Bible verses about "heritage" | Danish

¹ Og Gud talede alle disse Ord og sagde: ² Jeg er HERREN din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus. ³ Du skal ikke have andre Guder for mig. ⁴ Du skal ikke gøre dig udskaaret Billede eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet under Jorden. ⁵ Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, HERREN din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig; ⁶ og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud. ⁷ Du skal ikke tage HERREN din Guds Navn forfængelig; thi HERREN skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængelig. ⁸ Kom Sabbatens Dag ihu, at du holder den hellig. ⁹ Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning. ¹⁰ Men den syvende Dag er Sabbat for HERREN din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Dattel, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte. ¹¹ Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede HERREN Sabbatsdagen og helligede den. ¹² Ær din Fadel og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som HERREN din Gud giver dig. ¹³ Du skal ikke ihjelslaa. ¹⁴ Du skal ikke bedrive Hor. ¹⁵ Du skal ikke stjæle. ¹⁶ Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne. ¹⁷ Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til. ¹⁸ Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte. ¹⁹ Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke dø. ²⁰ Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde. ²¹ Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var. ²² Og HERREN sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have set, at jeg har talet af Himmelen med eder. ²³ I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder. ²⁴ Et Alter af Jord skal du gøre mig, og derpaa skal du ofre dine Brændofre og dine Takofre, dine Faar og dine Øksne; paa hvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig, og velsigne dig. ²⁵ Og dersom du vil gøre mig et Alter af Sten, da skal du ikke bygge det af huggen Sten; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det. ²⁶ Og du skal ikke gaa op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel ikke skal blottes over det.

³ Se, Børn ere en Arv fra HERREN, Livsens Frugt er en Løn. ⁴ Som Pile i den vældiges Haand, saa Ungdoms Sønner. ⁵ Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

⁵ Før jeg dannede dig i Moders Liv, kendte jeg dig, og før, du udkom af Moders Skød, helligede jeg dig; jeg beskik kede dig til en Profet for Folkene.

¹ Men der han saae Folket, steg han op paa et Bjerg; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham. ² Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde: ³ Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres. ⁴ Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. ⁵ Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. ⁶ Salige ere de som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mætte. ⁷ Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed. ⁸ Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud. ⁹ Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn. ¹⁰ Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfordigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. ¹¹ Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld og lyver det. ¹² Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for Eder. ¹³ I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet andet end at kastes ud og nedtrædes af Mennesker. ¹⁴ I ere Verdens Lys; den Stad som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules. ¹⁵ Man tænder og ikke et Lys, og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. ¹⁶ Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene. ¹⁷ Mener ikke, at jeg er kommen at opløfte Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen at opløfte men at fuldkomme. ¹⁸ Thi sandelig siger jeg Eder: indtil Himlen og Jorden forgaae, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det skeer altsammen. ¹⁹ Derfor, hvo som løser eet af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. ²⁰ Thi jeg siger Eder: uden Eders Retfærdighed overgaar de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige ²¹ I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke ihjelslaae, men hvo som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen. ²² Men jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo som siger: du daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. ²³ Derfor, naar Du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder har noget imod dig, ²⁴ saa lad blive din Gave der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave. ²⁵ Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstaneren ikke skal overantvorde Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tjeneren dig, og du skal kastes i Fængsel. ²⁶ Sandelig siger jeg dig: du skal slet ikke komme derudfra, førend du betaler den sidste Hvid. ²⁷ I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke bedrive Hoer. ²⁸ Men jeg siger Eder, at hver den, som seer paa en Kvinde for at begjære hende, har allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte. ²⁹ Men dersom dit høire Øie forager dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legme, skal kastes i Helvede. ³⁰ Og om din høire Haand forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske legme skal kastes i Helvede. ³¹ Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et Skilsmissebrev. ³² Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Sag, gjør, at hun bedriver Hoer, og hvo som tager en Adskilt tilægte, bedriver Hoer. ³³ I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. ³⁴ Men jeg siger Eder, at I skulle aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Stol, ³⁵ ei heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. ³⁶ Du skal og ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort. ³⁷ Men Eders Tale skal være Ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde. ³⁸ I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand. ³⁹ Men jeg siger Eder, at I skulle ikke sætte Eder imod det onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa det høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til. ⁴⁰ Og dersom Nogen vil gaae i Rette med dig og tage din kjortel, lad ham og beholde Kappen. ⁴¹ Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae en Mil, gak to med ham. ⁴² Giv den, som beder dig, og vend ikke fra den, som vil laane af dig. ⁴³ I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fjende. ⁴⁴ Men jeg siger Eder: elsker Eders Fjender, velsigner dem, som Eder forbande, gjører dem godt, som Eder hade, og beder for dem, som gjøre Eder Skade og forfølge Eder, ⁴⁵ paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige. ⁴⁶ Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Gjøre ikke ogsaa Toldere det Samme? ⁴⁷ Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad stort gjøre I da? Gjøre ikke Toldere ligesaa? ⁴⁸ Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen.

