Bible verses about "backsliding" | Danish

⁷ Og jeg vil give dem Hjerte til at kende mig, at jeg er HERREN, og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud; thi de skulle omvende sig til mig af deres ganske Hjerte.

¹ Samaria skal bøde, thi den har været genstridig imod Gud; de skulle falde ved Sværdet, deres spæde Børn skulle knuses og deres frugtsommelige Kvinder sønderrives.

⁴ Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste og ikke ydermere sige "vor Gud" til vore Hænders Gerning; thi hos dig finder den faderløse Barmhjertighed.

⁶² Men Jesus sagde ti lham: Inten som lægger sin Haand paa Ploven, og seer tilbage, er vel skikket til Guds Rige.

⁸ Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder, det er en Guds Gave; ⁹ ikke af Gjerninger, at ikke Nogen skal rose sig.

²⁰ Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelser ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første. ²¹ Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde kjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de kjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet. ²² Men det er skeet dem efter det sande ordsprog: Hunden veder sig igen til sit eget Spy, og Soen, som var toet, til den sidste Søle.

¹ Skriv til Menighedens Engel i Ephesus: dette siger den, som holder de syv Stjerner i sin høire Haand, den som vandrer imellem de syv Guldlysestager: ² jeg veed dine Gjerninger og dit Arbeide og din Taalmodighed, og at du ikke kan fordrage det Onde; og du prøvede dem, som sige sig at være Apostler og ere det ikke, og har befundet dem at være Løgnere; ³ og du har udstaaet og har Taalmodighed; og du har arbeidet for mit Navns Skyld og er ikke bleven træt. ⁴ Men jeg har dette imod dig, at du har forladt din første Kjærlighed. ⁵ Kom derfor ihu, hvorfra du er falden, og vend om og gjør de forrige Gjerninger; men hvis ikke, da kommer jeg snart over dig og vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig. ⁶ Dog, det har du, at du hader de Nikolaiters Gjerninger, hvilke og jeg hader. ⁷ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: den som seirer, han vil jeg give at æde af Livsens Træ, som er midt i Guds Paradis. ⁸ Og skriv i Menighedens Engel i Smyrna: dette siger den Første og den Sidste, han, som var død og er bleven levende: ⁹ jeg veed dine Gjerninger og din Trængsel og din Fattigdom, (dog du er rig) og Bespottelsen af den, som sige sig selv at være Jøder, og ere det ikke, men ere Satans Synagoge. ¹⁰ Frygt ikke for det, du skal lide! See, Djævelen skal kaste Nogle af Eder i Fængsel, paa det I skulle fristes og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens Krone. ¹¹ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: den, som seirer, skal indgenlunde skades af den anden Død. ¹² Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: dette siger den, som har det tveeggede skarpe Sværd: ¹³ jeg veed dine Gjerninger, og hvor du boer, der, hvor Satans Throne er; og du holder ved mit Navn og fornægtede ikke min Tro, endog i de Dage, i hvilke Antipas var, mit tro Vidne som blev ihjelslagen hos Eder, der hvor Satan boer. ¹⁴ Men jeg har noget Lidet imod dig, at du har hos dig Nogle, som holde ved Bileams Lære, der lærte Balak at kaste Forargelse for Israels Børn, saa de, aade Afgudsoffer og bedreve Hoer. ¹⁵ Saaledes har du og dem, som holde ved de Nikolaiters Lærdom; hvilkeg jeg hader. ¹⁶ Vend om! hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Sværd. ¹⁷ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: den, som seirer, han vil jeg give at æde af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Steen, og et nyt Navn skrevet paa Stenen, hvilket Ingen kjender, uden den, som annammer det. ¹⁸ Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: dette siger Guds Søn, der har Øine som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Kobber: ¹⁹ jeg veed dine Gjerninger og din Kjærlighed og Tjeneste og Tro og Taalmodighed og din Gjerninger, ja de skidste flere end de første. ²⁰ Men jeg har noget Lidet imod dig, at du tilsteder den Kvinde Jesabel, som siger sig selv at være en Prophetinde, at lære og forføre mine Tjenere til at bedrive hoer og at æde Afgudsoffer. ²¹ Og jeg har givet hende Tid, at hun skulle omvende sig fra hendes Hoeri, og hun har ikke omvendt sig. ²² See, jeg kaster hende paa Leiet og hendes Bolere i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger. ²³ Og ved Død vil jeg bortrykke hendes Børn, og alle Menigheder skulle kjende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give Eder, hver efter Eders Gjerninger. ²⁴ Men jeg siger Eder og de Øvrige, som ere i Thyatira, saa mange som ikke annamme denne Lære og ikke kjende Satans Dybder, som de kalde det; jeg vil ikke lægge en anden Byrde paa Eder. ²⁵ Kun det, I have, holder det fast, indtil jeg kommer. ²⁶ Og den, som seirer, og som varer paa mine Gjerninger indtil enden, han vil jeg give Magt over Hedningerne; ²⁷ og han skal regjere dem med et Jernspiir, ligesom Leerkar skulle de sønderknuses, som jeg annammede det af min Fader; ²⁸ og jeg vil give ham Morgenstjernen. ²⁹ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

