Bible verses about "gratefulness" | Danish

¹ Til Sangmesteren; "fordærv ikke" en Psalme af Asaf, en Sang.

⁶ Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;

¹¹ Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa. ¹² Og der han kom til en By, mødte han ti spedalske Mænd, som stode langt borte. ¹³ Og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os! ¹⁴ Og der han saae dem, sagde ham til dem: gaaer hen og beteer Eder for Præsterne, Og det skete, der de gik bort, bleve de rensede. ¹⁵ Men een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage, og prisede Gud med høi Røst. ¹⁶ Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. ¹⁷ Da svarede Jesus og sagde: bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni? ¹⁸ Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud Ære, uden denne Fremmede? ¹⁹ Og han sagde til ham: staa op, gak bort; din Tro har frelst dig!

¹² Da talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.

¹ Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper ham tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.

²⁰ Jeg er korsfæstet med Christus; alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Christus lever i mig; og hvad jeg nu lever i Kjødet, det lever jeg i Guds Søns Tro, som elskede mig, og gav sig selv hen for mig.

³ HERREN har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

¹⁷ Forkynd dem, som ere rige i den nævværende Verden, at de ikke hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde; ¹⁸ at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele, ¹⁹ samle sig selv et Liggendefæ, en god Grundvold for det Tilkommende, at de kunne gribe det evige Liv.

⁶ Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer formføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; ⁷ og Guds Fred som overgaaer al Forstand, skal bevare Eders hjerter og Eders tanker i Christus Jesus.

¹ Af David. Min Sjæl! lov HERREN, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. ² Min Sjæl! lov HERREN og glem ikke alle hans Velgerninger,

⁷ Jeg vil forkynde HERRENS Miskundhed, HERRENS Pris, efter alt det, som HERREN har gjort imod os, ja, den megen Godhed imod Israels Hus, som han gjorde imod dem, efter sin Barmhjertighed og efter sin store Miskundhed.

³ HERREN har ladet sig se for mig fra det fjerne: Jeg har elsket dig med en evig Kærlighed; derfor har jeg bevaret dig Miskundhed.

²⁸ thi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af Eders Digtere have sagt: vi ere jo og hans Slægt.

¹¹ Og du skal være glad over alt det gode, som HERREN din Gud har givet dig og dit Hus, du og Leviten og den fremmede, som er midt iblandt dig.

³ Kender; at HERREN er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder! ⁴ Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.

²⁸ Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunde tjene Gud velbehagligen, med Undseelse og Ærefrygt.

¹⁸ Frembærer Taksigelse i alle Ting; thi dette er Guds Villie i Christus Jesus til Eder.