²⁷ Men han svarede og sagde til ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og afdin ganske Sjæl og af din ganske Styrke og af dit ganske Sind og din Næste som dig selv.

³⁰ Men Jesus svarede og sagde: et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød. ³¹ Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi. ³² Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til og saae ham og gik forbi. ³³ Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen. ³⁴ Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr og førte ham til Herberge og røgtede ham. ³⁵ Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værden dem og sagde til ham: røgt ham! og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen. ³⁶ Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere? ³⁷ Men han sagde: den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: gak bort og gjør du ligesaa!

¹⁶ Den ganske Skrift er indblæst af Gud og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed, ¹⁷ at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.

¹ Og Josafat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og befæstede sig mod Israel. ² Og han lagde en Krigshær i alle Judas faste Stæder og: satte Befalingsmænd i Judas Land; og i Efraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget. ³ Og HERREN var med Josafat; thi han vandrede i sin Fader Davids første Veje og søgte ikke Baalerne; ⁴ men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gerning. ⁵ Og HERREN stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josafat Skænk; og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed. ⁶ Og der hans Hjerte blev modigt paa HERRENS Veje, da borttog han fremdeles Højene og Astartebillederne af Juda. ⁷ Og i sin Regerings tredje Aar udsendte han sine Fyrster: Ben-Hail og Obadja og Sakarja og Nethaneel og Mikaja for at lære i Judas Stæder; ⁸ og med dem Leviterne: Semaja og Nethania og Sebadja og Asael og Semiramoth og Jonathan og Adonia og Tobia ogTob-Adonia, Leviterne; og med dem Elisama og Joram, Præsterne. ⁹ Og de lærte i Juda, og de havde HERRENS Lovbog med sig, og de droge omkring i alle Judas Stæder og lærte iblandt Folket. ¹⁰ Og Frygt for HERREN kom over alle Landenes Riger, som laa trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josafat. ¹¹ Og af Filisterne bragte nogle Josafat Skænk og Sølvafgiften; ogsaa Araberne bragte ham smaat Kvæg, syv Tusinde og syv Hundrede Vædre og syv Tusinde og syv Hundrede Bukke. ¹² Saa tiltog Josafat overmaade i Magt, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda. ¹³ Og han havde meget at gøre i Judas Stæder og Krigsmænd, vældige til Strid, i Jerusalem. ¹⁴ Og dette var deres Tal efter deres; Fædres Hus: I Juda vare Øverster over tusinde; Adna den Øverste, og med ham vare tre Hundrede Tusinde, vældige til Strid. ¹⁵ Og næst ham var Johanan den Øverste, og med ham vare to Hundrede og firsindstyve Tusinde. ¹⁶ Og næst ham var Amasia, Sikris Søn, HERRENS frivillige, og med ham vare to Hundrede Tusinde, vældige til Strid. ¹⁷ Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to Hundrede Tusinde, udrustede med Bue og Skjold. ¹⁸ Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og firsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid. ¹⁹ Disse tjente Kongen foruden dem, som Kongen havde lagt i de faste Stæder i al Juda.

¹¹¹ Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelg; thi de ere mit Hjertes Glæde.

⁸ Men dersom Nogen ikke har Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, den har nægtet Troen og er værre end en Vantro.

²⁸ Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Kvinde; thi I ere alle Een i Christus Jesus.

