Bible verses about "deacons" | Danish

¹ Men i de Dage, der Disciplene formeredes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling. ² Men de Tolv kaldte Disciplenes hele Mængde sammen og sagde: det sømmer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene. ³ Udseer derfor, Brødre! iblandt Eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fyldte af den Hellig Aand og Viisdom, hvilke vi kunne beskikke til denne Forretning. ⁴ Men vi ville blive varagtige i Bøn og Ordets Tjeneste. ⁵ Og denne Tale behagede den ganske Mængde; og de udvalgte Stephanus, en Mand fuld af Tro og den Hellig Aand, og Philippus og Prochorus og Nicanor og Timon og Parmenas og Nicolaus, en Proselyt fra Antiochia, ⁶ hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse gjorde Bøn og lagde deres Hænder paa dem. ⁷ Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal formeredes meget i Jerusalem; og en stor Hob af Præsterne antoge Troen. ⁸ Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket. ⁹ Da opstode Nogle af den Synagoge, som kaldes de Frigivnes, og de Cyreners og de Alexandriners og af dem fra Cilicia og Asia og tvistede med Stephanus. ¹⁰ Og de kunde ikke imodstaae dem Viisdom og den Aand, som han talede af. ¹¹ Da beskikkede de hemmeligen Mænd som sagde: vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud. ¹² Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham bort og førte ham for Raadet; ¹³ og de fremstillede falske Vidner, som sagde: dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og imod Loven. ¹⁴ Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal forstyrre dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overantvordet os. ¹⁵ Og alle de, som sadde i Raadet, stirrede paa ham, og de saae hans Ansigt som en Engels Ansigt.

²⁸ Saa giver Agt paa Eder selv og den ganske Hjord, blandt hvilken den Hellig Aand satte Eder som Tilsyndmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.

¹ Det er en sand tale: dersom Nogen begjerer et Biskops-Embede, han har Lyst til en god Gjerning. ² Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, en Kvindes mand, aarvaagen, sindig, tugtig, gjestfri, bekvem til at lære Andre; ³ ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding; men billig, ikke kivagtig, ikke pengegjerrig; ⁴ som vel forstaaer sit eget Huus, som har lydige Børn med al Ærbarhed; ⁵ (thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han besørge Guds Menighed?) ⁶ ikke ny i Troen, at han ikke skal opblæses og falde under Bagvaskerens Dom. ⁷ Men han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor, at han ikke skal falde i Forhaanelse og Bagvaskerens Snare. ⁸ Desligeste bør det Menighedens Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding, ⁹ bevarende Troens Hemmelighed i en god Samvittighed. ¹⁰ Men disse skulle og først prøves, siden betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige. ¹¹ Desligeste bør det deres Hustruer at være ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting. ¹² En Menighedens Tjener bør være en Kvindes mand og vel forestaae sine egne Børn og sit eget Huus. ¹³ Thi de, som tjene vel i Menigheden, de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christus Jesus.

¹ Jeg, befaler Eder Phoebe, vor Søster, Tjenerinde ved Menigheden i Kenchrea,

⁸ Desligeste bør det Menighedens Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding,

⁶ saafremt en Saadan er ustraffelig, en Kvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige. ⁷ Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, for en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding; ⁸ men gjestfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, kydsk; ⁹ som holder fast ved det sande Ord efter Underviisningen, at han kan være mægtig til baade at formane ved den sunde Lærdom og at overbevise dem, som sige imod.

² Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, en Kvindes mand, aarvaagen, sindig, tugtig, gjestfri, bekvem til at lære Andre;

²⁶ Om Nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal og min Tjener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.

¹ Det er en sand tale: dersom Nogen begjerer et Biskops-Embede, han har Lyst til en god Gjerning. ² Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, en Kvindes mand, aarvaagen, sindig, tugtig, gjestfri, bekvem til at lære Andre; ³ ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding; men billig, ikke kivagtig, ikke pengegjerrig; ⁴ som vel forstaaer sit eget Huus, som har lydige Børn med al Ærbarhed; ⁵ (thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han besørge Guds Menighed?) ⁶ ikke ny i Troen, at han ikke skal opblæses og falde under Bagvaskerens Dom. ⁷ Men han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor, at han ikke skal falde i Forhaanelse og Bagvaskerens Snare. ⁸ Desligeste bør det Menighedens Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding, ⁹ bevarende Troens Hemmelighed i en god Samvittighed. ¹⁰ Men disse skulle og først prøves, siden betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige. ¹¹ Desligeste bør det deres Hustruer at være ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting. ¹² En Menighedens Tjener bør være en Kvindes mand og vel forestaae sine egne Børn og sit eget Huus. ¹³ Thi de, som tjene vel i Menigheden, de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christus Jesus. ¹⁴ Disse Ting skriver jeg dig til, hvorvel jeg haaber at komme snart til dig; ¹⁵ men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør omgaaes i Guds Huus, hvilket er den levende Guds Menighed. Sandhedens Piller og Grundvold, ¹⁶ og uden Modsigelse stor er den Gudfrygtigheds hemmelighed: Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle. prædiket iblandt Heninger, troet i Verden, optagen i herlighed.

¹ Paulus og Timotheus, Jesu Christi Tjenere, til alle de Hellige i Christus Jesus, som ere i Philippe, men Forstandere og Hjælpere:

¹¹ Desligeste bør det deres Hustruer at være ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting. ¹² En Menighedens Tjener bør være en Kvindes mand og vel forestaae sine egne Børn og sit eget Huus.

¹ Men i de Dage, der Disciplene formeredes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling. ² Men de Tolv kaldte Disciplenes hele Mængde sammen og sagde: det sømmer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene. ³ Udseer derfor, Brødre! iblandt Eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fyldte af den Hellig Aand og Viisdom, hvilke vi kunne beskikke til denne Forretning. ⁴ Men vi ville blive varagtige i Bøn og Ordets Tjeneste. ⁵ Og denne Tale behagede den ganske Mængde; og de udvalgte Stephanus, en Mand fuld af Tro og den Hellig Aand, og Philippus og Prochorus og Nicanor og Timon og Parmenas og Nicolaus, en Proselyt fra Antiochia, ⁶ hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse gjorde Bøn og lagde deres Hænder paa dem.

⁸ Desligeste bør det Menighedens Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding, ⁹ bevarende Troens Hemmelighed i en god Samvittighed. ¹⁰ Men disse skulle og først prøves, siden betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige. ¹¹ Desligeste bør det deres Hustruer at være ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting. ¹² En Menighedens Tjener bør være en Kvindes mand og vel forestaae sine egne Børn og sit eget Huus. ¹³ Thi de, som tjene vel i Menigheden, de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christus Jesus.