Bible verses about "doorkeepers" | Danish

¹⁸ Og Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja og Zefania, Præsten af anden Rang, og tre, som toge Vare paa Dørtærskelen;

¹ Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver. ² Men den, som gaaer ind ad Døren, er Faarenes Hyrde. ³ For denne lader Dørvogteren op og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud. ⁴ Og naar han har udladt sine egne Faar, gaar han foran dem: og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst. ⁵ Men en Fremmed følge de ikke, men flye fra ham, fordi de kjende ikke den Fremmedes Røst. ⁶ Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem. ⁷ Derfor sagde Jesus atter til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: jeg er Faarenes Dør. ⁸ Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke. ⁹ Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal frelses; og han skal gaae ind og gaae ud og finde Føde. ¹⁰ Tyven kommer ikke, uden for at stjæle og myrde og fordærve; jeg er kommen, at de skulle have Liv og have overflødigt. ¹¹ Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. ¹² Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvilken Faarene ikke høre til, seer Ulven komme og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene. ¹³ Men Leisvenden flyer, fordi han er Leiesvend og har ikke Omsorg for Faarene. ¹⁴ Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine, ¹⁵ (ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen); og jeg sætter mit Liv til for Faarene. ¹⁶ Og jeg har andre Faar, som ikke ere af denne Sti, dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde. ¹⁷ Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, at jeg skal tage det igjen. ¹⁸ Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt at sætte det til og har Magt at tage det igjen. Denne Bud annammede jeg af min Fader. ¹⁹ Da blev der atter Splid iblandt Jøderne over disse Ord. ²⁰ Mange af dem sagde: han har Djævelen og raser, hvi høre I ham? ²¹ Andre sagde: disse ere ikke Ord af en Besat; mon en Djævel kan aabne de Blindes Øine? ²² Men Indvielsens Fest indtraf i Jerusalem, og det var Vinter. ²³ Og Jesus gik omkring i Templet, udi Salomos Buegang. ²⁴ Da omringe Jøderne ham og sagde til ham: hvor længe holder du vor Sjæl i Forventning? dersom du er Christus, da siig os det frit! ²⁵ Jesus svarede dem: jeg har sagt Eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig. ²⁶ Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde Eder. ²⁷ Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig. ²⁸ Og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle ingenlunde fortabes, og Ingen skal rive dem af min Haand. ²⁹ Min Fader, som har givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand. ³⁰ Jeg og Faderen, vi ere eet. ³¹ Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham. ³² Jesus svarede dem: mange gode Gjerninger viste jeg Eder fra min Fader: for hvilken af disse Gjerninger stene I mig? ³³ Jøderne svarede ham og sagde: for en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gjør dig selv til Gud. ³⁴ Jesus svarede dem: er der ikke skrevet i Eders Lov: jeg har sagt: I ere Guder? ³⁵ Dersom han kalder dem Guder til hvilke Guds ord skete, (og Skriften kan ikke rokkes); ³⁶ sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: du bespotter Gud, fordi jeg sagde: jeg er Guds Søn? ³⁷ Dersom jeg ikke gjør min Faders Gjerninger, troer mig ikke. ³⁸ Men dersom jeg gjør dem, om I end ikke ville troe mig, da troer Gjerningerne, paa det I kunne kjende og troe, at Faderen er i mig, og jeg i ham. ³⁹ Derfor søgte de atter at gribe ham; men han undkom af deres Haand. ⁴⁰ Og han drog atter bort paa hiin Side Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og blev der. ⁴¹ Og Mange kom til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet Tegn: men Alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt. ⁴² Og Mange der troede paa ham.

¹⁰ Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.