Bible verses about "passover" | Danish

¹⁵ I skulle æde usyrede Brød syv Dage, paa den første Dag skulle I holde op at bruge Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød fra den første Dag indtil den søende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel. ¹⁶ Og Paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder. ¹⁷ Og I skulde holde de usyrede Brøds Højtid; thi paa den selvsamme Dag udførte jeg eders Hære af Ægyptens Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere til en evig Skik. ¹⁸ I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen. ¹⁹ Syv Dage skal der ikke findes Surdej og i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød, den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er fremmed eller en indfødt i Landet. ²⁰ Intet syret skulle I æde, I skulle æde usyrede Brød i alle eders Boliger.

³ Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dab ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Hus; thi med en vældig Haand udførte HERREN eder herfra. Og syret Brød skal ikke ædes.

¹¹ Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Sko paa eders Fødder og eders Kæp i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for HERREN. ¹² Thi jeg vil gaa igennem Ægyptens Land den samme Nat og slaa alle før stefødte i Ægyptens Land, baade af Mennesker og Kvæg, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er HERREN. ¹³ Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt edel til Fordærvelse, naar jeg slaar Ægyptens Land.

⁶ Og det skete, at der var nogle Mænd, som vare blevne urene ved et Menneskes Lig, og de kunde ikke holde Paasken paa den samme Dag; og de gik frem for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag. ⁷ Og disse Mænd sagde til ham: Vi ere blevne urene ved et Menneskes Lig; hvi skulle vi derfor udelukkes, at vi ej maa ofre HERREN Offer paa dets bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn? ⁸ Og Mose sagde til dem: Venter lidt, og jeg vil høre, hvad HERREN vil byde om eder. ⁹ Og HERREN talede til Mose og sagde: ¹⁰ Tal til Israels Børn og sig: Naar nogen hos eder eller hos eders Efterkommere er bleven uren ved et Lig, eller er paa en lang Rejse, han skal alligevel holde HERREN Paaske. ¹¹ I den anden Maaned paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede Brød og beske Urter. ¹² De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen og ikke bryde noget Ben paa det, efter al Paaskelammets Skik skulle de gøre med det.

⁷ Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet. ⁸ Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det. ⁹ Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det? ¹⁰ Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind, ¹¹ og siger til huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple? ¹² Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det. ¹³ Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem, og de beredte Paaskelammet. ¹⁴ Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham. ¹⁵ Og han sagde til dem: jeg har hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, forend jeg lider. ¹⁶ Thi jeg siger Eder, at jeg skal indenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige. ¹⁷ Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder. ¹⁸ Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, forend Guds Rige kommer. ¹⁹ Og han tog Brødet, takkede og brød det og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse. ²⁰ Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder.

¹⁵ Og han sagde til dem: jeg har hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, forend jeg lider.

⁸ Og de skulle æde Kødet den samme Nat, stegt ved Ild, og med usyrede Brød til beske Urter skulle de æde det.

⁸ Derfor lader os holde højtid, ikke med den gamle Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.

¹⁴ Og naar en fremmed opholder sig hos eder og holder HERREN Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Vis er; der skal være een Skik for eder, baade for den fremmede og for den indfødte i Landet.

¹² Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelam, sagde hans Disciple til ham: hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet? ¹³ Og han sendte to af sine Disciple og sagde til dem: gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham; ¹⁴ og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet, med mine Disciple? ¹⁵ Og han skal vise Eder en stor Sal, tillavet og rede, der bereder det for os. ¹⁶ Og hans Disciple gik bort og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet. ¹⁷ Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv. ¹⁸ Og da de sadde til Bords og aade, sagde Jesus: sandelig siger jeg Eder, at een af Eder, som æder med mig, skal forraade mig. ¹⁹ Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, een efter een: er jeg den? og en anden: er jeg den? ²⁰ Men han svarede og sagde til dem: een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet. ²¹ Menneskens Søn gaaer vel bort, som det er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske godt, om han aldrig var født. ²² Og der de aade, tog Jesus Brødet, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme. ²³ Og han tog Kalken, takkede, og gav dem den; og de drak alle deraf. ²⁴ Og han sagde til dem: dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange. ²⁵ Sandelig siger jeg Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af Viintræets Frugt indtil paa hiin Dag, naar jeg skal drikke den ny i Guds Rige.

¹⁵ Du skal holde de usyrede Brøds Højtid; du skal æde usyrede Brød syv Dage, saasom jeg befalede dig, til den bestemte Tid i Abib Maaned, thi i den drog du ud af Ægypten; og for mit Ansigt skal ingen lade sig se tomhændet;

²⁶ Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød det og gav Disciplene det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme. ²⁷ Og han tog Kalken og takkede, og gav dem den og sagde: drikker Alle deraf; ²⁸ thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

⁷ Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi ogsaa for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.

⁴ Disse ere HERRENS bestemte Tider, de hellige Sammenkaldelser, som I skulle udraabe til deres bestemte Tider. ⁵ I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, mellem de tvende Aftener, da er det Paaske for HERREN. ⁶ Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede Brøds Højtid for HERREN; I skulle æde usyrede Brød i syv Dage. ⁷ Paa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre. ⁸ Og I skulle ofre Ildofre for HERREN i syv Dage; paa den syvende Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, I skulle ikke gøre nogen Arbejdsgerning.

²¹ Da kaldte Mose ad alle de ældste af Israel og sagde til dem: Henter frem og tager eder smaat Kvæg for eders Slægter og slagter Paaskelammet. ²² Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, sorn er i Bækkenet; og ingen af eder skal gaa ud af sit Huses Dør, før om Morgenen. ²³ Og HERREN skal gaa igennem for at slaa Ægypterne, og han skal se Blodet paa det øverste Dørtræ og paa beage Dørstolperne, og HERREN skal gaa Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse for at slaa. ²⁴ Derfor skulle I varetage dette til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen. ²⁵ Og det skal ske, naar I komme til Landet, som HERREN skal give eder, som han har sagt, da skulle I varetage denne Tjeneste. ²⁶ Og det skal ske, naar eders Børn sige til eder: Hvad er dette for en Tjeneste, som I have for? ²⁷ da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for HERREN, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne og friede vore Huse; saa bøjede Folket sig og tilbad. ²⁸ Og Israels Børn gik hen og gjorde det; efter som HERREN havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.