Psalms 99:1 Cross References - Danish

¹ HERREN regerer, Folkene bæve; han sidder over Keruber, Jorden ryster.

²² Og der vil jeg komme til dig og tale rned dig oven fra Naadestolen, imellem de to Keruber, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, alt det, jeg vil byde dig angaaende Israels Børn.

⁶ Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg."

¹¹ Tjener HERREN med Frygt og fryder eder med Bæven! ¹² Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

¹⁰ Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

⁸ Thi Kongen forlader sig pan HERREN, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes. ⁹ Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd.

¹ Til Sangmesteren; til "Lillierne"; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

⁵ De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.

¹ HERREN regerer, han har iført sig Højhed; HERREN, han har iført sig, han har ombundet sig med Styrke; ja, Jorderige er befæstet, det skal ikke rokkes.

¹⁰ Siger iblandt Hedningerne: HERREN regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished.

¹ HERREN regerer! Jorden fryde sig, mange Øer glæde sig!

⁴ Hans Lyn oplyste Jorderige; Jorden saa det og bævede.

¹⁴ HERREN har ladet komme en Forvirrings Aand iblandt dem; og den har forvildet Ægypten i al dets, Gerning, ligesom en drukken er forvildet, naar han spyr.

¹⁹ Jorden søndelslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did. ²⁰ Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svor over den og den falder og staar ikke op ydermere.

²⁴ Jeg saa Bjergene, og se, de bævede, og alle Højene skælvede.

²² Ville I ikke frygte mig, siger HERREN, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.

²¹ Ved Lyden af deres Fald bæver Jorden; Skriget Lyden deraf høres ved det røde Hav.

⁴⁶ Ved Rygtet, at Babel er indtaget, hæver Jorden, og et Skrig høres iblandt Folkene.

¹ Og jeg saa, og se, paa den udstrakte Befæstning, som var over Kerubernes Hoved, var den som en Safirsten, som Skikkelsen af en Trone at se til; han viste, sig over dem. ² Og han talte til den Mand, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Gak ind imellem Hjulene, hen under Keruben, og tag dine Næver fulde af Gløder fra den Ild, som er imellem Keruberne, og strø dem over Staden; og han gik der ind for mine Øjne. ³ Men Keruberne stode ved Husets højre Side, da Manden gik ind, og Skyen fyldte den inderste Forgaard. ⁴ Og HERRENS Herlighed hævede sig op fra Keruben hen til Husets Dørtærskel; og Huset fyldtes af Skyen, og Forgaarden blev fuld af HERRENS Herligheds Glans. ⁵ Og Lyden af Kerubernes Vinger hørtes ud til den yderste Forgaard ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler. ⁶ Og det skete, der han befalede Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Tag Ild fra den, som er imellem Hjulene, imellem Keruberne, da gik denne ind og stod ved Siden af Hjulet. ⁷ Og Keruben udrakte sin Haand fra Keruberne til Ilden, som var imellem Keruberne, og han tog deraf og lagde i Næverne paa ham, der var klædt i Linklæderne, og denne tog derimod og gik ud. ⁸ Og der saas paa Keruberne Skikkelsen af en Menneskehaand under deres Vinger. ⁹ Og jeg saa, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet Hjul ved den ene Kerub og eet Hjul ved den anden Kerub; og Hjulenes Udseende var som Synet af Krysolit. ¹⁰ Og af Udseende havde de alle fire een Skikkelse, det var, som om eet Hjul var midt i det andet. ¹¹ Naar de gik, gik de imod deres fire Sider, de vendte sig ikke, naar de gik; men til det Sted, hvor det forreste vendte, derhen fulgte de efter, de vendte sig ikke, naar de gik. ¹² Og hele deres Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øjne trindt omkring, paa alle de fire Hjul. ¹³ Til Hjulene, til dem blev der raabt for mine Øren: Galgal! ¹⁴ Og enhver havde fire Ansigter; Ansigtet paa den første var Kerubens Ansigt, og Ansigtet paa den anden var et Menneskes Ansigt, og det tredje var en Løves Ansigt og det fjerde en Ørns Ansigt. ¹⁵ Og Keruberne hævede sig i Vejret; dette var det levende Væsen, som jeg havde set ved Floden Kebar. ¹⁶ Og naar Keruberne gik, gik Hjulene hos dem; og naar keruberne opløftede deres Vinger for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig heller ikke bort fra deres Side. ¹⁷ Naar hine stode, stode disse, og naar hine hævede sig, hævede disse sig med dem; thi Livets Aand var i dem. ¹⁸ Og HERRENS Herlighed gik ud fra Dørtælskelen paa Huset og stillede sig over Keruberne. ¹⁹ Da opløftede Keruberne deres Vinger og hævede sig op fra Jorden for mine Øjne, der de gik ud, og Hjulene ved Siden af dem; og de bleve staaende ved Indgangen til den østre Port paa HERRENS Hus, og Israels Guds Herlighed var oven over dem. ²⁰ Dette var det levende Væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved Floden Kebar, og jeg kendte, at det var Keruberne. ²¹ Enhver havde fire Ansigter og enhver fire Vinger, og under deres Vinger var der en Skikkelse af Menneskehænder. ²² Og deres Ansigter vare at se til som de Ansigter, hvilke jeg havde set ved Floden Kebar, deres Skikkelser og dem selv; enhver gik lige frem for sig.

¹² Han sagde da: en høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage imod et Rige og at komme igjen.

¹⁴ Men hans Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: vi ville ikke, at denne skal regjere over os.

²⁷ Og nu fører hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.

¹² Derfor, mine Elskelige! ligesom i altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;

¹⁴ Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttes af deres Steder.

¹⁷ vi takke dig, Herre, Gud, den Almægtige, den, der er og der var og der kommer! fordi du har taget din store magt og dit Kongedømme.

¹¹ Og jeg saae en stor hvid Throne og ham, som sad derpaa, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede; og der blev ikke fundet Sted for dem.