Bible verses about "jericho" | Danish

⁴⁶ Og de kom til jericho; og der han gik ud af Jericho tillligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæus' Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede. ⁴⁷ Og der han hørte, at det var Jesus fra Nazareth, begyndte han at raabe og sige: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig. ⁴⁸ Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: du Davids Søn, forbarm dig over mig! ⁴⁹ Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: vær frimodig, staa op! han kalder ad dig. ⁵⁰ Men han kastede sin Overkjortel fra sig, stod op og kom til Jesus. ⁵¹ Og Jesus svarede og sagde til ham: hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabbeni, at jeg kan vorde seende! ⁵² Men Jesus sagde til ham: gak bort, din Tro har frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesus paa Veien.

¹ Og han kom ind i Jericho og drog derigjennem. ² Og see, der var en mand, som hedte Zachæus; han var Toldernes Øverste, og han var rig. ³ Og han søgte efter at faae Jesus at see, hvo han var, og kunde ikke for Folket, fordi han var liden af Væxt. ⁴ Og han løb forud og steg op i et Morbærtræ, at han kunde see ham; thi han skulle komme frem ad den Vei. ⁵ Og der Jesus kom til Stedet, saae han op og blev ham vaaer, og sagde til ham: Zachæus! skynd dig og stig ned; thi det bør mig i Dag at tage ind i dit Huus. ⁶ Og han skyndte sig og steg ned og annammede ham med Glæde. ⁷ Og de, som det saae, knurrede alle og sagde: han tager Herberge hos en syndig Mand. ⁸ Men Zachæus blev staaende og sagde til Herren: see, Herre! Halvdelen af mit Gods giver jeg de Fattige; og dersom jeg har forfordelet Nogen, da giver jeg det firefold igjen. ⁹ Men Jesus sagde til ham: i Dag er dette Huus vederfaret Frelse, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;

³⁴ I hans Dage byggede Betheliteren Hiel Jeriko; det kostede ham Abiram, hans førstefødte Søn, der han lagde dens Grundvold, og Segub, hans yngste Søn, der han satte dens Porte, efter HERRENS Ord, som han havde talet ved Josva, Nuns Søn.

²⁶ Og paa den samme Tid tog Josva en Ed af dem og sagde: Forbandet være den Mand for HERRENS Ansigt, som opstaar og bygger denne Stad Jeriko; naar han lægger dens Grundvold, koste det ham hans førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det ham hans yngste Søn.

³⁰ Formedelst Tro faldt Jerichos Mure, efterat de vare omgangne i syv Dage.

¹ Og Jeriko havde lukket for sig og var tillukket for Israels Børns Ansigt; der kunde ingen gaa ud, ej heller komme ind. ² Og HERREN sagde til Josva: Se, i din Haand har jeg givet Jeriko og dens Konge, som ere vældige til Strid. ³ Og I skulle gaa omkring Staden, alle Krigsmændene, saa at de gaa rundt om Staden een Gang; saaledes skal du gøre seks Dage. ⁴ Og syv Præster skulle bære syv fuldtonende Basuner foran Arken, og paa den syvende Dag skulle I gaa om Staden syv Gange, og Præsterne skulle blæse i Basunerne. ⁵ Og det skal ske, naar man blæser langsomt i Hornet, naar I høre Basunens Lyd, da skal alt Folket skrige med et stort Skrig; saa skal Stadens Mur falde lige ned, og Folket skal stige op, hver lige frem; for sig. ⁶ Saa kaldte Josva, Nuns Søn, ad Præsterne og sagde til dem: Bærer Pagtens Ark, og lader syv Præster bære de syv fuldtonende Basuner foran HERRENS Ark. ⁷ Og han sagde til Folket: Gaar frem og gaar omkring Staden; og hvo som er bevæbnet, gaa frem foran HERRENS Ark. ⁸ Og det skete, der Josva havde sagt dette til Folket, da gik syv Præster frem, som bare de syv fuldtonende Basuner for HERRENS Ansigt, og blæste i Basunerne; og HERRENS Pagts Ark fulgte efter dem. ⁹ Og hver, som var bevæbnet, gik foran Præsterne, som blæste i Basunerne; og Troppen, som sluttede, gik efter Arken, medens man vedblev at blæse i Basunerne. ¹⁰ Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige og ej lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaa af eders Mund, indtil den Dag jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige. ¹¹ Saa gik HERRENS Ark, omkring, saa at den gik rundt om Staden een Gang; og de kom i Lejren og bleve om Natten i Lejren. ¹² Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og Præsterne bare HERRENS Ark. ¹³ Og de syv Præster, som bare de syv fuldtonende Basuner foran HERRENS Ark, gik stedse og blæste i Basunerne; og hver bevæbnet gik for deres Ansigt, óg Troppen, som sluttede, gik efter HERRENS Ark, medens man vedblev at blæse i Basunerne. ¹⁴ Og de gik omkring Staden paa den anden Dag een Gang, og de vendte tilbage til Lejren; saaledes gjorde de seks Dage. ¹⁵ Og det skete paa den syvende Dag, da stode de tidlig op, der Morgenrøden brød frem, og de gik omkring Staden syv Gange, efter den samme Vis, kun at de den samme Dag kom syv Gange omkring Staden. ¹⁶ Og det skete den syvende Gang, da blæste Præsterne i Basunerne, og Josva sagde til Folket: Skriger! thi HERREN har givet eder Staden. ¹⁷ Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for HERREN; kun den Skøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende; thi hun skjulte Budene, som vi udsendte ¹⁸ Kun maa I forvare eder for det bandlyste, at I ikke komme under Band og tage af det bandlyste og sætte Israels Lejr i Band og forstyrre den. ¹⁹ Men alt Sølv og Guld og Kobberkar og Jern, det skal være helligt for HERREN; det skal komme til HERRENS Liggendefæ. ²⁰ Og Folket skreg, da de blæste i Basunerne; ja det skete, der Folket hørte Basunernes Lyd, da skreg Folket med et stort Skrig, og Muren faldt lige ned, og Folket steg op i Staden, hver lige frem for sig, og de indtoge Staden. ²¹ Og de ødelagde alt det, som var i Staden, baade Mand og Kvinde, baade ung og gammel, og Øksne og Faar og Asener, med skarpe Sværd. ²² Men Josva sagde til de to Mænd, som havde spejdet Landet: Gaar i den Kvindes, den Skøges Hus, og udfører Kvinden derfra og alt det, som hører hende til, som I have svoret hende. ²³ Da gik de unge Karle, Spejderne, ind og udførte Rahab og hendes Fader og hendes Moder og hendes Brødre, og alt det, som hørte hende til, og al hendes Slægt udførte de; og de lode dem blive uden for Israels Lejr. ²⁴ Men Staden opbrændte de med Ild og alt det, som var i den; alene Sølvet og Guldet og Kobberkarrene og Jernet, det gave de til HERRENS Huses Liggendefæ. ²⁵ Men Josva lod Rahab, den Skøge, og hendes Faders Hus og alt det, som hørte hende til, leve, og hun boede midt iblandt Israel indtil denne Dag; thi hun skjulte Budene, som Josva havde udsendt til at spejde Jeriko. ²⁶ Og paa den samme Tid tog Josva en Ed af dem og sagde: Forbandet være den Mand for HERRENS Ansigt, som opstaar og bygger denne Stad Jeriko; naar han lægger dens Grundvold, koste det ham hans førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det ham hans yngste Søn. ²⁷ Saa var HERREN med Josva, og hans Rygte var over det ganske Land.