. 7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære. 8 Thi Manden er ikke af Kvinden; men Kvinden af Manden; 9 ei heller et Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld. 10 Derfor bør Kvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld. 11 Dog er hverken Manden uden Kvinden, ei heller Kvinden uden Manden i Herren. 12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saa er og Manden ved Kvinden; men alle Ting af Gud. 13 Dømmer selv: lader det vel for en Kvinde, at bede med blottet Hoved til Gud? 14 Eller lærer ikke Naturen selv Eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære? 15 Men dersom en Kvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi haaret er givet hende til et Skjul. 16 Men er der Nogen, som har Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller. 17 Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen ei til det Bedre, men til det Værre. 18 For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det. 19 Thi der maa og være partier iblandt Eder, at de Retskafne iblandt Eder kunne blive aabenbare. 20 Naar I da komme sammen, da er det ikke at æde Herrens Nadvere. 21 thi under Maaltidet tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, den Anden overæder sig. 22 Have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskæmmedem, som Intet have? Hvad skal jeg siger Eder? skal jeg rose Eder? I dette roser jeg Eder ikke. 23 Thi jeg annammede det fra Herren, som jeg og har overantvordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadet, tog Brødet, 24 takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse! 25 Desligeste og Kalken, efterat han havde holdt Nadvere, og sagde: denne Kalk er det nye Testament i mit Blod; dette gjører, saa ofte I det drikke, til min Ihukommelse! 26 Thi saa ofte som i æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynder Herrens Død, indtil han kommer. 27 Derfor, hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalsk uværdeligen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod. 28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken. 29 Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Døm, idet han ikke gjør forskel paa Herrens Legeme. 30 Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede. 31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke. 32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes. 33 Derfor, mine Brødre! naar i komme sammen til Maaltidet, da deler med hverandre. 34 Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.

Ephesians 5:1-33

1 Værer derfor Guds Efterfølgere som elskelige Børn, 2 og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv han for os til en gave, at Slagtoffer, Gud til en Velbehagelig Lugt. 3 Men Horeri og al ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige, 4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdig Skjemt, som alt er utilbørligt, men hellere Taksigelse. 5 Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, har Arv i Christi og Guds Rige. 6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn. 7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem. 8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn, 9 (men Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed), 10 saa I prøve, hvad som er velbehageligt for Herren. 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere. 12 Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige. 13 men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys. 14 Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig! 15 Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise, 16 og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde. 17 Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens Villie er. 18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden, 19 og taler hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerte, 20 og siger altid Gud og Faderen Tak for alle ting i vor Herrens Jesu Christi Navn, 21 og værer hverandre underdanige i Guds Frygt. 22 Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; 23 thi manden er Kvindes Hoved ligesom og Christus er Menighedens Hoved, og han er sit Legems Saliggjører. 24 Men ligesom Menigheden er Christus underdanig, saaledes skulle og Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting. 25 I mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26 paa det kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, 27 at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke har Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. 28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin hustru, elsker sig selv. 29 Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederkvæger det, ligesom og Herren Menigheden. 30 Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been. 31 Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød. 32 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Herren og Menigheden. 33 Dog I ogsaa, hver især elske sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.

Topical data is from OpenBible.info, retrieved November 11, 2013, and licensed under a Creative Commons Attribution License.