Bible verses about "hunger" | Danish

¹ Og Josafat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og befæstede sig mod Israel. ² Og han lagde en Krigshær i alle Judas faste Stæder og: satte Befalingsmænd i Judas Land; og i Efraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget. ³ Og HERREN var med Josafat; thi han vandrede i sin Fader Davids første Veje og søgte ikke Baalerne; ⁴ men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gerning. ⁵ Og HERREN stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josafat Skænk; og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed. ⁶ Og der hans Hjerte blev modigt paa HERRENS Veje, da borttog han fremdeles Højene og Astartebillederne af Juda. ⁷ Og i sin Regerings tredje Aar udsendte han sine Fyrster: Ben-Hail og Obadja og Sakarja og Nethaneel og Mikaja for at lære i Judas Stæder; ⁸ og med dem Leviterne: Semaja og Nethania og Sebadja og Asael og Semiramoth og Jonathan og Adonia og Tobia ogTob-Adonia, Leviterne; og med dem Elisama og Joram, Præsterne. ⁹ Og de lærte i Juda, og de havde HERRENS Lovbog med sig, og de droge omkring i alle Judas Stæder og lærte iblandt Folket. ¹⁰ Og Frygt for HERREN kom over alle Landenes Riger, som laa trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josafat. ¹¹ Og af Filisterne bragte nogle Josafat Skænk og Sølvafgiften; ogsaa Araberne bragte ham smaat Kvæg, syv Tusinde og syv Hundrede Vædre og syv Tusinde og syv Hundrede Bukke. ¹² Saa tiltog Josafat overmaade i Magt, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda. ¹³ Og han havde meget at gøre i Judas Stæder og Krigsmænd, vældige til Strid, i Jerusalem. ¹⁴ Og dette var deres Tal efter deres; Fædres Hus: I Juda vare Øverster over tusinde; Adna den Øverste, og med ham vare tre Hundrede Tusinde, vældige til Strid. ¹⁵ Og næst ham var Johanan den Øverste, og med ham vare to Hundrede og firsindstyve Tusinde. ¹⁶ Og næst ham var Amasia, Sikris Søn, HERRENS frivillige, og med ham vare to Hundrede Tusinde, vældige til Strid. ¹⁷ Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to Hundrede Tusinde, udrustede med Bue og Skjold. ¹⁸ Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og firsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid. ¹⁹ Disse tjente Kongen foruden dem, som Kongen havde lagt i de faste Stæder i al Juda.

⁶ Salige ere de som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mætte.

⁴ Men han svarede og sagde: der er skrevet: Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.

⁴ men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere, med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester, ⁵ under Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeider, i Nattevaagen, i Fasten;

