Bible verses about "habits" | Danish

⁵ Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig, ⁶ han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed -

¹ En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse. ² Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse. ³ Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse. ⁴ Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt. ⁵ Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære. ⁶ Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen. ⁷ Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods. ⁸ En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv. Men en fattig hører ikke paa Irettesættelse ⁹ De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes. ¹⁰ Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem; som lade sig raade er Visdom. ¹¹ Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det. ¹² Forventning, som forhales krænker Hjertet; men naar det kommer, som berører, da er det et Livsens Træ. ¹³ Hvo som foragter Ordet, bereder sig fordærvelse; men hvo som frygter Budet han faar Løn dersom. ¹⁴ Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er Haard. ¹⁵ Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed. ¹⁶ Enhver, der er kløgtig, handler i kundskab, taaben spreder dumhed. ¹⁷ Et ugudeligt sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom. ¹⁸ Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære. ¹⁹ Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen, men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed. ²⁰ Den, som omgaas med vise, bliver vis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke. ²¹ Ulykke forfølger Syndere men den retfærdige betales med godt. ²² Den onde efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige. ²³ Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør sin Ret. ²⁴ Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt. ²⁵ Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.

¹² Derfor, Alt hvad I ville, at Menneskene skulle gjøre imod Eder, det gjører I ogsaa mod dem; thi saadan er Loven og Profeterne.

²⁶ og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gjøre hans Villie.

¹ Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi!

²⁸ Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles med arbeide hellere og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele dem, som have behov.

¹⁹ idet de love dem Frihed, alligevel de selv ere Forkrænkelighedens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven.

²³ Kan en Morian omskifte sin Hud eller en Parder sine Pletter, saa skulle ogsaa I kunne gøre vel, I, som have lært at gøre ilde!

³⁵ Jeg viste Eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Srøbelige til Hjælp, og at ihukomme den Herres Jesu Ord, hvorledes han selv har sagt: saligt er det at give, hellere end at tage.

²⁰ Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøj dit Øre til min Tale. ²¹ Lad dem ikke vige fra dine Øjne, ²² bevar for hver den, som finder dem, og Lægedom for hans hele Legeme. ²³ Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet. ²⁴ Hold dig fri for Munds Vanartighed, og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig! ²⁵ Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig! ²⁶ Overvej vel din Fods Sti, og alle dine Veje skulle faa Fasthed. ²⁷ Bøj ikke af til højre eller venstre, vend din Fod fra det onde!

¹ Værer derfor Guds Efterfølgere som elskelige Børn,

²⁵ og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, det saa meget des mere, som I see, at Dagen nærmer sig.

²⁰ Men han sagde: hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent. ²¹ Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hoer, Skjørlevnet, Mord, ²² Tyveri, gjerrighd, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed; ²³ Alle disse onde Ting udgaaae indvortes fra og gjøre Mennesket ureent.

¹² Jeg har Lov til Alt, men Alt er ikke nyttigt; jeg har Lov til Alt, men jeg vil ikke lade mig beherske af Noget.

¹³ Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale.

² Og skikke Eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Eders Sinds Fornyelse, at I maa skjønne, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.