Bible verses about "cannabis" | Danish

²⁹ Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde.

²² Og HERREN talede til Mose og sagde: ²³ Tag du dig ogsaa de bedste Urter, af den ædleste Myrra fem Hundrede Sekel, og halvt saa meget vellugtende Kanelbark, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, og vellugtende Kalmus, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, ²⁴ og Kasia fem Hundrede Sekel, efter Helligdommens Sekel, og een Hin Olivenolie. ²⁵ Og du skal lave det til en hellig Salveolie, en Salveblanding efter Salvekogerens Kunst; det skal være en hellig Salveolie. ²⁶ Og dermed skal du salve Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark ²⁷ og Bordet med alt dets Redskab og Lysestagen med dens Redskab og Røgelsealteret ²⁸ og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod. ²⁹ Og du skal hellige dem, at de blive højhellige; hver den som rører ved dem, skal I være hellig.

²³ Tag du dig ogsaa de bedste Urter, af den ædleste Myrra fem Hundrede Sekel, og halvt saa meget vellugtende Kanelbark, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, og vellugtende Kalmus, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel,

⁶ Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen, ⁷ at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.

¹¹ Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.

²⁴ Og dersom et Rige bliver splidagtigt med sig selv, kan samme Rige ikke bestaae.

¹ Antager Eder den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger. ² En troer, at man tør æde alt; men den Skrøbelige æder kun Urter. ³ Hvo som æder, foragte ikke den, som ikke æder; og hvo som ikke æder dømmer ikke den, som æder; thi Gud har antaget ham. ⁴ Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? For sin egen Herre staaer eller falder han; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham. ⁵ En agter den ene Dag fremfor den anden, en Anden agter alle Dage lige; hver have fuld Vished i sit eget Sind. ⁶ Hvo som gjør sig Mening om Dage, han gjør det for Herren; og hvo som ikke gjør sig Mening og Dage, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo som æder gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud. ⁷ Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv; ⁸ thi baade dersom vi leve, leve vi Herren, og dersom vi døe, døe vi Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døde, ere vi Herrens. ⁹ Dertil er jo Christus baade død og opstanden og bleven levende igjen, at han skal herske baade over Døde og Levende. ¹⁰ Du altsaa, hvi dømmer du din Broder? eller du, hvi foragter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol. ¹¹ Thi der er skrevet: saa sandt jeg lever, siger Herren, skal hvert Knæ bøies for mig, og hver Tunge skal bekjende Gud. ¹² Altsaa skal hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv. ¹³ Derfor lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, ikke at sætte Anstød eller Forargelse for en Broder. ¹⁴ Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesus, at Intet er ureent i sig selv; dog for den, som agter Noget for ureent, ham er det ureent. ¹⁵ Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død. ¹⁶ Lader derfor Eders Gode ikke blive bespottet. ¹⁷ Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig Aand. ¹⁸ Hvo som derudi tjener Christus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene. ¹⁹ Derfor lader os tragte efter det som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse. ²⁰ Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld. Vel er Alt reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med Anstød. ²¹ Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin eller at gjøre Noget, som støder din Broder, forarger eller ængster ham. ²² Du har Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke maa dømme sig selv i det, han vælger. ²³ Men hvo som tvivler og dog æder han er skyldig, fordi det ikke er af Tro men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.

⁷ Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldne Regn og bærer Væxter, tjenlige for dem, som den dyrke, faaer Velsignelse af Gud;

¹⁴ Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden. ¹⁵ Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

¹ Men Aanden siger klarlig, at i de sidste Tider skulle Nogle affalde fra Troen og hænge ved forføreriske Aander og Djævles Lærdomme, ² ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed, ³ som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, som Gud har skabt at annammes med taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden. ⁴ Thi al Guds Skabning er god og Intet at forskyde, som annammes med taksigelse, ⁵ efterdi det helliges ved Guds Ord og Bøn. ⁶ Naar du foreholder Brødrene dette, skal du være en god Jesu Christi Tjener, opfødt i Troens og den gode Lærdoms Ord, hvilken du har efterfulgt.

¹ Og han viste mig Livsens Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælder fra Guds og Lammets Throne. ² Midt i dens Gade og paa begge Sider af Floden voxte Livsens Træ som bar tolv Gange Frugt og gav hver Maaned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Folkenes Lægedom.

¹⁹ Eller vide I ikke, at Eders Legeme er den Hellig Aands Tempel, som er i Eder, hvilken Ihave af Gud, og at I ikke ere Eders Egne? ²⁰ Thi I ere dyrekjøbte; ærer derfor Gud i Eders Legeme og i Eders Aand, hvilke høre Gud til.

¹³ lader os vandre skikkeligen som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskab, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind; ¹⁴ men ifører den Herre Jesus Christus, og pleier ikke Kjødet til at vække Begjerlighed.

¹ Men du, tal, hvad der sømmer den sunde Lærdom: ² at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Tro, i Kjærlighed, i Taalmodighed; ³ desligeste, at de gamle Kvinder skulle holde sig i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være Bagtalersker, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom; ⁴ saa at de anføre de unge Kvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn, ⁵ at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige; at Guds Ord skal ikke bespottes. ⁶ Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige, ⁷ visende dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, i din Lære Reenhed, Værdighed, ⁸ sund, ulastelig tale, saa at Modstanderen maa beskæmmes, naar han intet Ondt har at sige om Eder.

¹ Efterdi da Christus var lidt for os i Kjødet, væbner Eder og med det samme Sind, (thi den, som har lidt i Kjødet, har ladet af fra Synden), ² saa at I skulle leve den øvrige Tid i Kjødet, ikke fremdeles efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie. ³ Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livs Tid have bedrevet Hedningernes Villie, vandrende i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og skjændig Afgudsdyrkelse; ⁴ hvorover de forundre sig, da I ikke løbe med til den samme Ryggesløsheds Dynd, og de bespotte Eder; ⁵ men de skulle gjøre ham Regnskab, som er rede til at dømme Levende og Døde. ⁶ Thi derfor er Evangelium forkyndt for de Døde, at de vel skulle dømmes for Mennesker i Kjødet, men leve for Gud i Aanden.

²⁹ Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde. ³⁰ Og alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa. ³¹ Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.

¹⁸ Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden,

⁸ Værer ædrue, vaager; thi Eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opslue.

¹² Og Jorden frembragte Græs, Urter, som gave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.