¹ I skulle ikke gøre eder Afguder, I skulle ikke heller oprejse eder noget udskaaret Billede eller Støtte, og Stene med Billeder paa skulle I ikke sætte i eders Land, at tilbede ved dem; thi jeg er HERREN eders Gud. ² Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er HERREN. ³ Dersom I vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem, ⁴ da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorder. skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt. ⁵ Og Tærsketiden skal vare for eder til Vinhøsten, og Vinhøsten skal vare til Kornsæden, og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle bo tryggelig i eders Land. ⁶ Og jeg vil give Fred i Landet, at I maa hvile i Ro, og ingen skal forfærde eder; og jeg vil lade de vilde Dyr forsvinde af Landet, og Sværdet skal ikke gaa igennem eders Land. ⁷ Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet. ⁸ Og fem af eder skulle forfølge Hundrede, og Hundrede af eder skulle forfølge Titusinde; og eders Fjender I, skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet. ⁹ Og jeg vil vende mig til eder og gøre eder frugtbare og gøre, eder mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder. ¹⁰ Og I skulle æde det gamle, som er blevet gammelt; og I skulle skaffe det gamle bort for det nyes Skyld. ¹¹ Og jeg vil sætte min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder. ¹² Og jeg vil vandre midt iblandt eder og vil være eders Gud, og I, I skulle være mig til et Folk. ¹³ Jeg er HERREN eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land, at I ikke skulle være deres Trælle, og jeg har brudt Eders Aags Stænger og ladet eder gaa oprejste. ¹⁴ Men dersom I ikke ville lyde mig og ikke gøre alle disse Bud, ¹⁵ og dersom I ville foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Befalinger, saa at I ikke gøre efter alle mine Bud, men tilintetgøre min Pagt, ¹⁶ da vil jeg ogsaa gøre eder dette: Jeg vil hjemsøge eder med Forfærdelse, Svindsot og hidsig Feber, som skal for tortære eders Øjne og bedrøve eders Sjæl; og I skulle saa eders Sæd, forgæves, og eders Fjender skulle opæde den. ¹⁷ Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som eder hade, skulle regere over eder, og I skulle fly, skønt ingen forfølger eder. ¹⁸ Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til for at tugte eder for eders Synder. ¹⁹ Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmod, og jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders. Jord som Kobber. ²⁰ Og eders Kraft skal fortæres forgæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give deres Frugt. ²¹ Og dersom I endda vandre modvillig med mig og ikke ville lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til over eder med Slag, efter eders Synder. ²² Og jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og Ødelægge eders Kvæg og formindske eder, og eders Veje skulle blive øde. ²³ Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre med mig modvillig, ²⁴ da vil jeg og vandre med eder modvillig, og jeg, ja jeg vil slaa eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. ²⁵ Og jeg vil føre over eder et hævnende Sværd, som skal hævne min Pagt, og I skulle samle eder i eders Stæder, og jeg vil sende Pest midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand. ²⁶ Naar jeg formindsker for eders Brøds Forraad, saa skulle ti Kvinder bage eders Brød i een Ovn og give eders Brød igen efter Vægt; og I skulle æde og ikke mættes. ²⁷ Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig men vandre med mig modvillig ²⁸ da vil jeg og vandre med eder i Vrede modvillig, og jeg, ja jeg tugte vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. ²⁹ Og I skulle æde eders Sønners Kød og æde Døtres Kød. ³⁰ Og jeg vil ødelægge eders Høje og udrydde eders billeder og kaste eders døde Kroppe oven paa eders stygge Afguders Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved eder ³¹ Og jeg vil gøre eders Stæder til en Ørk og lægge eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders Ofres søde Lugt. ³² Og jeg vil gøre Landet øde, at eders Fjender, som bo i det, skulle grue derfor. ³³ Men eder vil jeg sprede iblandt Hedningerne og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle vorde en Ørk. ³⁴ Da skal Landet faa nok af sine Sabbater, alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og faa nok af sine Sabbater; ³⁵ alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, fordi det ikke hvilede paa eders Sabbater, da I boede deri. ³⁶ Og dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gøre saa blødhjertede i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal jage dem, og de skulle fly, som man flyr for Sværd, og falde, skønt ingen forfølger dem. ³⁷ Og den ene skal falde over den anden som for et Sværd, enddog ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne holde Stand for eders Fjenders Ansigt. ³⁸ Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder. ³⁹ Men de, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen ved deres Misgerninger, i eders Fjenders Lande; ja de skulle og svinde hen ved deres Fædres Misgerninger, som hvile paa dem. ⁴⁰ Men naar de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig; imod mig, og hvilken de have vandret modvillig med mig, ⁴¹ saa at ogsaa jeg vandrede med dem modvillig og førte dem i deres Fjenders Land; eller deres uomskaarne Hjerter faa ydmyget sig, og de da finde sig i deres Misgerningers Straf: ⁴² Saa vil jeg ihukomme min Pagt; med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme. ⁴³ Men Landet skal forlades af dem og faa nok i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle finde sig i deres Misgernings Straf, fordi, ja fordi de foragtede mine Bud og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke. ⁴⁴ Og selv naar de ere i deres Fjenders Land, vil jeg ikke foragte dem og ikke væmmes saa ved dem, at jeg vil gøre en Ende med dem og, tilintetgøre min Pagt med dem; thi jeg er HERREN deres Gud. ⁴⁵ Og jeg vil ihukomme dem til gode den Pagt med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægyptens Land for Hedningernes Øjne, for at være deres Gud, jeg er HERREN. ⁴⁶ Disse ere de Skikke og de Bud og de Love, som HERREN gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg ved Mose paa Sinai Bjerg ved Mose.