¹ Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: dette siger den, som har de syv Guds Aander og de syv Stjerner: jeg veed dine Gjerninger, at du har Navn som levende, enddog du er død. ² Bliv vaagen og styrk de Øvrige, som vil døe, thi jeg har ikke fundet dine Gjerninger fuldkomne for Gud. ³ Kom derfor ihu, hvorledes du har annammet og hørt, og bevar det og vend om. Dersom du da ikke vil vaage, skal jeg komme over dig som en Tyv, og du skal ikke vide, paa hvilken Stund jeg kommer over dig. ⁴ Dog har du Nogle faa Personer i Sardes, som ikke have bemittet deres Klæder; de skulle vandre med mig i hvide Klæder, thi de ere værdige dertil. ⁵ Den, som seirer, han skal iføres hvide Klæder, og jeg vil ikke udslettet hans Navn af Livsens Bog, og jeg vil bekjende hans Navn for min Fader og for hans Engle. ⁶ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! ⁷ Og skriv til Menighedens Engel i Philadelphia: dette siger den Hellige, den Sanddrue, den som har Davids Nøgle, som lukker op, og Ingen lukker til, og lukker til, og Ingen lukker op: ⁸ jeg veed dine Gjerninger. See, jeg har stillet for dig en aabnet Dør, og Ingen kan lukke den; thi du har en liden Kraft, dog har du bevaret mit Ord og ikke fornægtet mit Navn. ⁹ See, jeg lader komme Nogle af Satans Synagoge, som sige jeg selv at være Jøder og ere det ikke, men lyve. See, jeg vil gjøre, at de skulle komme og tilbede for dine Fødder, og kjende, at jeg har elsket dig. ¹⁰ Efterdi du har bevaret mit Ord om Taalmodighed, vil jeg og bevare dig fra Fristelsens Stund, som skal komme over ganske Jorderige, og friste dem, som boe paa Jorden. ¹¹ See jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, at Ingen skal tage din Krone. ¹² Den, som seirer, han vil jeg gjøre til en Piller i min Guds Tempel, og han skal ikke ydermere gaae ud derfra; og jeg vil skrive min Guds Navn paa ham og min Guds Stad, det nye Jerusalems Navn, hvilken kommer ned af Himmelen fra min Gud, og mit det nye Navn. ¹³ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! ¹⁴ Og skriv til Menighedens Engel i Laodicea: dette siger den, som er Amen, det trofaste og sanddrue Vidne, Guds Skabnings Begyndelse: ¹⁵ jeg veed dine Gjerninger, at du er hverken kold eller varm; gik du var kold eller varm! ¹⁶ Derfor, efterdi du er lunken, og hverken kold eller varm, vil jeg udspye dig af min Mund; ¹⁷ fordi du siger: jeg er rig og har Overflod og fattes intet; og du veed ikke, at du er elendig og jammerlig og fattig og blind og nøgen. ¹⁸ Jeg raader dig, at du kjøber af mig Guld, luttret i Ilden, at du kan vorde rig; og hvide Klæder, at du kan bedække dig, og din Nøgenheds Skam ikke skal blottes, og salv dine Øine med Øiensalve, at du kan see. ¹⁹ Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig. ²⁰ See, jeg staaer for Døren og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham, vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig. ²¹ Den, som seirer, ham vil jeg give at sidde med mig paa min Throne, ligesom og jeg har seiret og sidder hos min Fader paa hans Throne. ²² Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

¹ Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basuns, der talede med mig, sagde: stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee. ² Og strax henryktes jeg; og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen. ³ Og den Siddende var at see til lig Jaspissteen og Sarder, og der var en Regnbue trindt omkring Thronen, at see til lig Smaragden. ⁴ Og Trindt omkring Thronen vare fire og tyve Throner; og paa de Throner saae jeg fire og tyve Ældste sidde, iførte hvide Klæder, og de havde Guldkroner paa deres Hoveder. ⁵ Og af Thronen udgik Lyn og Tordener og Røster, og syv antændte Falker brændte for Thronen, hvilke ere de syv Guds Aander. ⁶ Og for Thronen var et Glarhav, ligt Krystal, og i Thronens Midte og omkring Thronen vare fire Dyr, fulde af Øine fortil og bagtil. ⁷ Og det første Dyr var ligt en Løve; og det andet Dyr var ligt en Oxe; og det tredie Dyr havde Ansigt som et Menneske; og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn. ⁸ Og de fire Dyr havde, hvert især, sex Vinder rundt om og indentil fulde af Øine; og de havde ingen Hvile Dag eller Nat, sigende: hellig, hellig, helllig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var og som er og som kommer! ⁹ Og naar Dyrene give Ære og Priis og Tak til ham, som sidder paa Thronen, ham, som lever i al Evighed, ¹⁰ da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Thronen, og tilbede ham, som lever i al Evighed, og lægge deres Kroner ned for Thronen, sigende: ¹¹ Værdig er du, Herre! at annamme Ære og Priis og Kraft; thi du har skabt alle Ting, og ved din Villie ere de, og bleve de skabte.

¹⁶ Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.

¹⁴ Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.

²² Saa vender om, I frafaldne Børn! jeg vil læge eders Afvigelser. "Se, her ere vi, vi komme til dig; thi du er HERREN vor Gud.

⁵ Hvorfor er dette Folk i Jerusalem da afveget med en evig Afvigelse? de holde fast ved Svig, de, vægre sig ved at vende om.

⁷ Vidne end vore Misgerninger imod os HERRE! da, gør det dog for dit Navns Skyld! til vore Afvigelser ere store, imod mig have vi syndet.

⁵ Ransager Eder selv, om I ere i Troen; prøver Eder selv! Eller kjende I Eder ikke selv, at Jesus Christus er i Eder? med mindre I ere udygtige.

¹² Gak, og raab disse Ord imod Norden, og sig: Omvend dig, du frafaldne Israel! siger HERREN, jeg vil ikke lade mit vrede Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger HERREN, jeg vil ikke beholde Vrede evindelig.

⁴ Thi det er umuligt, at de, som eengang ere oplyste, og som have smagt den himmelske Gave og ere blevne deelagtige i den Hellig Aand, ⁵ og have smagt Guds gode Ord og den tilkommende Verdens Kræfter og falde fra, atter kunne fornyes til Omvendelse, ⁶ da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot.

⁹ Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.