Bible verses about "burden" | Danish

¹⁴ HERREN opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.

³⁶ Men HERRENS Byrde" skulle I ikke nævne; thi "Byrden" vil for Manden blive hans eget Ord, efterdi I have forvendt den levende Guds, den HERRE Zebaoths, vor Guds Ord.

¹⁷ Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv.

¹ Derfor lader og os, efterdi vi have en saadan Skare af Vidner omkring os, aflægge al byrde og Synden, som lettelig forrasker os, og med Standhaftighed gjennemløbe den os anviste Bane,

¹⁸ Thi og Christus led eengang for vore Synder, den Retfærdige for de uretfærdige, at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aaanden;

¹ Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple og sagde: ² Paa Moses' Stol sidde Skriftkloge og Pharisæer. ³ Alt det derfor, som de sige Eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke. ⁴ Thi de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke røre dem med en Finger. ⁵ Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremme brede, og Sømmene paa deres Klæder store. ⁶ Og de ville gjerne sidde øverst tilbords ved Nadverne og paa de fornemste Sæder i Synagogerne. ⁷ Og de ville gjerne være hilsede paa Torvene, og kaldes Rabbi, Rabbi af Menneskene. ⁸ Men I skulle ikke ville kaldes Rabbi; thi Een er Eders Veileder, Christus, men I ere alle Brødre. ⁹ Og I skulle ingen kalde Eders Fader paa Jorden; thi Een er Eders Fader, som er i Himlene. ¹⁰ Og I skulle ikke lade Eder kalde Veiledere; thi Een er Eders Veileder, Christus. ¹¹ Men den Største iblandt Eder skal være Eders Tjener. ¹² Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies. ¹³ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae Ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I det ikke. ¹⁴ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse, og paa Skrømt bede længe; derfor skulle I faae des haardere Dom. ¹⁵ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til Vands og Lands for at finde en Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere. ¹⁶ Vee Eder, I Blinde Veiledere! I, som sige: hvo som sværger ved Templet, det er Intet; men hvo som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig. ¹⁷ I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet? ¹⁸ Fremdeles: hvo som sværger ved Alteret, det er Intet; men hvo som sværger ved Gaven, som er derpaa, er skyldig. ¹⁹ I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven? ²⁰ Derfor, hvo som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved Alt, som er derpaa. ²¹ Og hvo som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, som boer deri. ²² Og hvo som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder derpaa. ²³ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tiende af Mynte og Dild og Kommen og efterlade de Ting, som svarere ere i Loven, Dom og Barmhjertighed og Tro. Disse Ting burde man gjøre, og ikke forsømme de andre. ²⁴ I Blinde Veiledere, I, som sige Myggen af, men nedsluge Kamelen! ²⁵ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed. ²⁶ Du blinde Pharisæer! rens først det, som er inden i Bøgeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem maa blive reent. ²⁷ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, hvilke synes deilige udvortes, men indentil ere fulde af døde Been og al Ureenhed. ²⁸ Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret. ²⁹ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige: ³⁰ have vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod. ³¹ Saa være I da Vidnesbyrd om Eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne. ³² Saa fylder og I Eders Fædres Maal! ³³ I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom? ³⁴ Derfor, see, jeg sender til Eder Propheter og Vise og Skriftkloge; og nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i Eders Synagoger, og forfølge dem fra en Stad til en anden, ³⁵ at alt det retfærdige Blod skal komme over Eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sacharias' Barachias' Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. ³⁶ Sandelig siger jeg Eder, alt dette skal komme over denne Slægt. ³⁷ Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig: hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligervis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. ³⁸ See, Eders Huus skal lades Eder øde. ³⁹ Thi jeg siger Eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!

³³ Dette har jeg talet til Eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.

³⁵ Jeg viste Eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Srøbelige til Hjælp, og at ihukomme den Herres Jesu Ord, hvorledes han selv har sagt: saligt er det at give, hellere end at tage.

⁶ Derfor ydmyger Eder under Guds Vældige Haand, at han maa i sin Tid ophøie Eder. ⁷ Kaster al Eders Sorg paa ham, thi han har Omhu for Eder.

¹³ Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale.

² Bærer hverandres Byrde, og opfylder saaledes Christi Lov.

²² Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

²⁸ Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile. ²⁹ Tager mit Aag paa Eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet: saa skulle I finde Hvile for Eders Sjæle. ³⁰ Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.