⁴⁷ efterdi du ikke tjente HERREN din Gud i Glæde og med Hjertens Lyst, fordi du havde alting i Overflod. ⁴⁸ Og du skal tjene dine Fjender, som HERREN skal udsende imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i alle Haande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig.

⁹ Den, som har et godt Øje, skal velsigne thi han gav den ringe af sit Brød.

¹ Da blev Jesus ført af Aanden i Ørken, at fristes af Djævelen. ² Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider. ³ Og Fristeren gik til ham og sagde: er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød. ⁴ Men han svarede og sagde: der er skrevet: Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund. ⁵ Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad og satte ham paa tindingen af Templet og sagde til ham: ⁶ er du Guds Søn, da kast dig selv herned; thi der er skrevet: han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen. ⁷ Da sagde Jesus til ham: der er atter skrevet: du skal ikke friste Herren din Gud. ⁸ Atter tog Djævelen ham op med sig paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres herlighed, og sagde til ham: ⁹ Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig. ¹⁰ Da sagde Jesus til ham: vig bort, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. ¹¹ Da forlod Djævelen ham, og see, Englene gik til ham og tjente ham. ¹² Men der Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, veg han hen til Galilæa. ¹³ Og han forlod Nazareth og kom og boede i Capernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Naphtalis Grændser, ¹⁴ at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger: ¹⁵ Sebulons Land og Naphatalis Land, langs Søen paa denne Side Jordan, HedningernesGalilæa, ¹⁶ det folk, som sad i Mørke, har seet et stort Lys, og dem, som sadde i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys. ¹⁷ Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: omvender Eder thi Himmerigets Rige er kommet nær. ¹⁸ Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen; (thi de vare Fiskere). ¹⁹ Og han sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere. ²⁰ Men de forlode strax Garnene og fulgte ham. ²¹ Og der han gik frem derfra, saae han to andre Brødre, Jakobus, Zebedæus' Søn, og Johannes, hans Broder, i Skribet med deres Fader Zebedæus, at de bødte deres Garn; og han kaldte dem. ²² Men de forlode strax Skibet og deres Fader og fulgte ham. ²³ Og Jesus gik omkring i det ganske Galilæa, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredede al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket. ²⁴ Og hans Rygte kom ud over al Syria; og de førte ham alle dem, som lede ilde, som med adskillige Sygdomme og Piner vare behæftede, Besatte og Maanesyge og Værkbrudne; og han helbredede dem. ²⁵ Og der fulgte ham meget Folk fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra hiin Side Jordan.

