Bible verses about "premonitions" | Danish

³⁶ Men om den Dag og den Time veed Ingen, end ikke Himmelens Engle, uden min Fader alene.

²⁸

¹⁶ Thi saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

²⁷ Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen,

¹⁴ Men du, bliv i det, som du har lært, og som dig er betroet, efterdi du veed, af hvem du har lært, ¹⁵ og efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christus Jesus. ¹⁶ Den ganske Skrift er indblæst af Gud og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed, ¹⁷ at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.

²⁷ hvem Gud vilde tilkjendegive, hvor stor denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt hedningerne, hvilken er Christus iblandt Eder, det Herlighedens Haab.

⁹ Kommer de forrige Ting fra gammel Tid i Hu; thi jeg er Gud og ingen ydermere, ja, jeg er Gud, og ingen er som jeg, ¹⁰ jeg, som fra Begyndelsen kundgør Enden og fra fordums Tid de Ting, som end ikke ere skete; jeg, som siger: Mit Raad skal bestaa, og jeg vil gøre alt det, som mig behager;

¹ Thi formaner jeg først for alle Ting, der gjøres ydmygelige Begjeringer, Bønner, Forbønner, Taksigelser for alle mennesker, ² for Konger og alle dem, som ere i Høihed, at vi maa leve et roligt og stille Levnet i al Gudfrygtighed og Ærbarhed; ³ thi dette er godt og behageligt for Gud, vor Frelser, ⁴ Som vil, at alle Mennesker skulle blive salige og komme til Sandheds Erkjendelse. ⁵ Thi der er een Gud og een Midler imellem Gud og Menneskene, det Menneske Christus Jesus, ⁶ som gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vindesbyrd i sine beleilige Tider, ⁷ for hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel, (jeg siger Sandhed i Christus, jeg lyver ikke,) en Hedningernes Lærer i Tro og Sandhed. ⁸ Saa vil jeg, at Mændene skulle bede paa hvert Sted, opløftende hellige Hænder uden Vrede og Trætte. ⁹ Desligeste og, at Kvinderne skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Tugtighed, ikke med Fletninger eller Guld eller perler eller kosteligt Klædebon, ¹⁰ men, som det sømmer sig Kvinder der bekjende sig til Gudsfrygt, med gode Gjerninger. ¹¹ Kvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed med al Underdanighed; ¹² men Kvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde ovre Manden, men at være i Stilhed. ¹³ Thi Adam blev først skabt, siden Eva; ¹⁴ og Adam blev ikke først forført, men Kvinden blev forført og faldt i Overtrædelse. ¹⁵ Men hun skal frelses ved Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kjærlighed og Hellighed med Tugt.

¹ Jakob, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, til de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen, Hilsen. ² Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser. ³ Vidende, at Eders Troes Forsøgelse virker Standhaftighed; ⁴ men, Standhaftigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden mangel, saa Eder fattes Intet. ⁵ Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham. ⁶ Men han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en havsbølge, der røres og drives af Veiret. ⁷ Ikke tænke det Menneske, at han skal faae noget af Herren; ⁸ en tvesindet mand er han, ustadig i alle sine Veie. ⁹ Den Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed, ¹⁰ men den Rige af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Blomster paa Græs. ¹¹ Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomstret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse som var at see derpaa, blev fordærvet; saaledes skal den Rige visne i sine Veie.

³ Saasom hans guddommelige Magt har skjenket os alle Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved hans Kundskab, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft, ⁴ ved hvilke de første og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar i flye denne Verdens Forkrænkelighed i Lyster:

¹² Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren har lovet dem, som ham elske. ¹³ Ingen sige, naar han fristes: jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen. ¹⁴ Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjerlighed; ¹⁵ derefter, naar Begjerligheden har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død. ¹⁶ Farer ikke vild, mine elskelige Brødre! ¹⁷ Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse. ¹⁸ Efter sit Raad ødte han os formedelst Sandhedens Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger. ¹⁹ Derfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; ²⁰ thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. ²¹ Derfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders Sjæle salige. ²² Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage Eder selv. ²³ Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Speil; ²⁴ thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte strax, hvordan han var. ²⁵ Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning. ²⁶ Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig. ²⁷ En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.

²⁹ de skjulte Ting ere for HERREN vor Gud; men de aabenbare ere for os og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gøre efter alle denne Lovs Ord.

¹ Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde; ² men som har Lyst til HERRENS Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat. ³ Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til. ⁴ Saaledes ere de ugudelige ikke, men ligesom Avner, hvilke Vejret bortdriver. ⁵ Derfor skulle de ugudelige ikke bestaa i Dommen, ej heller Syndere i de retfærdiges Menighed. ⁶ Thi HERREN kender de retfærdiges Vej; men de ugudeliges Vej skal forgaa.

¹³ Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede Eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde Eder.

⁷ Thi den Herre, HERRE gør ikke noget, uden at han har aabenbalet sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.

⁵ Forlad dig paa HERREN af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand! ⁶ Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.