¹ Og det skal ske, om du flitteligen hører paa HERREN din Guds Røst, saa at du tager Vare paa at gøre alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag, da skal HERREN din Gud sætte dig højt over alle Folk paa Jorden. ² Og alle disse Velsignelser skulle komme over dig og vederfares dig, naar du hører paa HERREN din Guds Røst: ³ Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken. ⁴ Velsignet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt og dit Kvægs Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. ⁵ Velsignet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. ⁶ Velsignet skal du være, naar du gaar ind, og velsignet skal du være, naar du gaar ud? ⁷ HERREN skal give dine Fjender, som rejse sig imod dig, slagne for, dit Ansigt; ad een Vej skulle de drage ud imod dig, og ad syv Veje skulle de fly for dit Ansigt. ⁸ HERREN skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, som du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som HERREN din Gud giver dig. ⁹ HERREN skal oprejse dig til et helligt Folk, for sig, som han har tilsvoret dig, naar du holder HERREN din Guds Bud og vandrer i hans Veje. ¹⁰ Og alle Folk paa Jorden skulle se, at du er kaldet efter HERRENS Navn, og de skulle frygte for dig. ¹¹ Og, HERREN skal give Overflod, dig til Gode, af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt i det Land, som HERREN tilsvor dine Fædre at give dig. ¹² HERREN skal oplade for dig sit gode Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i sin Tid og at velsigne al din Haands Gerning, og du skal laane ud til mange Folk, og du skal ikke tage til Laans. ¹³ Og HERREN skal sætte dig til Hoved og ikke til Hale, og du skal kun gaa opad og ikke nedad, dersom du vil høre HERREN din Guds Bud, hvilke jeg byder dig i Dag; at holde og at gøre efter dem, ¹⁴ og du ikke viger fra noget af disse Ord, som jeg byder eder i Dag, til højre eller venstre Side, ved at gaa efter andre Guder og tjene dem. ¹⁵ Og det skal ske, dersom du ikke hører HERREN din Guds Røst om at holde og at gøre efter alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig: ¹⁶ Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken. ¹⁷ Forbandet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. ¹⁸ Forbandet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. ¹⁹ Forbandet skal du være, naar du gaar ind, og forbandet skal du være, naar du gaar ud. ²⁰ HERREN skal sende Forbandelsen, Forstyrrelsen og Tugtelsen over dig i alt det, du udrækker din Haand til, som du vil gøre, indtil du bliver ødelagt, og indtil du hastigen gaar til Grunde for dine Gerningers Ondskabs Skyld, fordi du forlod mig. ²¹ HERREN skal lade Pest hænge ved dig, indtil han fuldkommen udsletter dig af Landet, som du drager hen til for at eje det. ²² HERREN skal slaa dig med Svindsot og med Feber og med hidsig Sygdom og med Betændelse og med Sværd og med Brand og Rust i Kornet, og de skulle forfølge dig, indtil du omkommer. ²³ Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, som Jern. ²⁴ HERREN skal gøre dit Lands Regn til Sand og Støv; af Himmelen skal det falde ned over dig, indtil du bliver ødelagt. ²⁵ HERREN skal lade dig slaas for dine Fjenders Ansigt; ad een Vej skal du drage ud imod ham, og ad syv Veje skal du fly for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden. ²⁶ Og din døde Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Føde, og der skal ingen være, som skræmmer dem. ²⁷ HERREN skal slaa dig med ægyptiske Bylder og med Hævelser og med Skurv og med Udslet, for hvilke du ikke skal kunne læges. ²⁸ HERREN skal slaa dig med Vanvid og med Blindhed og med Sindsforvirring. ²⁹ Og du skal føle dig for om Middagen, ligesom den blinde føler sig for i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veje, og du skal lide idel Vold og vorde til Rov alle Dage, og ingen skal frelse dig. ³⁰ Du trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Hus, men du skal ikke bo derudi; du skal plante en Vingaard, men du skal ikke nyde Frugten af den. ³¹ Din Okse skal slagtes for dine Øjne, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt og ikke komme tilbage til dig; dit smaa Kvæg skal gives dine Fjender, og du skal ingen have, som frelser dig. ³² Dine Sønner og dine Døtre skulle gives til et andet Folk, og dine Øjne skulle se derpaa og hentæres over dem hver Dag; men der skal intet være i din Haands Magt. ³³ Dit Lands Frugt og alt, hvad du har arbejdet for, skal et Folk fortære, som du ikke kender, og du skal lide idel Vold og blive knust alle Dage. ³⁴ Og du skal blive rasende over det Syn, som dine Øjne skulle se. ³⁵ HERREN skal slaa dig med onde Bylder paa Knæerne og paa Laarene, saa at du ikke skal kunne læges fra din Fodsaale og til din Hovedisse. ³⁶ HERREN skal føre dig og din Konge, som du skal sætte over dig, til et Folk, som hverken du, ej heller dine Fædre have kendt, og der skal du tjene andre Guder, Træ og Sten. ³⁷ Og du skal blive til en Skræk, til et Ordsprog og til Spot iblandt alle de Folk, til hvilke HERREN skal føre dig hen. ³⁸ Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle lidet ind; thi Græshoppen skal opæde den. ³⁹ Du skal