¹ Men der han saae Folket, steg han op paa et Bjerg; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham. ² Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde: ³ Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres. ⁴ Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. ⁵ Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. ⁶ Salige ere de som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mætte. ⁷ Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed. ⁸ Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud. ⁹ Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn. ¹⁰ Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfordigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. ¹¹ Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld og lyver det. ¹² Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for Eder. ¹³ I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet andet end at kastes ud og nedtrædes af Mennesker. ¹⁴ I ere Verdens Lys; den Stad som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules. ¹⁵ Man tænder og ikke et Lys, og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. ¹⁶ Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene. ¹⁷ Mener ikke, at jeg er kommen at opløfte Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen at opløfte men at fuldkomme. ¹⁸ Thi sandelig siger jeg Eder: indtil Himlen og Jorden forgaae, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det skeer altsammen. ¹⁹ Derfor, hvo som løser eet af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. ²⁰ Thi jeg siger Eder: uden Eders Retfærdighed overgaar de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige ²¹ I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke ihjelslaae, men hvo som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen. ²² Men jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo som siger: du daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. ²³ Derfor, naar Du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder har noget imod dig, ²⁴ saa lad blive din Gave der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave. ²⁵ Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstaneren ikke skal overantvorde Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tjeneren dig, og du skal kastes i Fængsel. ²⁶ Sandelig siger jeg dig: du skal slet ikke komme derudfra, førend du betaler den sidste Hvid. ²⁷ I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke bedrive Hoer. ²⁸ Men jeg siger Eder, at hver den, som seer paa en Kvinde for at begjære hende, har allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte. ²⁹ Men dersom dit høire Øie forager dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legme, skal kastes i Helvede. ³⁰ Og om din høire Haand forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske legme skal kastes i Helvede. ³¹ Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et Skilsmissebrev. ³² Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Sag, gjør, at hun bedriver Hoer, og hvo som tager en Adskilt tilægte, bedriver Hoer. ³³ I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. ³⁴ Men jeg siger Eder, at I skulle aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Stol, ³⁵ ei heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. ³⁶ Du skal og ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort. ³⁷ Men Eders Tale skal være Ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde. ³⁸ I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand. ³⁹ Men jeg siger Eder, at I skulle ikke sætte Eder imod det onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa det høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til. ⁴⁰ Og dersom Nogen vil gaae i Rette med dig og tage din kjortel, lad ham og beholde Kappen. ⁴¹ Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae en Mil, gak to med ham. ⁴² Giv den, som beder dig, og vend ikke fra den, som vil laane af dig. ⁴³ I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fjende. ⁴⁴ Men jeg siger Eder: elsker Eders Fjender, velsigner dem, som Eder forbande, gjører dem godt, som Eder hade, og beder for dem, som gjøre Eder Skade og forfølge Eder, ⁴⁵ paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige. ⁴⁶ Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Gjøre ikke ogsaa Toldere det Samme? ⁴⁷ Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad stort gjøre I da? Gjøre ikke Toldere ligesaa? ⁴⁸ Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen.

⁸ Men dersom Nogen ikke har Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, den har nægtet Troen og er værre end en Vantro.

¹⁵ Dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring, ¹⁶ men Nogen af Eder siger til dem: gaaer bort i Fred, varmer Eder og mætter Eder; men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørst: hvad Gavn er det? ¹⁷ Ligesaa og Troen, dersom den ikke har Gjerninger, er den død i sig selv.

