Bible verses about "dating" | Danish

³ Befal HERREN dine Gerninger saa skulle dine Anslag stadfæstes.

⁴ Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Hoerkarle skal Gud dømme.

¹⁴ Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke? ¹⁵ Hvorledes kan Christus stemme overens med Belial? eller hvad Deelagtighed har den Troende med den Vantroe?

⁵ Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham.

¹² Lad ingen foragte dig for din Ungdoms Skyld, men vær et Exempel for dem, som troe, i Tale, i Omgængelse, i Kjærlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed.

³¹ Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære!

² Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.

²² Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af HERREN.

³⁰ Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde; som frygter HERREN, hun skal roses.

¹¹ Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger HERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

¹ Betræffende det, som I skreve mig til om, da er det et Menneske godt, at han ikke rør en Kvinde; ² men for Skjørlevnets Skyld have hver mand sin egen Hustru, og hver Hustru have sin egen Mand. ³ Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; desligeste ogsaa Hustruen Manden. ⁴ Hustruen er ikke mægtig over sit eget Legeme, men Manden; desligeste er ogsaa Manden ikke mægtig over sit eget Legeme, men Hustruen. ⁵ Holder Eder ikke fra hverandre, uden det skeer med fælles Samtykke, til en Tid at I kunne overlade Eder til Faste og Bøn; og kommer atter tilsamme, at Satan ikke skal friste Eder formedelst Eders Uafholdenhed. ⁶ Men dette siger jeg som Raad, ikke som Befaling. ⁷ Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, den anden saa. ⁸ Thi de Ugifte og til Enker siger jeg, at det er dem godt, om de blive som jeg er. ⁹ Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde. ¹⁰ Men de Gifte byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen ikke skal skilles fra Manden; ¹¹ (men skilles hun og fra ham, da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden; og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru. ¹² Men de Andre siger jeg, ikke Herren: dersom nogen Broder har en vantro hustru, og det behager hende at boe hos ham, han forlade hende ikke. ¹³ Og dersom en Kvinde har en vantro Mand, og det behager ham at boe hos hende, hun forlade ham ikke. ¹⁴ Thi den vantroe Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantroe Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo Eders Børn urene, men nu ere de hellige. ¹⁵ Men vil den Vantroe fraskille sig, da fraskille han sig; ingen Broder eller Søster er bunden i saadanne Ting men Gud har kaldet os til Fred. ¹⁶ Thi hvad veed du, Hustru! om du ikke kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du ikke kan frelse Hustruen? ¹⁷ Som Gud har tildeelt enhver, som Herren har kaldet enhver, saaledes vandre han; og saaledes beskikker jeg i alle Menigheder. ¹⁸ Er Nogen kaldet omskaaren, han lade ikke Forhuden drage over; er Nogen kaldet i Forhuden, han lade sig ikke omskære. ¹⁹ Omskærelsen er Intet, og Forhuder er Intet, men at bevare Guds Bud. ²⁰ Hver blive i den Stand, som han er kaldet udi. ²¹ Er du kaldet som Træl, det bekymre dig ikke; men kan du blive Fri, da vælg hellere dette. ²² Thi hvo som er kaldet i Herren som Træl, han er Herrens Frigivne; desligeste og hvo som er kaldet som Fri, han er Christi Træl. ²³ I ere dyrekøbte, vorder ikke Menneskers Trælle! ²⁴ Som enhver, Brødre! er kaldet, saaledes blive han for Gud. ²⁵ Om Jomfruer har jeg ikke Herrens Befaling, men giver min Mening tilkjende som den, hvem Herren barmhjertig har forundt at være tro.

⁷ Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, før end hun har Lyst dertil.

¹⁸ Flyer Skjørlevnet! Enhver Synd som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo som bedriver Skjørlevnet, synder imod sit eget Legeme.

³ Thi dette er Guds Villie, Eders Helliggjørelse, at i skulle skye Horeri; ⁴ at hver af Eder veed at besidde sit Legeme i Hellighed og Ære, ⁵ ikke i Begjerligheds Brynde som Hedningerne, der ikke Kjende Gud;

¹⁴ Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke?

³³ Forføres ikke; slet Omgang fordærver gode Sæder.

⁴ Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke; ⁵ den gjør intet Usømmeligt; søger ikke sit Eget, forbittres ikke, bærer ikke Nag; ⁶ glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed; ⁷ fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.

²² Fly Ungdoms-Begjeringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent hjerte.