plante og dyrke Vingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke indsamle; thi Ormen skal fortære den. ⁴⁰ Du skal have, Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olien; thi dit Olietræ skal oprykkes. ⁴¹ Du skal avle Sønner og Døtre, men de skulle ikke blive hos dig; thi de skulle gaa i Fangenskab. ⁴² Alle dine Træer og, dit Lands Frugt skal Græshoppen eje. ⁴³ Den fremmede, som er midt iblandt dig, skal stige højere og højere op over dig; men du skal stige dybere og dybere ned. ⁴⁴ Han skal laane dig, og du skal ikke laane ham; han skal være Hoved og du skal være Hale. ⁴⁵ Saa skulle alle disse Forbandelser komme over dig og forfølge dig og ramme dig, indtil du bliver ødelagt, fordi du ikke hørte HERREN din Guds Røst, saa at du holdt hans Bud og hans Skikke, som han havde budet dig. ⁴⁶ Og de skulle være til et Tegn og til et Vidunder paa dig og paa din Sæd evindeligen, ⁴⁷ efterdi du ikke tjente HERREN din Gud i Glæde og med Hjertens Lyst, fordi du havde alting i Overflod. ⁴⁸ Og du skal tjene dine Fjender, som HERREN skal udsende imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i alle Haande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig. ⁴⁹ HERREN skal føre et Folk op over dig langt fra, fra Jordens Ende, som Ørnen i Flugt, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaar, ⁵⁰ et ublu Folk, som ikke skal agte den gamles Person og ej være den unge naadig. ⁵¹ Og det skal fortære dit Kvægs Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke efterlade dig Korn, ny Vin eller Olie, dine Øksnes Affødning eller dit smaa Kvægs Yngel, indtil det faar dig tilintetgjort. ⁵² Og det skal ængste dig inden alle dine Porte, indtil dine høje og befæstede Mure falde ned, som du forlader dig paa i hele dit Land; ja det skal ængste dig inden alle dine Porte i dit ganske Land, som HERREN din Gud har givet dig. ⁵³ Og du skal æde dit Livs Frugt, Kødet af dine Sønner og af dine Døtre, som HERREN din Gud har givet dig, i Belejring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. ⁵⁴ Den Mand, som var blødagtig hos dig og saare kræsen, han skal ikke unde sin Broder eller Hustruen i sin Arm eller sine øvrige Sønner, som han har tilbage, ⁵⁵ at give en af dem af sine Sønners Kød, hvilket han æder, fordi intet er levnet ham i den Belejring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. ⁵⁶ Hun, som har været saa blødagtig og kræsen hos dig, at hun ikke har forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden for Kræsenhed og Blødagtighed, skal ikke unde sin Mand i sin Arm eller sin Søn eller sin Datter ⁵⁷ end ikke sit Efterbyrd, som er gaaet fra hende, eller sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul af Mangel paa alt, i Belejring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. ⁵⁸ Dersom du ikke tager Vare paa at gøre efter alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, saa at du frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud: ⁵⁹ Da skal HERREN vidunderligen sende Plager paa dig og Plager paa din Sæd, store og vedvarende Plager, og onde og vedvarende Sygdomme. ⁶⁰ Og han skal gentage alle de ægyptiske Sygdomme over dig, hvilke du gruer for, og de skulle hænge ved dig. ⁶¹ Ja, al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal HERREN lade komme over dig, indtil du ødelægges. ⁶² Og I skulle blive tilovers som en liden Hob, i det Sted, at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed, fordi du ikke hørte paa HERREN din Guds Røst. ⁶³ Og det skal ske, at ligesom HERREN glædede sig over eder, ved at gøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal HERREN glæde sig over eder, ved at fordærve eder og ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, som du kommer hen til for at eje det. ⁶⁴ Og HERREN skal adsprede dig iblandt alle Folk fra den ene Ende af Jorden til den anden Ende af Jorden; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kendte, Træ og Sten. ⁶⁵ Og du skal ingen Rolighed have iblandt disse Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have; og HERREN skal give dig der et bævende Hjerte og hentærede Øjne og en bedrøvet Sjæl. ⁶⁶ Og dit Liv skal hænge i et Haar for dig, og du skal ræddes Dag og Nat og ikke være sikker paa dit Liv. ⁶⁷ Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften! og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen! for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for det Syn, dine Øjne skulle se. ⁶⁸ Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten igen paa Skibe ad den Vej, om hvilken jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere se den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender som Trælle og som Trælkvinder, og der skal ingen være, som vil købe.

³ Se, Børn ere en Arv fra HERREN, Livsens Frugt er en Løn.

⁴⁷ efterdi du ikke tjente HERREN din Gud i Glæde og med Hjertens Lyst, fordi du havde alting i Overflod. ⁴⁸ Og du skal tjene dine Fjender, som HERREN skal udsende imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i alle Haande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig.

⁵ Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. Sela.