¹ Og det skal ske, om du flitteligen hører paa HERREN din Guds Røst, saa at du tager Vare paa at gøre alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag, da skal HERREN din Gud sætte dig højt over alle Folk paa Jorden. ² Og alle disse Velsignelser skulle komme over dig og vederfares dig, naar du hører paa HERREN din Guds Røst: ³ Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken. ⁴ Velsignet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt og dit Kvægs Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. ⁵ Velsignet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. ⁶ Velsignet skal du være, naar du gaar ind, og velsignet skal du være, naar du gaar ud? ⁷ HERREN skal give dine Fjender, som rejse sig imod dig, slagne for, dit Ansigt; ad een Vej skulle de drage ud imod dig, og ad syv Veje skulle de fly for dit Ansigt. ⁸ HERREN skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, som du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som HERREN din Gud giver dig. ⁹ HERREN skal oprejse dig til et helligt Folk, for sig, som han har tilsvoret dig, naar du holder HERREN din Guds Bud og vandrer i hans Veje. ¹⁰ Og alle Folk paa Jorden skulle se, at du er kaldet efter HERRENS Navn, og de skulle frygte for dig. ¹¹ Og, HERREN skal give Overflod, dig til Gode, af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt i det Land, som HERREN tilsvor dine Fædre at give dig. ¹² HERREN skal oplade for dig sit gode Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i sin Tid og at velsigne al din Haands Gerning, og du skal laane ud til mange Folk, og du skal ikke tage til Laans. ¹³ Og HERREN skal sætte dig til Hoved og ikke til Hale, og du skal kun gaa opad og ikke nedad, dersom du vil høre HERREN din Guds Bud, hvilke jeg byder dig i Dag; at holde og at gøre efter dem, ¹⁴ og du ikke viger fra noget af disse Ord, som jeg byder eder i Dag, til højre eller venstre Side, ved at gaa efter andre Guder og tjene dem. ¹⁵ Og det skal ske, dersom du ikke hører HERREN din Guds Røst om at holde og at gøre efter alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig: ¹⁶ Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken. ¹⁷ Forbandet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. ¹⁸ Forbandet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. ¹⁹ Forbandet skal du være, naar du gaar ind, og forbandet skal du være, naar du gaar ud. ²⁰ HERREN skal sende Forbandelsen, Forstyrrelsen og Tugtelsen over dig i alt det, du udrækker din Haand til, som du vil gøre, indtil du bliver ødelagt, og indtil du hastigen gaar til Grunde for dine Gerningers Ondskabs Skyld, fordi du forlod mig. ²¹ HERREN skal lade Pest hænge ved dig, indtil han fuldkommen udsletter dig af Landet, som du drager hen til for at eje det. ²² HERREN skal slaa dig med Svindsot og med Feber og med hidsig Sygdom og med Betændelse og med Sværd og med Brand og Rust i Kornet, og de skulle forfølge dig, indtil du omkommer. ²³ Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, som Jern. ²⁴ HERREN skal gøre dit Lands Regn til Sand og Støv; af Himmelen skal det falde ned over dig, indtil du bliver ødelagt. ²⁵ HERREN skal lade dig slaas for dine Fjenders Ansigt; ad een Vej skal du drage ud imod ham, og ad syv Veje skal du fly for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden. ²⁶ Og din døde Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Føde, og der skal ingen være, som skræmmer dem. ²⁷ HERREN skal slaa dig med ægyptiske Bylder og med Hævelser og med Skurv og med Udslet, for hvilke du ikke skal kunne læges. ²⁸ HERREN skal slaa dig med Vanvid og med Blindhed og med Sindsforvirring. ²⁹ Og du skal føle dig for om Middagen, ligesom den blinde føler sig for i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veje, og du skal lide idel Vold og vorde til Rov alle Dage, og ingen skal frelse dig. ³⁰ Du trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Hus, men du skal ikke bo derudi; du skal plante en Vingaard, men du skal ikke nyde Frugten af den. ³¹ Din Okse skal slagtes for dine Øjne, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt og ikke komme tilbage til dig; dit smaa Kvæg skal gives dine Fjender, og du skal ingen have, som frelser dig. ³² Dine Sønner og dine Døtre skulle gives til et andet Folk, og dine Øjne skulle se derpaa og hentæres over dem hver Dag; men der skal intet være i din Haands Magt. ³³ Dit Lands Frugt og alt, hvad du har arbejdet for, skal et Folk fortære, som du ikke kender, og du skal lide idel Vold og blive knust alle Dage. ³⁴ Og du skal blive rasende over det Syn, som dine Øjne skulle se. ³⁵ HERREN skal slaa dig med onde Bylder paa Knæerne og paa Laarene, saa at du ikke skal kunne læges fra din Fodsaale og til din Hovedisse. ³⁶ HERREN skal føre dig og din Konge, som du skal sætte over dig, til et Folk, som hverken du, ej heller dine Fædre have kendt, og der skal du tjene andre Guder, Træ og Sten. ³⁷ Og du skal blive til en Skræk, til et Ordsprog og til Spot iblandt alle de Folk, til hvilke HERREN skal føre dig hen. ³⁸ Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle lidet ind; thi Græshoppen skal opæde den. ³⁹ Du skal plante og dyrke Vingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke indsamle; thi Ormen skal fortære den. ⁴⁰ Du skal have, Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olien; thi dit Olietræ skal oprykkes. ⁴¹ Du skal avle Sønner og Døtre, men de skulle ikke blive hos dig; thi de skulle gaa i Fangenskab. ⁴² Alle dine Træer og, dit Lands Frugt skal Græshoppen eje. ⁴³ Den fremmede, som er midt iblandt dig, skal stige højere og højere op over dig; men du skal stige dybere og dybere ned. ⁴⁴ Han skal laane dig, og du skal ikke laane ham; han skal være Hoved og du skal være Hale. ⁴⁵ Saa skulle alle disse Forbandelser komme over dig og forfølge dig og ramme dig, indtil du bliver ødelagt, fordi du ikke hørte HERREN din Guds Røst, saa at du holdt hans Bud og hans Skikke, som han havde budet dig. ⁴⁶ Og de skulle være til et Tegn og til et Vidunder paa dig og paa din Sæd evindeligen, ⁴⁷ efterdi du ikke tjente HERREN din Gud i Glæde og med Hjertens Lyst, fordi du havde alting i Overflod. ⁴⁸ Og du skal tjene dine Fjender, som HERREN skal udsende imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i alle Haande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig. ⁴⁹ HERREN skal føre et Folk op over dig langt fra, fra Jordens Ende, som Ørnen i Flugt, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaar, ⁵⁰ et ublu Folk, som ikke skal agte den gamles Person og ej være den unge naadig. ⁵¹ Og det skal fortære dit Kvægs Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke efterlade dig Korn, ny Vin eller Olie, dine Øksnes Affødning eller dit smaa Kvægs Yngel, indtil det faar dig tilintetgjort. ⁵² Og det skal ængste dig inden alle dine Porte, indtil dine høje og befæstede Mure falde ned, som du forlader dig paa i hele dit Land; ja det skal ængste dig inden alle dine Porte i dit ganske Land, som HERREN din Gud har givet dig. ⁵³ Og du skal æde dit Livs Frugt, Kødet af dine Sønner og af dine Døtre, som HERREN din Gud har givet dig, i Belejring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. ⁵⁴ Den Mand, som var blødagtig hos dig og saare kræsen, han skal ikke unde sin Broder eller Hustruen i sin Arm eller sine øvrige Sønner, som han har tilbage, ⁵⁵ at give en af dem af sine Sønners Kød, hvilket han æder, fordi intet er levnet ham i den Belejring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. ⁵⁶ Hun, som har været saa blødagtig og kræsen hos dig, at hun ikke har forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden for Kræsenhed og Blødagtighed, skal ikke unde sin Mand i sin Arm eller sin Søn eller sin Datter ⁵⁷ end ikke sit Efterbyrd, som er gaaet fra hende, eller sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul af Mangel paa alt, i Belejring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. ⁵⁸ Dersom du ikke tager Vare paa at gøre efter alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, saa at du frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud: ⁵⁹ Da skal HERREN vidunderligen sende Plager paa dig og Plager paa din Sæd, store og vedvarende Plager, og onde og vedvarende Sygdomme. ⁶⁰ Og han skal gentage alle de ægyptiske Sygdomme over dig, hvilke du gruer for, og de skulle hænge ved dig. ⁶¹ Ja, al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal HERREN lade komme over dig, indtil du ødelægges. ⁶² Og I skulle blive tilovers som en liden Hob, i det Sted, at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed, fordi du ikke hørte paa HERREN din Guds Røst. ⁶³ Og det skal ske, at ligesom HERREN glædede sig over eder, ved at gøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal HERREN glæde sig over eder, ved at fordærve eder og ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, som du kommer hen til for at eje det. ⁶⁴ Og HERREN skal adsprede dig iblandt alle Folk fra den ene Ende af Jorden til den anden Ende af Jorden; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kendte, Træ og Sten. ⁶⁵ Og du skal ingen Rolighed have iblandt disse Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have; og HERREN skal give dig der et bævende Hjerte og hentærede Øjne og en bedrøvet Sjæl. ⁶⁶ Og dit Liv skal hænge i et Haar for dig, og du skal ræddes Dag og Nat og ikke være sikker paa dit Liv. ⁶⁷ Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften! og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen! for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for det Syn, dine Øjne skulle se. ⁶⁸ Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten igen paa Skibe ad den Vej, om hvilken jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere se den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender som Trælle og som Trælkvinder, og der skal ingen være, som vil købe.

²⁶ Fra dig begynder min han Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.