Bible verses about "offense" | Danish

⁵ Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed. ⁶ Saar af en Elsker ere velmente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.

¹² Ondskab hersker inden i den og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade. ¹³ Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig; ellers maatte jeg lære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham; ¹⁴ men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min, Ven og min Kynding. ¹⁵ Vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

⁷ Vee Verden for Forargelser! Vel er det fornødent, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelse kommer!

¹⁶ Og saaledes øver jeg mig, at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.

¹ Værer derfor Guds Efterfølgere som elskelige Børn, ² og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv han for os til en gave, at Slagtoffer, Gud til en Velbehagelig Lugt. ³ Men Horeri og al ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige, ⁴ og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdig Skjemt, som alt er utilbørligt, men hellere Taksigelse. ⁵ Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, har Arv i Christi og Guds Rige. ⁶ Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn. ⁷ Derfor vorder ikke deelagtige med dem. ⁸ Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn, ⁹ (men Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed), ¹⁰ saa I prøve, hvad som er velbehageligt for Herren. ¹¹ Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere. ¹² Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige. ¹³ men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys. ¹⁴ Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig! ¹⁵ Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise, ¹⁶ og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde. ¹⁷ Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens Villie er. ¹⁸ Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden, ¹⁹ og taler hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerte, ²⁰ og siger altid Gud og Faderen Tak for alle ting i vor Herrens Jesu Christi Navn, ²¹ og værer hverandre underdanige i Guds Frygt. ²² Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; ²³ thi manden er Kvindes Hoved ligesom og Christus er Menighedens Hoved, og han er sit Legems Saliggjører. ²⁴ Men ligesom Menigheden er Christus underdanig, saaledes skulle og Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting. ²⁵ I mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, ²⁶ paa det kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, ²⁷ at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke har Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. ²⁸ Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin hustru, elsker sig selv. ²⁹ Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederkvæger det, ligesom og Herren Menigheden. ³⁰ Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been. ³¹ Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød. ³² Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Herren og Menigheden. ³³ Dog I ogsaa, hver især elske sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.

¹⁹ Derfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

¹ Dømmer ikke, at I skulle ikke dømmes; thi med hvad Dom I dømme skulle I dømmes, ² og med hvad Maal I maale, skal Eder igjen maales. ³ Men hvi ser du Skjærven, som er i din Broders Øie, men Bjelken i dit Øie bliver du ikke vaer. ⁴ Eller hvorledes siger du til din Broder: lad mig drage Skjærven ud af dit Øie, og see, der er en Bjelke i dit Øie. ⁵ Du Øienskalk! drag først Bjelken ud af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjærven af din Broders Øie.

¹ Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper ham tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet. ² Bærer hverandres Byrde, og opfylder saaledes Christi Lov. ³ Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget, og er dog Intet, han bedrager sig selv.

²³ hvilken ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdeligen;

¹⁸ Du skal ikke hævne dig selv; ej heller beholde Vrede imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er HERREN.

¹⁶ Disse seks Stykker hader HERREN, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl: ¹⁷ Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod; ¹⁸ et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde; ¹⁹ den, der som Vidne taler Løgn; og den, Som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

² med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langdmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed ³ og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;

¹ Talede jeg med Menneskers og engles Tungemaal, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg et lydende Malm eller en klingende Bjelde. ² Og havde jeg profphetisk Gave, og vidste alle Hemmeligheder og al Kundskab, og havde jeg al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg Intet. ³ Og uddeelte jeg alt mig Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke Kjærlighed, da gavnede det mig Intet. ⁴ Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke; ⁵ den gjør intet Usømmeligt; søger ikke sit Eget, forbittres ikke, bærer ikke Nag; ⁶ glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed; ⁷ fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt. ⁸ Kjærligheden affalder aldrig; men enten det er prophetiske Gaver, de skulle afskaffes, eller Tungemaal, de skulle ophøre, intet Kundskab, den skal afskaffes; ⁹ thi vi forstaae i stykkevis og propheterne i stykkeviis; ¹⁰ men naar det Fuldkomne kommer da skal det, som er i stykkeviis, afskaffes. ¹¹ Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige. ¹² Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da skulle vi see Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg i stykkeviis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og er kjendt. ¹³ Saa bliver da Tro, Haab, Kjærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kjærligheden.

¹⁶ thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al ond handel.

¹⁵ Men om din Broder synder imod dig, gak hen, og straf ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder. ¹⁶ Men hører han dig ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund. ¹⁷ Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.

³ Vogter Eder selv, Men dersom din Broder synder imod dig, straf ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham. ⁴ Og dersom han syv Gange om Dagen syndede imod dig og syv Gange om Dagen vender tilbage til dig og siger: det fortryder mig, da skal du tilgive ham.

¹⁹ En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.

²¹ Læg ikke heller paa. dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig. ²² Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forhandet andre.

¹¹ Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse.